GrønREFORMs hovedmodel

Hovedmodellen i GrønREFORM sammenkobler delmodeller for transport, landbrug, affald og energiforsyningen. Modellen udvikles som en generel ligevægtsmodel, der beskriver den samlede økonomiske aktivitet i Danmark.

Den generelle ligevægtsmodel er hovedmodellen i GrønREFORM, hvorigennem delmodellerne for transport, landbrug, affald, og energiforsyningen er koblet sammen. Modellen beskriver den samlede økonomiske aktivitet i Danmark, overførsler til og fra den offentlige sektor, energiforbruget, og den deraf afledte udledning af forurenende stoffer fordelt på et stort antal brancher og på husholdningerne.

Modellen er forankret i nationalregnskabet, i det grønne nationalregnskab og i emissionsregnskabet fra Danmarks Statistik, og modellens afgrænsning og diverse definitioner følger deraf.

Modellen kan med udgangspunkt i et givet basisår fremskrive de oplysninger, der findes opgjort for historiske år i disse regnskaber. Det kræver, at der gøres en lang række forudsætninger, men via eksperimenter med modellen kan man undersøge, hvad konkrete ændringer i disse forudsætninger betyder for fremskrivningen.

På nogle områder vil modellen have et mindre detaljeret niveau end de offentliggjorte regnskaber. På andre områder skal modellen være mere detaljeret og bygge på et tilsvarende mere detaljeret datagrundlag, for at den kan give en tilfredsstillende beskrivelse af klima- og miljøøkonomiske problemstillinger.

Generel ligevægtsmodel

Den generelle ligevægtsmodel er en flersektor model som REFORM. Men i modsætning til REFORM, der er en statisk model, er GrønREFORM en dynamisk model som MAKRO. Det vil sige, at den skal beskrive udviklingen i økonomien mange år ud i fremtiden på et meget detaljeret niveau. Rent teknisk er det en udfordring at udvikle sådan en model, da de mange brancher og den detaljerede beskrivelse af energiforbrug mv. vil øge modellens dimensionalitet i forhold til MAKRO, som allerede er en relativt stor model. Dertil kommer behovet for mere detaljeret data, end der i dag findes tilgængeligt.

På det metodiske og teoretiske plan er udfordringerne mindre, da modellen vil blive baseret på den samme modelarkitektur, der er udviklet af DREAMgruppen til MAKRO og REFORM. Undtagelsen er de brancher og de forhold, der er omfattet af GrønREFORMs delmodeller. Det vil sige energiforsyning, transport, landbrug, affaldshåndtering og reduktion af forurening gennem investering i ny teknologi på tværs af sektorer. Udviklingen af delmodellerne er beskrevet på selvstændige sider.

Modeludviklingen tager afsæt i den modelstruktur og tekniske opbygning, der er udviklet til MAKRO. Men formålet med MAKRO er et andet end GrønREFORM, og det vil blive afspejlet i prioriteringen af, hvor detaljeret de to modeller beskriver forskellige forhold.

På nogle områder vil GrønREFORM være simplere end MAKRO. Det gælder i forhold til beskrivelsen af arbejdsmarkedet, pensionssystemet, mv. Det afspejler bl.a., at det i MAKRO er vigtigt at beskrive tilpasningen fra den aktuelle konjunktursituation mod strukturel ligevægt og effekter af ændringer i f.eks. pensionsbeskatningen over tid. I GrønREFORM tages sådanne forhold for givet, ved at modellen kalibreres til at matche et grundforløb fra MAKRO.

Men modellen skal kunne give en god beskrivelse af effekter af miljø og klimapolitiske tiltag over tid. Det indebærer eksempelvis, at der indarbejdes træghed i tilpasningen af investeringsomfanget i de enkelte brancher.

Produktionen i de brancher, der er omfattet af GrønREFORMs delmodeller, dvs. energiforsyning, landbrug, og transport, skal som udgangspunkt allerede være fuldt beskrevet i den generelle ligevægtsmodel, men baseret på de samme antagelser om producentadfærd som de øvrige brancher. Dermed kan delmodellerne trække på data, der allerede er integreret i modellen, og vil så bidrage med alternative beskrivelser af producentadfærden i de respektive brancher. Det har også den fordel, at delmodellerne i princippet kan slås til og fra efter behov. Til gengæld stiller det store krav til udvikling af en lang række datasæt med en mere fintmasket brancheopdeling i den generelle ligevægtsmodels datagrundlag fra Danmarks Statistik.

I generelle ligevægtsmodeller som REFORM og MAKRO antages en hver branche at levere ét ensartet (homogent) ikke nærmere defineret produkt. I GrønREFORM vil mange brancher producere mere end et produkt, og desuden også biprodukter i form af affald og emissioner. Energi vil blive beskrevet i fysiske mængder baseret på energiindhold, og kan produceres af flere brancher samtidig. Den øvrige produktion vil være beskrevet som homogene produkter for hver given branche på sædvanlig vis.

Afgrænsningen af modellens brancher og produktstruktur er i skrivende stund ikke endelig besluttet, men den nuværende struktur beskrives i et notat. Markedet for energivarer i GrønREFORM er desuden beskrevet i et notat (engelsk). Begge notater kan tilgås nedenfor.

Regneark med brancher og energiprodukter

Notat om produkt- og branchestruktur

Markedet for energivarer (engelsk)

Markedsforudsætninger for energivarer

GrønREFORMs datagrundlag (eksternt link til Danmark Statistik)

Udvikling af internt konsistent og tilstrækkelig detaljeret data er en hjørnesten for projektet. Der er etableret et samarbejde med Danmarks Statistik med henblik på at udvikle et samlet datagrundlag til hovedmodellen. Datagrundlaget er offentligt tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Datagrundlaget for hovedmodellen består af nationalregnskabets input-output tabeller udvidet med GrønREFORMs brancher og produktstruktur samt tilsvarende detaljerede opdelinger af energiregnskaber, emissionsregnskaber, affaldsregnskaber og opgørelser og transportmiddelbestand pba. af motorregistreret.

I forhold til transport, landbrug og affald, er der hver for sig lavet brancheopdelinger af input-output tabellerne, som aktuelt anvendes i udviklingen af delmodellerne.

Beskrivelsen af energi anvendt til forskellige formål (varme, proces etc.) og med forskellige afgifter og tilskud er meget vigtig. For det første er det vigtigt, at modellen kan beskrive nuancerne i afgifts og støttereglerne så godt som muligt. For det andet kan de teknologiske reduktionsmuligheder være meget forskellige afhængigt af den konkrete anvendelse af en energitype. Der er imidlertid ikke et etableret konsistent datagrundlag for at beskrive fordelingen af energiforbrug og afgiftsbetalinger på formål eller afgiftsgrundlag. I samarbejde med Danmarks Statistik er der blevet udviklet det nødvendige datagrundlag.

GrønREFORMs datagrundlag (eksternt link til Danmark Statistik)

Industribranchers anvendelse af energi til energiformål

Danmarks Statistiks dokumentation for opdeling af energiregnskab

Rensning af IO-system og RAS-afstemning

Producentadfærden i modellen er i den aktuelle modelversion en lidt simplificeret version af MAKRO, men med den væsentlige forskel, at forbrug af materialer (varer og tjenester) i produktionen er opdelt i henholdsvis input af energi og materieforbrug.

Rroduktionsstruktur i GrønREFORM

I den aktuelle modelversion er husholdningernes adfærd beskrevet ganske simpelt. Husholdningernes dynamiske adfærd (forventningsdannelse) vil blive modelleret mere simpelt end i MAKRO af hensyn til at reducere modellens kompleksitet og beregningsmæssige omfang. 

Husholdningernes adfærd er ikke afgørende for integrationen mellem den generelle ligevægtsmodel og delmodellerne. Modelleringen er i gang, men det er qua ovenstående ikke aktuelt et højt prioriteret udviklingsområde.

Der er til GrønREFORM udviklet en ny metode til udskillelse af udenlandske turisters forbrug i Danmark fra privatforbruget.

Udenlandske turisters forbrug

Den offentlige sektor i GrønREFORM vil følge MAKRO tæt, men med en mere detaljeret beskrivelse af energi- og miljørelaterede afgifter og subsidier, og en mindre detaljeret beskrivelse på mange andre områder.

Den offentlige sektor er ikke afgørende for integrationen mellem ligevægtsmodellen og delmodellerne. Modelleringen af den offentlige saldo er langt i udviklingsprocessen. Der er til GrønREFORM udviklet en ny metode til udskillelse af produktionen i den offentlige sektor som en særskildt branche i modellens IO-system.

Modellering af den offentlige saldo

Den offentlige sektors produktion

GrønREFORM indeholder en detaljeret beskrivelse af udledninger af drivhusgasser samt en række andre kilder til luftforurening. Udledninger af følgende drivhusgasser er inkluderet i modellen:

  • CO2 (ekskl. og inkl. biomasse)
  • CH4
  • N2O
  • SF6
  • PFC
  • HFC

Desuden inkluderer vi for nuværende følgende andre typer af udledninger:

  • SO2
  • NOX
  • CO
  • NH3
  • NMVOC
  • Partikelforuening (PM10 og PM2.5)

Følgende notat beskriver GrønREFORMs generelle tilgang til modellering af emissioner. For affald og landbrug bliver denne tilgang dog erstattet af en mere detaljeret branchespecifik tilgang.

Generel tilgang til modellering af emissioner

Som udgangspunkt modelleres udenrigshandel med en klassisk Armington-antagelse. Det indebærer, at dansk producerede varer opfattes som imperfekte substitutter til tilsvarende importerede varer. Modellens forudsigelser i forhold til effekter af ændret konkurrenceevne afhænger afgørende af det konkrete valg af parametre. I ét yderpunkt kan danske producenter overvælte udgifter til øgede afgifter eller lønninger i outputprisen uden at tabe markedsandele til importerede alternativer eller på eksportmarkedet. Et andet yderpunkt er, at konkurrencen er så tæt, at outputprisen ikke kan afvige fra et givet udenlandsk prisniveau. Der kan være stor variation i, hvor imellem disse to yderpunkter markedsvilkårene er for de enkelte brancher og produkter. For mange af energi-varerne findes etablerede verdensmarkedspriser, som det vil blive antaget, at de danske producenter følger tæt.

Regulering af danske udledninger af drivhusgasser kan have betydning for udledningen af drivhusgasser i andre lande. Dette fænomen kaldes ofte for CO2-lækage. I mange tilfælde vil en strammere regulering af danske udledninger føre til en merudledning i udlandet. Den globale effekt på udledningen af drivhusgasser vil derfor være mindre end effekten på udledningerne fra dansk territorium.

GrønREFORM er som udgangspunkt model for den danske økonomi og de dertil hørende danske udledninger. Det betyder, at modellen ikke siger noget om størrelsen af CO2-lækage og om de globale effekter af dansk klima- og miljøpolitik. Imidlertid er interessen for disse emner stor. Planen er derfor at tilføje en simpel eftermodel, der kan beregne den langsigtede lækageeffekt som konsekvens af en GrønREFORM-kørsel. Planen er, at eftermodellen tager udgangspunkt i eksterne beregninger af lækagens størrelsesorden fra forskellige dele af dansk økonomi, eksempelvis kunne beregningerne af lækage i De Økonomiske Råds Formandsskabs rapport Miljø og Økonomi 2019 indgå som datagrundlag.

Modelleringen af udenrigshandel og lækage er ikke afgørende for integrationen mellem ligevægtsmodellen og delmodellerne. Derfor er det heller ikke aktuelt et højt prioriteret udviklingsområde.

Kapitel 2 i Økonomi og Miljø 2019 (eksternt link til De Økonomiske Råd)