Befolkningsfremskrivning

Udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning er overordnet bestemt ud fra udviklingen i antallet af fødte og døde samt indvandrede og udvandrede.

Det har været kendetegnende for befolkningsudviklingen i nyere tid, at befolkningsvæksten er positiv, dvs. antallet af fødte og indvandrede har været højere end antallet af døde og udvandrede. Forskellen mellem antallet af fødte og døde benævnes fødselsoverskuddet, mens nettoindvandringen udgøres af forskellen mellem antallet af indvandrede og udvandrede. Den positive befolkningsudvikling finder sin årsag i både et positivt fødselsoverskud og en positiv nettoindvandring. Dette billede forventes at fortsætte.

De overordnede demografiske bevægelser dækker over en betydelig variation på tværs af befolkningens underliggende karakteristika. Eksempelvis er ind- og udvandringstilbøjeligheden typisk højest for personer i begyndelsen og midten af 20´erne, og kvinder har en lavere dødelighed end mænd i de ældre aldersgrupper. 

Der er en betydelig usikkerhed knyttet til fremskrivningen af de demografiske bevægelser. Dette vedrører i særdeles skønnet over det fremtidige indvandringsomfang. Dette skal tilskrives, at indvandringsområdet både er politisk reguleret og underlagt udviklingen i internationale forhold, der på forhånd er vanskelige at vurdere udviklingen i. Den ekstraordinære indvandring af flygtninge fra Ukraine i 2022 er et godt eksempel på disse udfordringer. Antallet af fødte varierer også betydeligt fra år til år og udgør en anden central kilde til, at udviklingen i befolkningen kan være vanskelig at skønne over. Udviklingen i befolkningens dødelighed har været relativt stabil gennem en længere årrække, men den generelle udvikling kan dog nemt undervurdere den faktiske dødelighed i år præget af ekstraordinære omstændigheder så som sygdomsepidemier og ekstreme klimatiske forhold. 

Fremskrivningen giver blandt andet et skøn over udviklingen i forholdet mellem personer i og uden for den erhvervsaktive alder. Dette forhold er helt afgørende for vurdering af de finanspolitiske udfordringer, som de kommende generationer kan forvente at imødese. Den overordnede tendens i fremskrivningen er en forventning om, at der i fremtiden bliver færre inden for den erhvervsaktive alder relativt til befolkningen udenfor.

Anvendelse internt i DREAM og ved Danmarks Statistik

Den nationale befolkningsfremskrivning udgør det demografiske grundlag til DREAMs øvrige fremskrivningsmodeller. Dette gælder både de øvrige demografiske fremskrivninger (uddannelse og socioøkonomi), mikrosimuleringsmodellen SMILE og vores økonomiske modeller.

Udviklingen i dødeligheden, og dermed befolkningens forventede levetid, anvendes til at vurdere den fremadrettede udvikling i de første mulige alderstrin, hvor overgang til efterløn og folkepension er mulig. Udviklingen følge den stigningstakt, som er aftalt i de nuværende politiske aftaler.

Danmarks Statistik tager udgangspunkt i den nationale befolkningsfremskrivning ved vurdering af den fremtidige befolkningsudvikling i Danmarks 98 kommuner.

Anvendelse til at vurdere alternative forudsætninger

Modellen anvendes desuden til vurderinger af ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning som følge af ændringer i de demografiske bevægelser så som indvandringsomfanget, fertiliteten eller udviklingen i dødeligheden.

Konsekvenserne for arbejdsstyrken og de offentlige finanser kan efterfølgende evalueres i henholdsvis den socioøkonomiske fremskrivning og vores økonomiske modeller.

Antal personer som oplever en demografisk bevægelse er typisk bestemt som produktet af en sandsynlighed og en såkaldt risikogruppe. Eksempelvis bestemmes antallet af døde i løbet af et givet år som produktet af en dødshyppighed og befolkningstallet ved årets begyndelse. Sandsynlighederne er fordelt efter karakteristika (alder, køn, herkomst og for indvandreres vedkommende opholdsgrundlag). Herved vil dødeligheden være højest for ældre personer, mens flest udvandrer i 20'erne.

For sandsynlighederne gælder, at de enten antages konstante gennem fremskrivningen eller antages at variere over tid. Ind- og udvandringssandsynlighederne antages således konstante, mens såvel dødelighed som fertilitet er dynamiske størrelser. Fælles for sandsynlighederne er, at de alle er bestemt med afsæt i historiske data og tendenser.