1Hovedresultater

Fortsat stigende befolkning

Vi bliver fortsat flere danskere. Ekstraordinær indvandring af fordrevne personer fra Ukraine har øget befolkningstilvæksten ekstraordinært de seneste år. Størsteparten af disse personer forudsættes dog at udvandre de følgende år. Vi kan fortsat se frem til at blive flere end 6 millioner indbyggere i Danmark inden år 2030. På langt sigt sikres befolkningstilvæksten af en positiv nettoindvandring.

De mekanismer, der bestemmer udviklingen i den danske befolkning, er relativt få. Befolkningen vokser på grund af fødte og indvandring og mindskes på grund af dødsfald og udvandring. Disse faktorer betegnes under ét som demografiske bevægelser.

Når DREAM fremskriver udviklingen i den danske befolkning, sker det ved at tage udgangspunkt i en given startbefolkning, der efterfølgende fremskrives ét år ad gangen ved hjælp af de grundlæggende demografiske bevægelser. Bevægelserne fremskrives enkeltvist og med afsæt i historiske tendenser for fertilitet, dødelighed og vandringstilbøjeligheder.

Grundlaget for fremskrivningerne ændrer sig fra år til år i takt med, at mere data bliver tilgængeligt. I vores befolkningsfremskrivning fra 2024 er sket en nedjustering i det forventede fertilitetsniveau. For befolkningen som helhed forventes en kvinde nu at føde ca. 1,7 børn gennem livet mod tidligere ca. 1,9 børn.

Herudover kan såvel national som international politisk regulering spille en rolle for de grundlæggende antagelser. De seneste år har vandringsmønstrene i høj grad været præget af den igangværende krig i Ukraine, som har haft betydning for indvandringen til Danmark.

Fortsat befolkningstilvækst frem mod år 2070

Historisk er den danske befolkning vokset fra 2,4 mio. personer i år 1900 til godt 5,96 mio. ved indgangen til 2024. Der har været positiv befolkningsvækst i alle årene bort set fra en kortere periode i begyndelsen af 1980’erne.

Tendensen til en voksende befolkning forventes at fortsætte de kommende årtier. Figuren nedenfor viser den fremskrevne udvikling i befolkningen frem til år 2070.

Beregningsteknisk vurderes befolkningstilvæksten negativ i år 2025, hvilket skyldes en antagelse om udvandring af et stort antal fordrevne fra Ukraine, som har opholdt sig midlertidigt i Danmark. 

Med de anvendte fremskrivningsprincipper vil vi omkring slutningen af første kvartal 2028 krydse grænsen på 6 mio. indbyggere. I år 2070 vurderes befolkningen at omfatte næsten 6,22 mio. personer.

Befolkningen er siden år 2000 vokset med gennemsnitligt ca. 26.500 personer årligt. Grundet den ekstraordinært høje indvandring af flygtninge og fordrevne i specielt 2015-2016 og i år 2022 har den gennemsnitlige befolkningstilvækst de seneste ti år dog ligget på 33.400 personer årligt.

Da udvandringen af ukrainske flygtninge i 2025 antages høj, ventes folketallet af falde i løbet af året. Efter 2025 ventes en normalisering af antal indvandringer.

Fra og med 2025 vokser befolkningen nogenlunde konstant med 14.000 personer årligt frem mod 2030. Efter 2030 aftager befolkningstilvæksten frem mod år 2055, hvor befolkningen blot er vokset med cirka 500 personer i forhold til det foregående år. Befolkningstilvæksten tiltager efterfølgende frem mod år 2070. Befolkningen forventes i perioden 2060-2070 at vokse med gennemsnitligt godt 4.000 personer om året.

Download den fremskrevne udvikling i befolkningens størrelse

Figur 1.
Bebolkningen, 1980-2070.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Nettoindvandring og øget levetid sikrer stigende befolkning

På mellemlangt sigt øges den samlede befolkning dels på grund af en positiv nettoindvandring - dvs. at der forventes en større indvandring end udvandring - og dels på grund af et positivt fødselsoverskud - dvs. antallet af fødte dominerer antallet af døde.

Efter en normalisering af vandringsmønstrene forventes en nettoindvandring på omkring 10.000 personer efter år 2025.

På baggrund af udviklingen i antallet af fødte og døde forventes der i de første ti år af fremskrivningen et positivt fødselsoverskud. Fra år 2035 ventes antallet af dødsfald at overstige antallet af fødsler, hvorfor fødselsoverskuddet er negativt. Da nettoindvandringen overstiger de negative fødselsoverskud ventes der fortsat befolkningstilvækst i perioden.

Se den ventede udvikling i antal fødte, døde, indvandringer og udvandringer

Figur 2.
Befolkningens bevægelser, 2024-2070.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

 
 

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Ældre udgør stigende andel af befolkningen

Siden midt i 1990’erne er den gennemsnitlige levetid i Danmark steget betydeligt, da dødeligheden blandt de ældre har været faldende. Denne tendens fortsætter i fremskrivningen. Frem mod år 2070 finder det væsentligste bidrag til den positive befolkningstilvækst således også sted blandt personer i alderen 67 år eller derover.

Befolkningsudviklingen i de kommende årtier betyder således, at ældre vil udgøre en betydeligt større andel af den samlede danske befolkning. Dette sker hovedsageligt som følge af, at de kommende ældre forventes at leve betydeligt længere end tilfældet er i dag.

Den såkaldte demografiske forsørgerkvote udtrykker forholdet mellem antallet af børn og ældre relativt til antallet af personer i alderen 15-66 år. Forsørgerkvoten vurderes at stige betydeligt de kommende årtier. De førstkommende år skyldes dette, at børn og unge udgør en stigende andel af befolkningen. På længere sigt trækker især en stigende andel af ældre forsørgerkvoten i opadgående retning. En stigende forsørgerkvote betyder, at en person i den erhvervsaktive alder alt andet lige skal forsørge flere ældre fremadrettet, end tilfældet er i dag.

Se den ventede udvikling i befolkningens alderssammensætning

Figur 3.
Befolkningens alderssammensætning, 2024-2070.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

 
 

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

2Fremskrivningsmetoden

Vurdering af den demografiske udvikling

Den danske befolkning øges ved fødsler samt indvandring, mens befolkningen mindskes på grund af dødsfald og udvandring. I fremskrivningsmodellen bestemmes år-til-år udviklingen i befolkningen ved at skønne over disse fire demografiske bevægelser.

Siden 1999 har DREAM en gang årligt udarbejdet landsdækkende befolkningsfremskrivninger. Siden 2010 har vi i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet den officielle danske befolkningsfremskrivning, der sædvanligvis offentliggøres i juni måned.

Befolkningsfremskrivningens formål er at generere en langsigtet vurdering af udviklingen i den herboende befolkning fordelt på køn, alder, herkomst, statsborgerskab og for indvandrerbefolkningens vedkommende ligeledes opholdsgrundlag.

Alder afgrænses ved et-årige alderstrin, mens oprindelsesdimensionen bidrager til en udtømmende og entydig kategorisering af befolkningen som personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere, ikke-vestlige efterkommere og vestlige efterkommere. De fire sidstnævnte befolkningsgrupper opdeles desuden på opholdsgrundlag, ligesom der sondres mellem om de pågældende har dansk eller udenlandsk statsborgerskab.

Opholdsgrundlaget kategoriserer indvandrerbefolkningen som nordiske statsborgere, arbejdstagere, uddannelsessøgende, familiesammenførte til enten flygtninge eller anden baggrund, flygtninge og øvrige grundlag. Statsborgerskabsdimension inddrages som opholdsgrundlaget med henblik på nuancering af den demografiske adfærd, men er samtidig nødvendigt for at kunne identificere efterkommere i fremskrivningen. En nyfødt kategoriseres som efterkommer såfremt ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Befolkningsmodellen

DREAMs befolkningsfremskrivning er baseret på en demografisk gruppebaseret regnskabsmodel, som grundlæggende består i, at en startbefolkning opdeles på et antal undergrupper (her svarende til samtlige kombinationer af køn, alder, oprindelse, statsborgerskab og hvis aktuelt opholdsgrundlag), der efterfølgende fremskrives ét år af gangen med afsæt i estimerede demografiske bevægelser. Bevægelserne redegør for antallet af fødte, døde, indvandrere og udvandrede i løbet af året. Desuden fremskrives det antal personer, der skifter til dansk statsborgerskab. Samtlige bevægelser er opgjort på samme dimensioner som startbefolkningen. Der er ikke indregnet skift i opholdsgrundlag for indvandrerbefolkningen.

Regnskabsmodellen holder således styr på ændringen i den samlede befolkning mellem to på hinanden følgende år. Mekanismerne i udviklingen af Danmarks befolkning er relativt få: befolkningen vokser på grund af fødsler og indvandring og falder på grund af dødsfald og udvandring. Desuden ændres befolkningsstrukturen gennem naturalisering, dvs. opnåelse af dansk statsborgerskab (der ses ikke på den omvendte bevægelse).

DREAMs befolkningsfremskrivning indeholder en model for hver af de demografiske bevægelser, der typisk bestemmes som produktet af en eksogen sandsynlighed og en endogen risikogruppe.  Eksempelvis bestemmes antallet af fødte årligt på baggrund af en fremskrevet eksogen fertilitetsrate og antallet af kvinder i den fertile alder, hvor sidst nævnte ikke kendes på forhånd, men i løbet af fremskrivningen. Nedenfor gives et overblik over principperne for fastlæggelsen af de demografiske bevægelser.

Fødsler

Antallet af fødte i et givet år afhænger dels af den aldersbetingede fertilitet og dels af antallet af kvinder i den fertile alder. Den aldersbetingede fertilitet angiver, hvor mange børn en kvinde i en givet alder gennemsnitligt får. Ved for alle aldre at multiplicere den aldersbetingede fertilitet med antallet af kvinder i den givne alder, haves et skøn over antallet af fødte.

I fremskrivningsperioden anvendes en fremskrivning af den aldersbetingede fertilitet, hvor udviklingen er baseret på overvejelser om udviklingen i den samlede fertilitet for en given generation af kvinder.

Antallet af fødte fordeles på køn ved at antage, at en konstant andel af alle nyfødte er drenge. På baggrund af moderens oprindelsesgruppe bestemmes alle nyfødtes oprindelse ved at anvende en sandsynlighedsfordeling for forholdet mellem morderen og barnets oprindelse. Såvel kønskvoten som sandsynlighedsfordelingen er baseret på historiske tendenser.

Fertiliteten er nuanceret på alder, oprindelse og statsborgerskab. Der er ikke indregnet opholdsgrundlagsafhængig fertilitet for indvandrerbefolkningen.

Se forudsætninger vedrørende fertilitet til befolkningsfremskrivning 2024

Læs notat om fastsættelse af fertilitetsniveau i befolkningsfremskrivning 2024

Indvandring

Antallet af personer, som i et givet år indvandrer til Danmark er i befolkningsmodellen opdelt i to typer af indvandring. For vestlige og ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab antages en eksogen årlig tilstrømning, mens der for indvandrere med dansk statsborgerskab, efterkommere og personer af dansk oprindelse modelleres genindvandring. Denne beregnes ud fra en kombination af indvandringsfrekvenser og den herboende befolkning i de respektive grupper. Genindvandringsfrekvensen antages at være konstant i fremskrivningsperioden og er bestemt som et gennemsnit over de seneste historiske år.

Indvandringen til den herboende vestlige og ikke-vestlige indvandrerbefolkning er nuanceret på køn, alder, statsborgerskab og opholdsgrundlag. Indvandring til grupperne omfattende personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige og vestlige efterkommere er opdelt på køn, alder og statsborgerskab.

Se forudsætninger vedrørende vandringer i befolkningsfremskrivning 2024

Dødsfald

Antallet af dødsfald i et givet år afhænger dels af en dødshyppighed og dels af antallet af personer i befolkningen. Ved for alle aldre at multiplicere den aldersbetingede dødshyppighed med antallet af personer i hvert alderstrin, haves et skøn over antallet af dødsfald.

Lee-Carters metode anvendes til at fremskrive dødshyppighederne fordelt på køn og oprindelse. Det forudsættes her, at den fremtidige udvikling i en givet aldersbetinget dødelighed kan beskrives ud fra den historiske tendens. Hyppighederne er således eksogent fastlagte, men vil falde gennem fremskrivningen som udtryk for, at dødeligheden historisk har været aftagende over tid.

Der anvendes samme dødelighed på tværs af oprindelse, statsborgerskab og opholdsgrundlag.

Se forudsætninger vedrørende dødelighed til befolkningsfremskrivning 2024

Udvandring

Antallet af personer, som i et givet år udvandrer fra Danmark beregnes som produktet af estimerede udvandringsfrekvenser og antallet af herboende personer. Udvandringsfrekvenserne udregnes på baggrund af et gennemsnit af de seneste historiske år og antages konstant i fremskrivningen.

Udvandringsfrekvenserne er nuanceret på køn, alder, oprindelse, statsborgerskab og opholdsgrundlag for indvandrerbefolkningen.

Se forudsætninger vedrørende vandringer i befolkningsfremskrivning 2024

Naturalisering (skift af statsborgerskab)

Antallet af personer uden dansk statsborgerskab, der i et givet år skifter til dansk statsborgerskab, bestemmes ud fra en historisk bestemt tendens og antallet af personer uden dansk statsborgerskab. Tilbøjeligheden til at skifte til dansk statsborgerskab antages konstant i fremskrivningen. Der modelleres ikke skift fra dansk til udenlandsk statsborgerskab.

Tilbøjeligheden til at skifte til dansk statsborgerskab varierer på tværs af køn, alder, oprindelse og opholdsgrundlag for indvandrerbefolkningen.