De mekanismer, der bestemmer udviklingen i den danske befolkning, er relativt få. Befolkningen vokser på grund af fødte og indvandring og mindskes på grund af dødsfald og udvandring. Disse faktorer betegnes under ét som demografiske bevægelser.

Når DREAM fremskriver udviklingen i den danske befolkning, sker det ved at tage udgangspunkt i en given startbefolkning, der efterfølgende fremskrives ét år ad gangen ved hjælp af de grundlæggende demografiske bevægelser. Bevægelserne fremskrives enkeltvist og med afsæt i historiske tendenser for fertilitet, dødelighed og vandringstilbøjeligheder.

Grundlaget for fremskrivningerne ændrer sig fra år til år i takt med, at mere data bliver tilgængeligt. Herudover kan såvel national som international politisk regulering spille en rolle for de grundlæggende antagelser. I foråret 2022 har vi set, at internationale forhold som den igangværende krig i Ukraine har spillet en betydelig rolle for indvandringen til Danmark. Dette motiverer en særlig opmærksomhed omkring fastlæggelsen af vandringerne i Befolkningsfremskrivning 2022.

Fortsat befolkningstilvækst frem mod år 2060

Historisk er den danske befolkning vokset fra 2,4 mio. personer i år 1900 til godt 5,87 mio. ved indgangen til 2022. Der har været positiv befolkningsvækst i alle årene bort set fra en kortere periode i begyndelsen af 1980’erne.

Tendensen til en voksende befolkning forventes at fortsætte de kommende årtier. Figuren nedenfor viser den fremskrevne udvikling i befolkningen frem til år 2060.

I 2022 vurderes befolkningstilvæksten ekstraordinært høj som følge af indvandring af fordrevne personer fra Ukraine. Disse forudsættes at udvandre igen senest i løbet af 2024, hvorfor de ikke påvriker udviklingen herefter. 

Med de anvendte fremskrivningsprincipper vil vi i første halvår 2028 krydse grænsen på 6 mio. indbyggere. I år 2060 vurderes befolkningen at omfatte næsten 6,4 mio. personer.

Befolkningen er siden år 2000 vokset med gennemsnitligt ca. 25.000 personer årligt. Grundet den ekstraordinært høje indvandring af flygtninge i specielt 2015 og 2016 har den gennemsnitlige befolkningstilvækst de seneste ti år dog ligget på 29.300 personer årligt. Tilvæksten er dog aftaget siden år 2016, hvilket primært skal tilskrives et fald i nettoindvandringen i denne periode. COVID-19 situationen har medvirket til, at nettoindvandringen i 2019 og 2020 var forholdsvis lav i forhold til foregående år. 

Fertiliteten er faldet fra omkring 1,79 til 1,67 i samme periode, men dette har haft begrænset indflydelse på antallet af fødte og spiller dermed ikke en afgørende rolle for faldet i befolkningstilvæksten.             

Efter 2022 ventes en normalisering af antal indvandringer. Da udvandringen af ukrainske flygtninge er høj, ventes folketallet af falde i løbet af 2023. Af samme grund ventes en forholdsvis svag befolkningstilvækst i 2024.

Fra og med 2025 vokser befolkningen nogenlunde konstant med 20.000 personer årligt frem mod 2030. Efter 2030 aftager befolkningstilvæksten frem mod år 2050, hvor befolkningen blot er vokset med cirka 8.000 personer i forhold til det foregående år. Befolkningstilvæksten tiltager efterfølgende frem mod år 2060 og befolkningen forventes i det dette årti at vokse med gennemsnitligt godt 10.000 personer om året.

Siden 1999 har DREAM en gang årligt udarbejdet landsdækkende befolkningsfremskrivninger. Siden 2010 har vi i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet den officielle danske befolkningsfremskrivning, der sædvanligvis offentliggøres i maj måned.

Befolkningsfremskrivningens formål er at generere en langsigtet vurdering af udviklingen i den herboende befolkning fordelt på køn, alder, herkomst, statsborgerskab og for indvandrerbefolkningens vedkommende ligeledes opholdsgrundlag.

Alder afgrænses ved et-årige alderstrin, mens oprindelsesdimensionen bidrager til en udtømmende og entydig kategorisering af befolkningen som personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere, ikke-vestlige efterkommere og vestlige efterkommere. De fire sidstnævnte befolkningsgrupper opdeles desuden på opholdsgrundlag ligesom der sondres mellem om de pågældende har dansk eller udenlandsk statsborgerskab. Opholdsgrundlaget kategoriserer indvandrerbefolkningen som nordiske statsborgere, arbejdstagere, uddannelsessøgende, familiesammenførte til enten flygtninge eller anden baggrund, flygtninge og øvrige grundlag. Statsborgerskabsdimension inddrages som opholdsgrundlaget med henblik på nuancering af den demografiske adfærd, men er samtidig nødvendigt for at kunne identificere efterkommere i fremskrivningen. En nyfødt kategoriseres som efterkommer såfremt ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Befolkningsmodellen

DREAMs befolkningsfremskrivning er baseret på en demografisk gruppebaseret regnskabsmodel, som grundlæggende består i, at en startbefolkning opdeles på et antal undergrupper (her svarende til samtlige kombinationer af køn, alder, oprindelse, statsborgerskab og hvis aktuelt opholdsgrundlag), der efterfølgende fremskrives ét år af gangen med afsæt i estimerede demografiske bevægelser. Bevægelserne redegør for antallet af fødte, døde, indvandrere og udvandrede i løbet af året. Desuden fremskrives det antal personer, der skifter til dansk statsborgerskab. Samtlige bevægelser er opgjort på samme dimensioner som startbefolkningen. Der er ikke indregnet skift i opholdsgrundlag for indvandrerbefolkningen.

Regnskabsmodellen holder således styr på ændringen i den samlede befolkning mellem to på hinanden følgende år. Mekanismerne i udviklingen af Danmarks befolkning er relativt få: befolkningen vokser på grund af fødsler og indvandring og falder på grund af dødsfald og udvandring. Desuden ændres befolkningsstrukturen gennem naturalisering, dvs. opnåelse af dansk statsborgerskab (der ses ikke på den omvendte bevægelse).

DREAMs befolkningsfremskrivning indeholder en model for hver af de demografiske bevægelser, der typisk bestemmes som produktet af en eksogen sandsynlighed og en endogen risikogruppe.  Eksempelvis bestemmes antallet af fødte årligt på baggrund af en fremskrevet eksogen fertilitetsrate og antallet af kvinder i den fertile alder, hvor sidst nævnte ikke kendes på forhånd, men i løbet af fremskrivningen. Nedenfor gives et overblik over principperne for fastlæggelsen af de demografiske bevægelser.

Fødsler

Antallet af fødte i et givet år afhænger dels af den aldersbetingede fertilitet og dels af antallet af kvinder i den fertile alder. Den aldersbetingede fertilitet angiver, hvor mange børn en kvinde i en givet alder gennemsnitligt får. Ved for alle aldre at multiplicere den aldersbetingede fertilitet med antallet af kvinder i den givne alder, haves et skøn over antallet af fødte.

I fremskrivningsperioden anvendes en fremskrivning af den aldersbetingede fertilitet, hvor udviklingen på kort sigt bestemmes på baggrund af en historisk trend i fertiliteten, mens fertiliteten på lang sigt konvergerer mod et langsigtsniveau, der er baseret på overvejelser om udviklingen i den samlede fertilitet for en given generation af kvinder.

Antallet af fødte fordeles på køn ved at antage, at en konstant andel af alle nyfødte er drenge. På baggrund af moderens oprindelsesgruppe bestemmes alle nyfødtes oprindelse ved at anvende en sandsynlighedsfordeling for forholdet mellem morderen og barnets oprindelse. Såvel kønskvoten som sandsynlighedsfordelingen er baseret på historiske tendenser.

Fertiliteten er nuanceret på alder, oprindelse og statsborgerskab. Der er ikke indregnet opholdsgrundlagsafhængig fertilitet for indvandrerbefolkningen.

Indvandring

Antallet af personer, som i et givet år indvandrer til Danmark er i befolkningsmodellen opdelt i to typer af indvandring. For vestlige og ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab antages en eksogen årlig tilstrømning, mens der for indvandrere med dansk statsborgerskab, efterkommere og personer af dansk oprindelse modelleres genindvandring. Denne beregnes ud fra en kombination af indvandringsfrekvenser og den herboende befolkning i de respektive grupper. Genindvandringsfrekvensen antages at være konstant i fremskrivningsperioden og er bestemt som et gennemsnit over de seneste historiske år.

Indvandringen til den herboende vestlige og ikke-vestlige indvandrerbefolkning er nuanceret på køn, alder, statsborgerskab og opholdsgrundlag. Indvandring til grupperne omfattende personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige og vestlige efterkommere er opdelt på køn, alder og statsborgerskab.

Dødsfald

Antallet af dødsfald i et givet år afhænger dels af en dødshyppighed og dels af antallet af personer i befolkningen. Ved for alle aldre at multiplicere den aldersbetingede dødshyppighed med antallet af personer i hvert alderstrin, haves et skøn over antallet af dødsfald.

Lee-Carters metode anvendes til at fremskrive dødshyppighederne fordelt på køn og oprindelse. Det forudsættes her, at den fremtidige udvikling i en givet aldersbetinget dødelighed kan beskrives ud fra den historiske tendens. Hyppighederne er således eksogent fastlagte, men vil falde gennem fremskrivningen som udtryk for, at dødeligheden historisk har været aftagende over tid.

Der anvendes samme dødelighed på tværs af oprindelse, statsborgerskab og opholdsgrundlag.

Udvandring

Antallet af personer, som i et givet år udvandrer fra Danmark beregnes som produktet af estimerede udvandringsfrekvenser og antallet af herboende personer. Udvandringsfrekvenserne udregnes på baggrund af et gennemsnit af de seneste historiske år og antages konstant i fremskrivningen.

Udvandringsfrekvenserne er nuanceret på køn, alder, oprindelse, statsborgerskab og opholdsgrundlag for indvandrerbefolkningen.

Naturalisering (skift af statsborgerskab)

Antallet af personer uden dansk statsborgerskab, der i et givet år skifter til dansk statsborgerskab, bestemmes ud fra en historisk bestemt tendens og antallet af personer uden dansk statsborgerskab. Tilbøjeligheden til at skifte til dansk statsborgerskab antages konstant i fremskrivningen. Der modelleres ikke skift fra dansk til udenlandsk statsborgerskab.

Tilbøjeligheden til at skifte til dansk statsborgerskab varierer på tværs af køn, alder, oprindelse og opholdsgrundlag for indvandrerbefolkningen.