De kommende år forventes antallet af personer yngre end folkepensionsalderen at aftage. Frem mod 2030 vurderes der at værre omkring 22.000 færre i aldersintervallet 17-66 år. I perioden 2030-2043 skønnes faldet til 115.000 personer.
På trods af den demografiske modvind vurderes arbejdsstyrken at stige de kommende årtier. I perioden 2022-2030 vurderes stigningen til 55.000 personer.
Figuren nedenfor viser, hvilke komponenter som påvirker arbejdsstyrkens udvikling.
Hvorfor øges arbejdsstyrken?
En demografisk fremskrivning er baseret på uændret erhvervsdeltagelse fremadrettet. Her er det hovedsageligt befolkningens størrelse, som er bestemmende for arbejdsstyrkens udvikling. Som følge af færre personer i den erhvervsaktive alder forventes demografien at nedbringe arbejdsstyrken med 26.000 personer frem mod 2030.
Ud over demografien bestemmes erhvervsdeltagelsen af befolkningens uddannelsesniveau, sundhedstilstand og af politiske reformer.
Historisk ses en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og gennemsnitlig erhvervsdeltagelse. At veluddannede unge erstatter ældre med færre års uddannelse skønnes derfor at øge arbejdsstyrken med omkring 10.000 personer i 2030.
For de ældre over pensionsalderen forudsættes andelen, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, at afhænge af årgangens restlevetid. Idet levetiden vurderes at stige fremover, forbedres erhvervsdeltagelsen blandt seniorer med cirka 8.000 personer i 2030.
Arbejdsmarkedspolitiske tiltag opdeles i reformer, der omhandler ændret folkepensionsalder og øvrige tiltag. Sidstnævnte omfatter hovedsageligt, at reglerne for efterløn ændres de følgende år. Dette bidraget positivt til arbejdsstyrken med 44.000 personer i 2030.
I 2030 øges folkepensionsalderen til 68 år. Dette medfører en mindre stigning i arbejdsstyrken fra 2027, hvor efterlønsalderen korrigeres svarende til stigningen i folkepensionsalderen tre år senere. I 2030 vurderes øget folkepensionsalder at bidrage positivt til arbejdsstyrken med 19.000 personer.