Den ventede stigning i arbejdsstyrken er tilstrækkelig til, at forholdet mellem antal erhvervsaktive og antal af overførselsmodtagere fremadrettet forbliver på nogenlunde samme niveau som i dag.
Dette illustreres ved at betragte udviklingen i den såkaldte økonomiske forsørgerbrøk. Brøken sætter antal offentligt forsørgede (inklusiv børn) i forhold til antal personer i arbejdsstyrken. Forsørgerbrøken udtrykker groft sagt, hvor mange personer hver person i arbejdsstyrken skal forsørge ud over sig selv.
Frem mod 2030 vurderes forsørgerbrøken nogenlunde konstant på samme niveau som i dag, jf. figur 3. De vedtagene forhøjelser af folkepensionsalderen fra 67 år til 69 i år 2030 og 3035 sikrer, at forsørgerbrøken blot stiger svagt gennem 2030’erne.
Stigninger i pensionsalderen udover 69 år er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Hvis ikke de vedtages, vil det trække mod en stigende forsørgerkvote i første del af 2040’erne. Efter 2045 aftager forsørgerbrøken i alle scenarier. Dette skyldes den demografiske udvikling, som tilsiger en stigning i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre.