1Arbejdsstyrke og overførselsindkomstmodtagere

Senere tilbagetrækning hovedforklaring på stigende arbejdsstyrke

På længere sigt afhænger arbejdsstyrkens størrelse hovedsageligt af befolkningsudviklingen, befolkningens uddannelsesniveau og gældende politiske regler.

Det forventes, at arbejdsstyrken vil vokse kraftigt i de kommende årtier. Figur 1 nedenfor viser udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke frem mod 2060. Samtidig viser figuren hvilke komponenter, som påvirker udvikling.

I perioden 2022-2030 ventes arbejdsstyrken at sige med cirka 55.000 personer. Dette på trods af, at demografien tilsiger færre i den erhvervsaktive alder. Stigningen skyldes hovedsageligt færre efterlønsmodtagere, idet efterlønsperioden afkortes, og en mindre andel er tilmeldt efterlønsordningen fremadrettet. Stigende uddannelsesniveau og forventet øget erhvervsdeltagelse blandt seniorer bidrager ligeledes positivt til arbejdsstyrkens udvikling.

I perioden 2030-2060 ventes en stigning i arbejdsstyrken på yderligere 300.000 personer. Gennem 2030’erne trækker den demografiske udvikling isoleret set mod en faldende arbejdsstyrke. Det stigende antal personer til rådighed for arbejdsmarkedet sikres i denne periode af øget folkepensionsalder. 

I løbet af 2040’erne ventes demografien at trække mod en stigning i arbejdsstyrken. Oveni lægges effekten af yderligere forhøjelser af pensionsalderen, hvorfor arbejdsstyrken forøges relativt kraftigt i perioden 2045–2060.

Figur 1.
Strukturel arbejdsstyrke, 2022-2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Udvikling i antal overførselsindkomstmodtagere

Den aldrende befolkning medfører en betydelig stigning i antallet af folkepensionister de kommende årtier, jf. figur 2 nedenfor. Figuren viser ændringen i antal offentligt forsørgede i forhold til år 2022.

Antallet af øvrige overførselsmodtagere såsom førtidspensionister, sygedagpengemodtagere mv. forventes ligeledes at stige de følgende år. Dette sker i takt med, at tilbagetrækningsalderen øges, da en del af de, som under de nuværende regler trækker sig fra arbejdsmarkedet, i stedet forventes at overgå til en overførselsindkomst, når muligheden for tilbagetrækning udskydes til senere i livet.

Antallet af efterlønsmodtagere ventes at aftage de kommende årtier. Faldet sker i takt med, at efterlønsperioden afkortes således, at der ikke længere vil være fem fulde årgange på efterløn samtidig. På længere sigt aftager antallet af efterlønsmodtagere hovedsageligt som følge af, at færre blandt de yngste årgange i dag er tilmeldt efterlønsordningen.

Figur 2.
Offentligt forsørgede, 2022-2060, ændring i forhold til antal i år 2022.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Den ventede stigning i arbejdsstyrken er tilstrækkelig til, at forholdet mellem antal erhvervsaktive og antal af overførselsmodtagere fremadrettet forbliver på nogenlunde samme niveau som i dag.

Dette illustreres ved at betragte udviklingen i den såkaldte økonomiske forsørgerbrøk. Brøken sætter antal offentligt forsørgede (inklusiv børn) i forhold til antal personer i arbejdsstyrken. Forsørgerbrøken udtrykker groft sagt, hvor mange personer hver person i arbejdsstyrken skal forsørge ud over sig selv.

Frem mod 2030 vurderes forsørgerbrøken nogenlunde konstant på samme niveau som i dag, jf. figur 3. De vedtagene forhøjelser af folkepensionsalderen fra 67 år til 69 i år 2030 og 3035 sikrer, at forsørgerbrøken blot stiger svagt gennem 2030’erne.

Stigninger i pensionsalderen udover 69 år er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Hvis ikke de vedtages, vil det trække mod en stigende forsørgerkvote i første del af 2040’erne. Efter 2045 aftager forsørgerbrøken i alle scenarier. Dette skyldes den demografiske udvikling, som tilsiger en stigning i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre.

Figur 3.
Økonomisk forsørgerbrøk, 2022–2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Om fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning

DREAMs fremskrivning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet sker grundlæggende ved at beregne (strukturelle) bestandsfrekvenser. Frekvenserne varierer på tværs af alder, køn, herkomst og højest fuldførte uddannelse.

For hvert fremskrivningsår multipliceres bestandsfrekvensen på den samlede befolkning med givne karakteristika.

Som udgangspunkt antages frekvenserne konstante over tid, dog korrigeres frekvenserne for den forventede effekt af vedtaget arbejdsmarkedspolitik. Herved vil den demografiske udvikling, befolkningens uddannelsesniveau og gældende politiske regler være hovedbestemmende for arbejdsstyrkens udvikling.

Læs introduktion til fremskrivningen