Sidst i 2020 skal Folketinget beslutte, hvorvidt folkepensionsalderen i 2035 skal forhøjes til 69 år. Forøgelsen er en del af velfærdsforliget, som hvert femte år regulerer pensionsalderen i forhold til udviklingen i levetiden.
En fortsat stigning i pensionsalderen efter 2030 vil sikre, at forholdet mellem antal beskæftige og antal offentligt forsørgede fastholdes på nogenlunde samme niveau som i dag. Det viser beregninger på DREAMs fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning, som offentliggøres i dag.
For at skitsere udviklingen i forholdet mellem antal offentligt forsørgede (inklusiv børn) og antal erhvervsaktive betragtes udviklingen i den såkaldte økonomiske forsørgerbrøk. Brøken udtrykker groft sagt, hvor mange personer hver person i arbejdsstyrken skal forsørge ud over sig selv.
Forsørgerbrøken er i dag på 1,02. Der er sket et fald de seneste år i takt med, at efterlønsalderen er øget, og antallet af efterlønsmodtagere er reduceret efterhånden, som kun tre årgange modtager efterløn samtidig.
Figur: Forsørgerbrøk 1981-2050
Figuren ovenfor viser udviklingen i forsørgerbrøken i scenarier med forskellige folkepensionsaldre. I det ene scenarie fastholdes pensionsalderen på 65 år i al fremtid (den petroleumsfarvede kurve). I så fald ville forsørgerbrøken forventeligt stige i samme takt som observeret i perioden 1990 til 2010.
Fælles for de tre øvrige scenarier er, at pensionsalderen frem mod 2030 øges til 68 år, som det i dag er vedtaget. Øget pensionsalder frem mod 2030 dæmper stigningen i forsørgerbrøken betydeligt i forhold til, hvis pensionsalderen var fastholdt på 65 år. Fra og med 2035 er pensionsalderen i disse tre scenarier forskellig.
I det ene scenarie fastholdes pensionsalderen på 68 år (orange kurve). Dette vurderes at føre til en betydelig stigning i forsørgerbrøken, der i dette scenarie skønnes at stige til 1,09 omkring år 2040.
Øges pensionsalderen til 69 år i 2035 (grøn kurve), vurderes dette at modvirke den ventede stigning i forsørgerbrøken, som i 2035 blot er lidt større end i 2030. Vedtages yderligere stigninger i pensionsalderen fra og med 2040, så pensionsalderen følger levetidsudviklingen (blå kurve), forventes forsørgerbrøken at være nogenlunde konstant frem mod 2045.
Efter 2045 aftager forsørgerbrøken i alle scenarier. Dette skyldes den demografiske udvikling, som tilsiger en stigning i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre.
Mere om arbejdsstyrke og antal offentligt forsørgede
Se den ventede udvikling i de lovbestemte tilbagetrækningsaldre