Øget staldareal i svineproduktionen af hensyn til dyrevelfærd

18-03-2026

Modelberegninger på GrønREFORM indikerer, at øget krav til staldareal sænker dyrebestand og drivhusgasudledninger, mens påvirkningen af dansk økonomi er beskeden.

Abstract

Notatet er udarbejdet for Kraka Economics og Dyrenes Beskyttelse. 

Der analyseres et scenarie, hvor krav om øget staldareal i svineproduktionen annonceres i 2026 og træder i kraft i 2031. Reguleringen indebærer en permanent forøgelse på 10 pct. i in-putanvendelsen af bygningskapital inklusive energiforbrug pr. produceret enhed i branchen for smågrise m. søer og branchen for slagtesvin.
Disse stødforudsætninger indebærer en forøgelse af produktionsomkostningerne i begge svinebrancher som følge af højere kapitalintensitet for en given produktion. Som følge af modellens antagelser om produktions- og markedsvilkår vil omkostningsforøgelser i overvejende grad blive overvæltet i outputprisen. Den direkte mekaniske priseffekt er størst i branchen for smågrise m. søer, hvor omkostninger til bygninger udgør en større andel af de samlede produktionsomkostninger i forhold til slagtesvinsbranchen.

Dette forplanter sig videre i forøgede produktionsomkostninger i svineslagteri gennem højere inputpriser på slagtesvin. Prisstigningen afdæmpes dog i svineslagterierne, fordi inputtet af slagtesvin kun udgør en del af slagteriernes samlede produktionsomkostninger.

Svineslagterierne har en betydelig eksport og en meget høj eksportelasticitet, hvilket resulterer i, at produktionen reduceres med knap 3 pct. på trods af en meget beskeden omkostningsstigning på 0,3 pct. i 2040. I GrønREFORMs grundforløb er der en tæt kobling mellem slagtesvinsbranchen og svineslagterierne, hvilket gør, at produktionsfaldet i slagtesvinsbranchen følger faldet i produktionen fra svineslagterierne. Smågrisebranchen har en betydelig direkte eksport, hvilket gør, at produktionsfaldet er større end i slagtesvinsbranchen.

Reduktionen i produktionsmængderne indebærer et fald i dyrebestanden i begge svinebrancher. Faldet er størst i branchen for smågrise m. søer på grund af den større produktionsnedgang. Den lavere dyrebestand medfører et fald i de ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger og ammoniakudledningerne.

De makroøkonomiske effekter er små. Beskæftigelsen i landbruget og fødevareindustrien falder minimalt, og BNP og privatforbrug reduceres også en smule. Trods en stigning i prisen på svinekød, er nettoeffekten på den samlede forbrugerpris tæt på 0 men negativ, fordi de øvrige priser i økonomien falder. Svineproduktionen er relativt eksportintensiv. Omkostnings-forøgelsen rammer derfor kun i begrænset omfang danske husholdninger. Når den tilovers blivende arbejdskraft skal optages i den resterende økonomi, sker der et fald i lønninger og følgelig i priserne. Det kommer husholdningerne til gode. Faldet i lønningerne betyder imidlertid også, at husholdningernes indkomst falder, og følgelig falder privatforbruget.