Notatet er udarbejdet for Kraka Economics og Dyrenes Beskyttelse.
Der analyseres et scenarie, hvor krav om øget staldareal i svineproduktionen annonceres i 2026 og træder i kraft i 2031. Reguleringen indebærer en permanent forøgelse på 10 pct. i in-putanvendelsen af bygningskapital inklusive energiforbrug pr. produceret enhed i branchen for smågrise m. søer og branchen for slagtesvin.
Disse stødforudsætninger indebærer en forøgelse af produktionsomkostningerne i begge svinebrancher som følge af højere kapitalintensitet for en given produktion. Som følge af modellens antagelser om produktions- og markedsvilkår vil omkostningsforøgelser i overvejende grad blive overvæltet i outputprisen. Den direkte mekaniske priseffekt er størst i branchen for smågrise m. søer, hvor omkostninger til bygninger udgør en større andel af de samlede produktionsomkostninger i forhold til slagtesvinsbranchen.
Dette forplanter sig videre i forøgede produktionsomkostninger i svineslagteri gennem højere inputpriser på slagtesvin. Prisstigningen afdæmpes dog i svineslagterierne, fordi inputtet af slagtesvin kun udgør en del af slagteriernes samlede produktionsomkostninger.
Svineslagterierne har en betydelig eksport og en meget høj eksportelasticitet, hvilket resulterer i, at produktionen reduceres med knap 3 pct. på trods af en meget beskeden omkostningsstigning på 0,3 pct. i 2040. I GrønREFORMs grundforløb er der en tæt kobling mellem slagtesvinsbranchen og svineslagterierne, hvilket gør, at produktionsfaldet i slagtesvinsbranchen følger faldet i produktionen fra svineslagterierne. Smågrisebranchen har en betydelig direkte eksport, hvilket gør, at produktionsfaldet er større end i slagtesvinsbranchen.
Reduktionen i produktionsmængderne indebærer et fald i dyrebestanden i begge svinebrancher. Faldet er størst i branchen for smågrise m. søer på grund af den større produktionsnedgang. Den lavere dyrebestand medfører et fald i de ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger og ammoniakudledningerne.
De makroøkonomiske effekter er små. Beskæftigelsen i landbruget og fødevareindustrien falder minimalt, og BNP og privatforbrug reduceres også en smule. Trods en stigning i prisen på svinekød, er nettoeffekten på den samlede forbrugerpris tæt på 0 men negativ, fordi de øvrige priser i økonomien falder. Svineproduktionen er relativt eksportintensiv. Omkostnings-forøgelsen rammer derfor kun i begrænset omfang danske husholdninger. Når den tilovers blivende arbejdskraft skal optages i den resterende økonomi, sker der et fald i lønninger og følgelig i priserne. Det kommer husholdningerne til gode. Faldet i lønningerne betyder imidlertid også, at husholdningernes indkomst falder, og følgelig falder privatforbruget.