Medicinalindustriens betydning for dansk økonomi

Medicinalindustrien er vokset markant de seneste år, og det rejser naturligt spørgsmålet: Hvilken betydning har medicinalindustrien for dansk økonomi?

Analysen leverer et indspark til den diskussion ved at se på effekterne af, hvis der rent hypotetisk skete en abrupt nedgang i medicinalproduktionen. I GrønREFORM analyseres en halvering af produktionen i medicinalindustrien.

Ifølge modelberegningerne vil det give anledning til en reduktion i det generelle (nominelle) lønniveau på godt 2 pct. på lang sigt for at kunne reducere produktionsomkostningerne i andre brancher så meget, at det kan flytte efterspørgslen – og dermed produktion og beskæftigelse – over i andre brancher. I løbet af få år indebærer nedgangen i medicinalindustrien et fald i realt BNP på knap 2 pct., som skyldes, at efterspørgslen flyttes til mere arbejdskraftintensive brancher, hvorved det samlede BVT og produktiviteten reduceres. De offentlige finanser forværres med ca. 11 mia. kr. (2019-niveau) på sigt, hvilket hovedsageligt skyldes en reduktion i selskabsskattebetalingen fra medicinalindustrien på godt 8 mia. kr. Udviklingen på de offentlige finanser indebærer en forværring af den finanspolitiske holdbarhed (HBI) på 0,4 pct. af BNP i forhold til grundforløbet.

I en sammenligning med udvalgte brancher betragtes en (mindre) produktionsnedgang i én branche ad gangen. Medicinalbranchen skiller sig blandt andet ud ved at have et højt BVT-niveau i forhold til branchens beskæftigelse og en høj selskabsskattebetaling i forhold til branchens BVT. Disse forhold er medvirkende til, at der sker det mindste beskæftigelsesfald i selve branchen, den mindste nedgang i det generelle lønniveaunedgang og største nedgang i produktivitetsniveauet samt største forværring af de offentlige finanser ved en nedgang i BVT for medicinalindustrien i sammenligning med de andre, udvalgte brancher. I den anden ende af spekteret af de betragtede brancher ses byggeriet, hvor en nedgang giver anledning til det største beskæftigelsesfald i branchen og største lønnedgang.

Brancherne i analysen har alle relativt beskedne drivhusgasudledninger, hvormed effekterne på drivhusgasudledningerne ved delvis nedlukning af brancherne også er begrænsede. Imidlertid ses i nogle tilfælde en stigning i de samlede udledninger, hvilket skyldes, at produktionen stiger i andre brancher med højere CO₂e-udledning pr. beskæftiget, herunder fødevareindustrien og landbruget.

Analysen udnytter, at GrønREFORM har en høj detaljeringsgrad, som også gør modellen oplagt til økonomiske analyser med brancheforskelle som omdrejningspunkt.

Analysen er udarbejdet for Rockwool Fondens Forskningsenhed.