Der foretages en analyse af det samfundsøkonomiske potentiale ved at opkvalificere en person med en bacheloruddannelse til en lang videregående uddannelse. Analysen gennemføres ved at opkvalificere et antal personer i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning, hvor befolkningens arbejdsmarkedstilknytning bestemmes. De makroøkonomiske effekter ved uddannelsesløftet evalueres efterfølgende i den økonomiske model DREAM.
Papiret indeholder en beskrivelse af to alternative scenarier. I begge scenarier opkvalificeres 1.000 25-årige årligt fra og med 2020 fra en universitetsbachelor til en lang videregående uddannelse. Opkvalificeringen medfører i begge alternativer en stigning i den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse på 5-6 procentpoint svarende til forskellen på den gennemsnitlige erhvervsfrekvens på en universitetsbachelor og en med lang videregående uddannelse. Det forudsættes, at opkvalificeringen sker uden fravær fra arbejdsmarkedet og dermed uden ekstra uddannelsesomkostninger.
I begge scenarier forbedres den finanspolitiske holdbarhedsindikator som følge af øget arbejdsudbud. I scenariet uden produktivitetseffekt skønnes holdbarhedsindikatoren at blive forbedret med 0,03 procent af BNP. Dette svarer til, at det primære budget i forhold til grundforløbet bliver forbedret med 0,6 mia. kr. årligt (2018-niveau). I det andet scenarie, hvor der også indregnes en effekt på arbejdskraftens produktivitet, anslås holdbarhedsindikatoren at blive forbedret med 0,07 procent af BNP svarende til en stigning i den offentlige sektors råderum på 1,5 mia. kr. årligt.