De samfundsøkonomiske konsekvenser af øget produktivitet i de ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher

26-01-2018

Notatet vurderer de samfundsøkonomiske konsekvenser af en vækst på 10 pct. i arbejdskraftens produktivitet i hhv. de forbrugerorienterede ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher og i de erhvervsrettede ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher.

Abstract

I dette notat vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af en vækst på 10 pct. i arbejdskraftens produktivitet i hhv. de forbrugerorienterede ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher og i de erhvervsrettede ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher. Analysen foretages vha. DREAMs generelle ligevægtsmodel REFORM. En generel ligevægtsmodel (CGE-model) gør det muligt at inddrage mange faktorer på en gang: effektiviseringsgevinster, konkurrence med eksisterende sektorer, omfordeling mellem forbrugere og effekt på de offentlige finanser.

Ved analysens første eksperiment findes det, at den 10 pct. højere arbejdskraftsproduktivitet i de forbrugerorienterede ikke-konkurrenceudsatte servicesektorer giver anledning til en vækst i forbrugernes velfærdsmål, det såkaldte EV-mål, på 9,7 mia. kr.. Over halvdelen af denne effekt kommer fra faldende indenlandske priser, som alene medfører en velfærdsgevinst på 5,7 mia. kr.. Yderligere vokser BNP i faste priser med 14,3 mia. kr., svarende til 0,9 pct.

I det andet eksperiment, hvor arbejdskraftsproduktiviteten hæves med 10 pct. i de erhvervsrettede ikkekonkurrenceudsatte servicebrancher, vokser forbrugernes velfærdsmål med knap 9,1 mia. kr.. Velfærdsforbedringen drives ved dette eksperiment af en faktorindkomsteffekt fra lønsummen, der stiger med 7,5 mia. kr., hvilket dog modsvares af et velfærdstab på 3,6 mia. kr. fra en stigende indkomstskat. BNP i faste priser stiger med 14,5 mia. kr. ved det andet eksperiment. 

Slutteligt laves en følsomhedsanalyse af notatets første eksperiment hvor eksportpriselasticiteten i branchen
hoteller og restauranter sænkes fra 5 til 2,3 svarende til at udenlandske turisters forbrug i Danmark reagerer svagere end ved det oprindelige eksperiment i denne branche. Den lavere priselasticitet medfører generelt lavere priser end ved det oprindelige eksperiment. Forbrugernes velfærd øges her med 9,1 mia. kr. Den lidt lavere velfærdsforbedring skyldes hovedsaligt en lavere indkomststigning som dominerer den lavere forbrugerpris, der isoleret set øger forbrugernes velfærd. BNP i faste priser stiger med 14,1 mia. kr. hvilket er lidt over 200 mio. kr. mindre end ved det oprindelige eksperiment.