En simpel model for endogen vækst

Billede af publikationens forside
15-07-2016
DREAM Dokumentation Peter Stephensen

I papiret foreslås et model-setup, som gør det muligt at indføre endogen vækst i en standard CGE-model. Der opstilles en model, der rummer grundideerne i forestillingen om endogen vækst.

Abstract

I papiret foreslås et model-setup, som gør det muligt at indføre endogen vækst i en standard CGE-model. Der opstilles en model, der rummer grundideerne i forestillingen om endogen vækst. 

Modellen beskriver endogen vækst som et fænomen, der opstår i en økonomi med imperfekt konkurrence, hvor virksomhederne slås om markedsandele ved hjælp af forskningsaktivitet (ofte kaldet R&D). Graden af konkurrence er endogen i modellen, idet entry og exit af virksomheder modelleres på en simpel måde. 

I papiret fokuseres udelukkende på, at forskningsgenereret vækst forklares ved forøget produktivitet. Den enkelte virksomhed kan vinde markedsandele ved at sænke prisen relativt til de andre virksomheder. Via forskningsaktivitet kan virksomheden forøge sin produktivitet, hvilket giver mulighed for en sådan prisnedsættelse. Alle virksomheder handler imidlertid på denne måde, og systemet ender i en ligevægt, hvor virksomhederne holder hinanden i skak. 

Muligheden for at forøge sin produktivitet via forskning introducerer en form for stigende skalaafkast i systemet. Dette giver potentielt anledning til ren profit, men det antages, at entry/exit af virksomheder tilpasses således at virksomhedernes løbende rene profit konkurreres væk.