Notatet beskriver resultaterne af tre marginaleksperimenter til DREAM modellen, hvor produktiviteten i den offentlige sektor stiger og serviceniveauet holdes konstant.
Produktiviteten i den offentlige sektor antages at stige med 8 procent i marginaleksperiment 1. Produktivitetsstigningen indfases lineært fra 2014 til 2021. Serviceniveauet i den offentlige sektor antages uændret i forhold til DREAMs grundforløb. Holdbarhedsindikatoren i scenariet forbedres fra -0,03 % af BNP til 1,03 % af BNP. Det svarer til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på ca. 19.5 mia. kr. (2012-niveau).
Råderummet fra produktivitetsstigningen i den offentlige sektor antages i marginaleksperiment 2 anvendt til en årlig lump-sum transferering fra staten til den voksne del af befolkningen3. Transfereringen indfases lineært fra 2014 til 2021. Størrelsen af lump-sum transfereringen stiger fra cirka 760 kr. per voksen til cirka 6.100 kr. per voksen i løbet af de første 8 år. Fra 2021 og frem er den årlige lump-sum transferering fra staten til den voksne del af befolkningen på cirka 6100 kr. per person (2012-niveau).
I Marginaleksperiment 3 antages råderummet anvendt til på sigt at fjerne topskatten og sænke bundskattesatsen. Skattelettelserne indfases lineært fra 2014 til 2021. Fra 2021 er topskatten fjernet og bundskatten sænket permanent 1,67 procent point. Det samlede skattetryk i marginaleksperiment 3 er i 2050 faldet med 1,84 procent point.
DREAM er en langsigtet strukturmodel. Det antages derfor i alle 3 marginaleksperimenter, at beskæftigede uden videre kan overføres fra den offentlige sektor til den private sektor. Dette ville i virkeligheden indebære en række kortsigtsomkostninger, der ikke er medtaget i modellen. Da disse omkostninger er kortsigtede, ville de imidlertid have ret begrænset indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed.