Analysen sammenligner to forløb for 2040. I grundforløbet følger energisystemet GrønREFORMs forsyningsmodel kalibreret til Klimafremskrivning 2026. I alternativforløbet er der etableret 1 GW kernekraft fordelt på Vest- og Østdanmark, mens havvindkapaciteten er 1,81 GW mindre, således at den samlede elproduktion er uændret. Beregningerne belyser elpriserne, fortrængningen mellem teknologierne, udlandshandlen og velfærdseffekterne.
Analysen er udarbejdet af Erhvervslivets Tænketank, som selv har gennemført modelberegningerne og stået for analysedesign, forudsætninger og konklusioner. I arbejdet med analysen har GrønREFORM bistået med teknisk assistance, blandt andet med at introducere modellen og opsætte en skabelon til kernekraftforløbet, som tænketanken har udfyldt med egne forudsætninger. Antagelserne om kernekraftværkernes anlægs- og driftsomkostninger, levetid, tilsyn og slutdeponi er tænketankens egne. Omkostningerne til sol og vind bygger på Energistyrelsens teknologikataloger.
Priseffekterne er beregnet på forsyningsmodellen
Forsyningsmodellen beskriver produktionen og forbruget af el og fjernvarme i Danmark og elproduktionen i en række nabolande og opgør året i 120 aggregerede timer. En partiel KF26-version af forsyningsmodellen er netop blevet offentliggjort. Dette er en opdateret version af modellen som analysen bygger på, hvorfor resultaterne af tilsvarende stød kan afvige. Modelberegningerne viser, at kernekraften sænker elprisen i årets dyreste timer, mens prisen i de øvrige timer er uændret eller stiger let. Værdien af Danmarks udlandshandel med el forbedres med 0,9 mia. kr. Forbedringen skyldes næsten udelukkende et bedre bytteforhold, da de handlede mængder kun ændres lidt.
Væsentlige dele af analysen ligger uden for modellen
Investeringerne er omregnet til årlige annuiteter uden for forsyningsmodellen. Det gælder også analysens hovedtal, den såkaldte ligevægtspris, og følsomhedsberegningerne for anlægsomkostninger og rente. De afledte systemomkostninger er ligeledes lagt til uden for modellen. Tænketanken opgør dem til 14,5 øre/kWh for sol og vind, blandt andet på grundlag af en tidligere analyse af Energinets omkostninger, og til 3 øre/kWh for kernekraft til tilsyn og deponi. Endelig behandler analysen risikoen ved byggeriet, kompetencebehovet og affaldshåndteringen uden modelberegninger.