Nye beregninger viser effekten af ændret folkepensionsalder

Figur: Folkepensionsalder i grundforløb og alternative scenarier

Note: Frem mod 2044 er udviklingen i folkepensionsalderen ens i alle forløb.

Samfundsøkonomiske effekter

Beregningerne viser, at både Pensionskommissionens forslag og en model med et konstant antal år som pensionist giver en holdbarhed tæt på balance. Til gengæld svækkes de offentlige finanser mere i modeller, hvor pensionisttilværelsen fastholdes som en fast andel af levetiden. Den største effekt ses ved en fastfrysning af pensionsalderen på 70 år, hvor holdbarhedsindikatoren falder til -1,35 pct. af BNP og dermed peger på et betydeligt uholdbart forløb.

Selvom størrelsen af effekterne varierer mellem scenarierne, er de økonomiske mekanismer grundlæggende de samme.

En lavere pensionsalder øger både antallet af folkepensionister og reducerer arbejdsstyrken. Dermed stiger de offentlige udgifter til pension, samtidig med at skatteindtægterne falder som følge af lavere beskæftigelse. Omkring to tredjedele af den samlede forværring af de offentlige finanser skyldes højere udgifter, mens den resterende tredjedel skyldes lavere indtægter.

Analysen understreger dermed, at reguleringen af folkepensionsalderen er en af de mest betydningsfulde faktorer for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i takt med, at danskerne lever længere.

Opdateret version af MAKRO

I forlængelse af analysen er offentliggjort en opdateret version af MAKRO, hvortil modelkoden kan downloades.

Til modelkoden har vi tilknyttet et stiliseret grundforløb, som kan anvendes til evaluering af effekter af økonomisk politik eller andre marginalstød.

Bemærk at det stiliserede grundforløb er baseret på en række forsimplede antagelser, og derfor bør det kun anvendes til marginalstød og ikke som en selvstændig fremskrivning.

Download modelkoden fra Github (eksternt link åbner i nyt vindue)