Analyse af medicinalindustriens betydning for dansk økonomi

29-06-2026

Nedgang i medicinalindustrien rammer produktivitet og offentlige finanser hårdere end i andre brancher.

Medicinalindustrien er vokset markant de seneste år, og det rejser naturligt spørgsmålet: Hvilken betydning har medicinalindustrien for dansk økonomi?

Analysen bidrager til diskussionen ved at undersøge, hvad konsekvenserne ville være, hvis medicinalproduktionen, rent hypotetisk, blev ramt af et pludseligt og markant fald. i GrønREFORM analyseres et scenarie, hvor produktionen i medicinalindustrien halveres. Modelberegningerne viser, at et sådant fald på sigt vil reducere realt BNP med knap 2 pct., sænke lønningerne med godt 2 pct. og forværre den finanspolitiske holdbarhed (HBI) med omkring 0,4 pct. af BNP.

Resultaterne sættes i perspektiv ved at sammenligne effekterne af et (mindre) fald i medicinalindustrien med tilsvarende produktionsnedgange i en række andre udvalgte brancher. Sammenligningen viser, at tilbagegang i højproduktive brancher som medicinalindustrien medfører de største tab i produktivitet og de mest markante forværringer af de offentlige finanser.

Læs analysen

De samfundsøkonomiske effekter af en halvering af produktionen i medicinalindustrien.

Download notat (PDF-fil åbner i nyt vindue)