Klimaeffekter af reduceret moms på fødevarer

25-09-2026

Klimarådet anvender GrønREFORM til at beregne klimaeffekter af forskellige ændringer i moms og afgifter på fødevarer

I notatet vurderer Klimarådet blandt andet effekterne af en halvering af momsen på fødevarer, nulmoms på frugt og grønt samt afgifter på kød- og mejeriprodukter. Der ses både på de territoriale og de forbrugsbaserede udledninger.

Analysen er udarbejdet af Klimarådets sekretariat, som selv har stået for beregninger og analysedesign. Beregningerne er foretaget på den offentliggjorte modelversion af GrønREFORM fra oktober 2025, der er kalibreret op til Klimastatus- og fremskrivning 25 og Landbrugsfremskrivningen 25. I arbejdet med analysen har GrønREFORM bistået med teknisk assistance, blandt andet i forbindelse med opsplitningen af fødevareforbruget. Det gør det muligt at analysere forskellige ændringer i moms og afgifter på tværs af fødevaregrupper.

CO₂e-aftryk kobles med alternative scenarier

Analysen er det første eksempel på anvendelse af GrønREOFORMs eftermodel til beregning af CO₂e-aftryk i samspil med alternative scenarier til grundforløbet beregnet i GrønREFORM. Koblingen af GrønREFORM til beregninger af det forbrugsbaserede klimaaftryk giver mulighed for at belyse klimaeffekter, der også knytter sig til produktion og forbrug uden for Danmarks grænser.

Erfaringer bidrager til den videre udvikling

Klimarådets analyse viser værdien af at udvikle GrønREFORM i samspil med konkrete anvendelser. De tekniske ændringer, der er foretaget i forbindelse med analysen, indgår i den fortsatte udvikling af modellen og dens anvendelsesmuligheder. Arbejdet bidrager dermed ikke kun til den konkrete analyse, men også til at styrke GrønREFORM som model for andre brugere.

Læs Klimarådets vurderingsnotat