Fremskrivning af udbredelsen af udvalgte kroniske sygdomme

27-06-2024

Vores mikrosimuleringsmodel SMILE kan nu også skønne over antal med KOL og type 2-diabetes.

DREAM har for Sundhedsministeriet og Sundhedsdatastyrelsen fremskrevet udbredelsen af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2-diabetes og kombinationen af begge sygdomme. Udvalgte resultater fra DREAMs analyse indgår i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

Fra fremskrivningens begyndelse, 2018, og frem mod år 2050 forventes en stigning i prævalensen, dvs. i befolkningstallet med de respektive kroniske sygdomme. Det fremgår af figurerne nedenfor.

Således forventes antallet med KOL at stige fra 155.000 til 240.000, en stigning på knap 55 pct., hvoraf 17.5 pct. af stigningen finder sted frem mod 2024. For type 2-diabetes forventes antallet at stige fra 244.000 til 368.000 svarende til en stigning på knap 51 pct., hvoraf omtrent 13 pct. af stigningen finder sted frem mod 2024.

Opgørelsen inkluderer personer, som er diagnosticeret med den pågældende sygdom, enten forekommende enkeltstående eller i sammenhæng med en anden kronisk sygdom. En person diagnosticeret med både KOL og type 2-diabetes indregnes således i begge prævalensoptællinger.

Tre faktorer danner grundlag for fremskrivningens forventninger til udbredelsen af de kroniske sygdomme: Den forventede demografiske udvikling, befolkningens uddannelsessammensætning og ikke mindst tilbøjeligheden til at blive diagnosticeret med en eller flere af de pågældende sygdomme.

Figur 1.
Udbredelse af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Note: Den lodrette streg i 2018 angiver det sidste historiske år.
Kilde: Rapporten Incidens og prævalens af kroniske sygdomme.

Tilgangen til kronisk sygdom, den såkaldte incidens, fastlægges af overgangssandsynligheder, som er nuancerede på køn, alder og uddannelse for at tage højde for forskelle i tilbøjeligheden til at få en kronisk sygdom.

Historiske data peger på en faldende sandsynlighed over tid for at overgå til KOL blandt personer over 50 år, mens der forventes en svag stigning for personer mellem 30 og 50 år.

For type 2-diabetes er det overordnede mønster, at sandsynligheden forventes at stige for personer mellem 30 og 60 år, mens den forventes at falde for ældre aldersgrupper. Disse historiske mønstre videreføres i fremskrivningens første del.

Figur 2.
Udbredelse af type 2-diabetes.

Note: Den lodrette streg i 2018 angiver det sidste historiske år.
Kilde: Rapporten Incidens og prævalens af kroniske sygdomme.

Sandsynligheden for at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom er generelt stigende med alderen og topper omkring 60-80 års alderen. En aldrende befolkning med et voksende antal af ældre vil derfor alt andet lige føre til en stigning i antallet af kronikere. Derudover bidrager den stigende levealder til, at kronikere lever længere med deres sygdom, hvilket yderligere øger forekomsten af kroniske sygdomme i befolkningen.

Analysen peger desuden på, at et højere uddannelsesniveau er forbundet med en lavere risiko for at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom. Et højere uddannelsesniveau vil derfor alt andet lige dæmpe den aldersbetingede stigning i antallet af kronikere.

Den demografiske og uddannelsesmæssige udvikling skønnes altså at trække i forskellige retninger i forhold til udbredelsen af kroniske sygdomme. Den demografiske udvikling er den dominerende faktor.

Læs rapport om fremskrivningen

Om metoden

Fremskrivningen er udarbejdet ved anvendelse af DREAMs mikrosimulationsmodel SMILE og er baseret på individdata fra Sundhedsdatastyrelsens register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS).

Overgangssandsynlighederne estimeres på baggrund af perioden 2012-2019 og fremskrives ved brug af Functional Data Analysis (FDA). Metoden tager højde for køn, alder og uddannelse og viderefører historiske tendenser frem til 2029, hvorefter de holdes konstante.

Notat om RUKS-algoritmerne (eksternt link)