En kvinde forventes nu at føde ca. 1,7 børn mod tidligere ca. 1,9 børn.
I befolkningsfremskrivning 2024 sænkes skønnet for langtsigtsniveauet for kvinders fertilitet. For befolkningen som helhed forventes en kvinde på sigt nu at sætte ca. 1,7 børn i verden. Tidligere var skønnet ca. 1,9 børn.
For perioden 2030-2050 svarer dette til, at der i gennemsnit fødes næsten 7.000 færre børn om året relativt til forventningerne i sidste års fremskrivning, jf. figur 1 nedenfor.
Nederst på siden linkes til et notat, som beskriver det opdaterede fremskrivningsprincip.
Figur 1.
Antal levendefødte, 1973-2070.
Kilde: Danmarks Statistik og befolkningsfremskrivning 2023 + 2024.
Antallet af fødsler er bestemt ved en kombination af fertiliteten og antallet af kvinder i den fertile alder.
Ændringen i antallet af fødte bliver således selvforstærkende over tid: Færre fødte på kort sigt er primært begrundet i lavere fertilitet, mens færre fødte på længere sigt både er en konsekvens af lavere fertiltiet og af, at der tidligere i fremskrivningen er født færre potentielle fremtidige mødre.
Nettoindvandringen af kvinder i den fertile alder er stort set uændret relativt til sidste års fremskrivning. Derfor er det på sigt netop størrelsen af de ældre fødselsårgange, der primært forklarer ændringen i antallet af potentielle mødre i forhold til befolkningsfremskrivning 2023.
De øvrige antagelser end fertilitet er ikke ændret i betydende omfang.
De anvendte forudsætninger vedrørende fertilitet efter alder, herkomst og tid (2024-2069) kan hentes fra Danmarks Statistiks databank.
Den del af fertilitetsforløbet, som endnu ikke kan observeres for de yngre generationer, fastsættes ved curve matching.
Download fertilitetsforudsætninger (eksternt link til Danmarks Statistik)
