Fremadrettet vil færre modtage tillæg til folkepensionen

04-05-2022
SMILE

Fremskrivning af hver danskers pensionsformue peger mod lavere folkepensionstillæg fremover.

DREAM har foretaget en fremskrivning af indkomst- og pensionsforhold for hver enkelt person i den danske befolkning. Beregningen beskrives nærmere i boks 1 nedenfor. 
 
Fremskrivningen anvendes af Pensionskommissionen, som blandt andet konkluderer, at færre pensionister vurderes at have ret til tillæg til folkepensionen fremadrettet. Den stigende modregning i pensionstillæget skyldes udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, gradvist stigende indbetalingsprocenter og et stigende uddannelsesniveau.
 
Boks 2 nederst på siden giver en overordnet beskrivelse af reglerne for folkepension.

Boks 1: Om fremskrivningen af pensionsindkomst

Vores mikrosimuleringsmodel SMILE fremskriver livsforløb for hver enkelt person i befolkningen. 

Blandt andet fremskrives uddannelsesvalg, samlivsmønster, arbejdsmarkedstilknytning, lønindkomst, overførselsindkomster og pensionsindbetalinger. Dette leder til en fremskrivning af hver persons pensionsformue. Herudfra beregnes, hvilken pensionsudbetaling den enkelte er berettiget til.

Fremskrivningen opdeler pensionsformuen på både udbetalingsform i form af livsvarige ydelser, rateudbetalinger og engangssummer. Herunder indgår det, om ordningen er skattepligtigtig på indbetalings- eller udbetalingstidspunktet.

Et hovedresultat er en fremskrivning af indkomster og pensionsindtægter for hele befolkningen. Dette giver mulighed for at bestemme omfanget af modregning i pensionstillægget.

Fremskrivningen af andelen af befolkningen med modregning i pensionstillægget anvendes af den Pensionskommission, som blev nedsat af som led i udmøntningen af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte.

SMILEs fremskrivning af pensionssystemet beskrives i kapitel 2 i Pensionskommissionens afrapportering.

Læs beskrivelse af SMILEs fremskrivning i Pensionskommissionens rapport

Andel med pensionstillæg

På baggrund af de fremskrevne pensionsformuer og modregningsreglerne vurderes det, at flere pensionister i fremtiden bliver modregnet i deres udbetalte folkepensionstillæg (modregningsandelen).

Samlet set forventes andelen af pensionister, der ikke modregnes i tillæget til folkepension, at falde fra 62 pct. i dag til omkring 25 pct. i 2080. Det fremgår af figur 1 nedenfor.

Den stigende modregning skyldes udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, gradvist stigende indbetalingsprocenter og et stigende uddannelsesniveau.

Figur 1.
Modregningsandel.

Kilde: Beregninger på DREAMs mikrosimuleringsmodel SMILE.

Flere erhvervsuddannede vil opleve modregning

Uddannelse har en klar effekt på graden af modregning i pensionstillæget. Dette da pensionsformuen både afhænger af pensionsgivende lønindkomst og af indbetalingsprocent. Begge forhold varierer med uddannelse.

Niveauet for modregningsandelen afviger mellem uddannelsesgrupper. Således ses typisk færre med en videregående uddannelse, der har fuldt pensionstillæg. Dette gælder i dag og forventes også at gælde i fremtiden.

Figur 2 viser modregningsandelen efter uddannelsesniveau.

Figur 2.
Modregningsandel efter højest fuldførte uddannelse.

Kilde: Beregninger på DREAMs mikrosimuleringsmodel SMILE.

Der vil for de fleste uddannelsesgrupper ske en stigende modregning i tillægsydelsen, idet færre over tid får det fulde tillæg. Det er bemærkelsesværdigt, at for alle uddannelseskategorier er andelen, der ikke får pensionstillæg, nogenlunde konstant over tid. Stigningen i andelen uden tillæg i den samlede befolkning skyldes således ikke udviklingen inden for de enkelte uddannelseskategorier, men derimod forskydningen mellem uddannelsesgrupper. Således bliver der flere pensionister med en videregående uddannelse fremadrettet.

Det er især personer med en grundskolde samt erhvervsfaglige, som vil opleve, at der sker en stigende modregning. Det er dog også disse grupper, der i udgangspunktet bliver mindst modregnet.

Boks 2: Om folkepensionen

Den sociale sikring for pensionister i Danmark består primært af folkepensionsydelsen.

Folkepensionen består af et grundbeløb, der - som udgangspunkt - er uafhængig af øvrige indkomster som for eksempel øvrige pensionsudbetalinger.

Derudover kan der udbetales et tillægsbeløb, der - i modsætning til grundbeløbet - afhænger af øvrige indtægter som eksempelvis øvrige pensionsudbetalinger. Både egne og en eventuel ægtefælles indtægter kan påvirke tillægsydelsen.

Om beregningen

I beregningen opjusteren folkepensionsalderen i henhold til gældende politiske aftaler. Der er taget højde for brøkpension. Antagelserne er de samme som som i beregninger fortaget for pensionskommissionen maj 2022.