Papiret beskriver metodevalg og resultater bag fremskrivningen af antallet af psykologer og deres tilknytning til arbejdsstyrken.
I 2022 er der omtrent 12.600 personer med en psykologuddannelse. Antallet forventes at stige i fremskrivningen, således at der i 2080 er cirka 31.500, eller knap 19.000 flere sammenlignet med 2022. I fremskrivningen forventes mellem 500-600 nyuddannede psykologer årligt, hvilket udgør en stabil andel omkring 7 pct. af det samlede antal nyuddannede med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.
Analysen er et praktisk eksempel på, hvordan DREAMs socioøkonomiske fremskrivning og DREAMs uddannelsesfremskrivning på mellemgrupper kan viderebehandles, så udviklingen i udvalgte undergrupper også kan belyses.