Nationalbanken præsenterede i et Economic Memo udgivet den 26. november 2024 de første beregninger med en ny metode til vurdering af økonomiske og finansielle risici ved den grønne omstilling.
Nationalbankens beregninger tager afsæt i simuleringer på GrønREFORM. Der opstilles i GrønREFORM et risikoscenarie og et efterfølgende politikscenarie. I risikoscenariet antages det, at konkrete tekniske effekter i klimafremskrivningen ikke når at blive realiseret i 2030. Det vil sige implementering af CCS og teknisk omstilling på raffinaderierne. I politikscenariet antages det, at politikerne med få års varsel hæver CO2-afgifterne for at sikre, at 70%-målet i Klimaloven bliver opfyldt.
Udgangspunktet for analysen er, at der nu, med forventede effekter af den grønne trepart, for første gang er udsigt til, at målet om reduktion af drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 (70%-målet) vil blive nået uden yderligere politiske tiltag. Fremskrivningen, og herunder ikke mindst effektvurderingerne af de politiske tiltag, er imidlertid behæftet med stor usikkerhed.
Spørgsmålet, der søges undersøgt i analysen er, hvad der vil ske, hvis forudsætningerne i fremskrivningen er for optimistiske, og der viser sig et behov for at indføre nye politiske tiltag med kort varsel for at nå 70%-målet i 2030.
Først opstilles et snævert afgrænset teknisk risikoscenarie, hvor etablering af CCS-anlæg forsinkes, så de ikke vil bidrage til reduktionen af drivhusgasudledningerne i 2030, og hvor de forventede tekniske effekter i raffinaderier ikke indtræffer. Det betyder, at der vil være en manko på 3 mio. tCO2e i forhold til 70%-målet. Dernæst simuleres et politik-scenarie, hvor CO2e-afgifter for industri mv. og landbrug forøges med 384 kr. fra 2028-2030 med annoncering i 2027. Afgiften fastsættes således, at 70%-målet netop opfyldes.
Beregningerne er lavet på en version af GrønREFORM, hvor de tekniske omstillingsmuligheder er meget begrænsede. Det kan ses som et udtryk for, at de politiske tiltag indføres med kort varsel, således at der ikke er tid til at gennemføre de nødvendige investeringer. Det bidrager dog alligevel til, at den beregnede afgiftsforhøjelse formentlig overvurderes. I det videre projektforløb vil der blive lavet beregninger, hvor mulighederne for teknisk omstilling er mere nuanceret beskrevet i modellen.