Notatet indeholder to primære analyser. Den første analyse omhandler finansieringen af offentlige infrastrukturprojekter, og hvorledes finansieringen har betydning for de samlede drivhusgasudledninger. Den anden analyse omhandler potentielle BNP-effekter af infrastruktur, og hvorledes disse påvirker drivhusgasudledningerne. Analyserne udføres på GrønREFORM.
Hvordan offentlige investeringer finansieres har stor betydning for, hvilke tilpasninger, der sker i modellen. Når offentlige projekter finansieres via lavere offentligt forbrug, er de samlede udledninger omtrent lige så store som de mekaniske udledninger. Dette skyldes, at lavere offentligt forbrug ikke har væsentlig betydning for drivhusgasudledningerne. Hvis offentlige projekter derimod finansieres via højere skatter (og dermed lavere privatforbrug), reduceres udledningerne via finansieringen. I dette tilfælde afhænger de samlede udledninger af de mekaniske udledninger i forbindelse med projektet fratrukket omkring 12.000 tons CO2e per mia. kr., som projektet koster.
Infrastrukturprojekter kan potentielt øge produktion igennem højere produktivitet og højere arbejdsudbud. Når dette sker, stiger det fossile energiforbrug og ikke-energirelaterede udledninger, da de er knyttet til produktionen. I papiret redegøres der for, at den forventede effekt på drivhusgasudledningerne af et øget BNP på 1 mia. kr., er en stigning i drivhusgasudledningerne på dansk territorium på omkring 7.000 tons CO2e. Beregningerne er foretaget på baggrund af et gennemsnitligt vejprojekt, hvor Vejdirektoratet har leveret fordelingen af effekterne fra hhv. lastbiltransport, person- og varebiler og højere arbejdsudbud som følge af lavere pendlingstid. Effekterne er indlagt i GrønREFORM via branchespecifik arbejdskraftsproduktivitet og husholdningernes arbejdsudbud, så BNP-effekterne stemmer overens med Vejdirektoratets BNP-effekter ved et gennemsnitligt vejprojekt.