Uddannelsesfremskrivning 2022 på mellemgruppeniveau

15-09-2023

DREAMs uddannelsesfremskrivning er udvidet til at fremskrive uddannelsesniveauet på 86 såkaldte mellemgrupper.

Abstract

DREAM har udarbejdet en ny model til fremskrivning af uddannelsesniveauet for den danske befolkning på såkaldt mellemgruppeniveau. Det betyder at antallet af uddannelseskategorier øges fra hidtil 13 til nu 86 kategorier.

Med lanceringen af den udvidede uddannelsesfremskrivning bliver det muligt at vurdere, ikke bare antallet af personer med et givet uddannelsesniveau, men også deres faglige retninger.

Det er af væsentlig samfundsmæssig interesse at kunne skelne mellem, hvilke uddannelsesretninger der er til rådighed i samfundet. Der er således stort fokus på, om kandidater har en humanistisk eller teknisk faglig uddannelse, eller hvorvidt udviklingen i antallet af professionsbachelorerne indikerer en fremtidig mangel på sygeplejesker, skolelærer mv. Med den nye fremskrivning fås et værktøj, som kan svarer på den slags spørgsmål.