I papiret vurderes de makroøkonomiske konsekvenser af en delvis omlægning af optaget på universitetsbacheloruddannelserne til fordel for korterevarende videregående uddannelser.
Der udføres et alternativt scenarie, hvor optaget på universitetsbacheloruddannelserne fra og med år 2023 reduceres med 19,5 pct. Det antages, at 25 pct. af de berørte i stedet indskrives på en kort videregående uddannelse, mens de resterende 75 pct. starter på en professionsbacheloruddannelse.
Tilvæksten i antallet af dimittender fra de korte videregående og professionsbacheloruddannelserne tildeles samme erhvervsdeltagelse som personer med en lang videregående uddannelse har i grundforløbet. Omfanget af omlægningen er bestemt, så det gennemsnitlige årlige løft i arbejdsstyrken er ca. 3.000 fuldtidspersoner i perioden 2030-2040.
Omlægningen betyder en reduktion i den gennemsnitlige studietid, hvilket udmønter sig i en nedgang i antallet af studerende på ca. 6.000 personer årligt. Dette motiverer en besparelse i udgifter til SU, der sammen med den øgede økonomiske aktivitet styrker den finanspolitiske holdbar svarende til et årligt løft i den primære saldo på 0,9 mia. kr. opgjort i 2022-niveau.