I papiret præsenteres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse potentialet i forbindelse med uddannelsesmæssig opkvalificering. I beregningerne foretages en opkvalificering af udvalgte grupper af ufaglærte til at være faglærte, samt at opkvalificering af en gruppe faglærte til at have en kort videregående uddannelse. Der gennemføres fire eksperimenter, hvor 1.000 ufaglærte årligt indskrives på en opkvalificerende uddannelse, samt et eksperiment, hvor 1.000 faglærte opkvalificeres til kort videregående uddannelse.
De fem eksperimenter gennemføres under to forskellige antagelser om effekten af opkvalificering på erhvervsfrekvensen, således at der i alt gennemføres 10 eksperimenter. Som udgangspunkt vurderes effekten af opkvalificering ved anvendelse af DREAMs standardantagelse om reduceret gennemslag på erhvervsdeltagelsen ved stigning i uddannelsesniveauet (den såkaldte 1/3-effekt). Herudover foretages en følsomhedsberegning, hvor de opkvalificeredes maksimale potentiale afdækkes. Det antages i følsomhedsberegningerne, at de opkvalificerede opnår samme erhvervsdeltagelse, som personer med det uddannelsesniveau de løftes til, havde i grundforløbet på tidspunktet for endt opkvalificering. Der er således tale om, at de opkvalificerede skønnes at have samme potentiale, som personer med den samme uddannelse havde i DREAMs grundforløb. I følsomhedsberegningerne ses der således bort fra den udtyndingseffekt, et løft i befolkningens uddannelsesniveau afstedkommer ved anvendelse af DREAMs standardantagelser.
Analyserne udføres på baggrund af en række forsimplende antagelser. Således forudsættes eksempelvis, at alle gennemfører det opkvalificerende forløb ligesom der ikke indregnes afledte effekter på søgeadfærden op til tidspunktet for indskrivning på den opkvalificerende uddannelse. Opkvalificeringen antages at koste 70.000 kr. pr. årsværk i 2013-niveau. Under forløbet modtages Statens Uddannelsesstøtte.