Nyt modelsystem for Grønlands økonomi

22-09-2021

Finanspolitikken vurderes at afstedkomme et holdbarhedsproblem på -5,4 pct. af BNP.

DREAM har udviklet et nyt modelsystem, som vurderer den langsigtede makroøkonomiske udvikling i Grønland. Udviklingen er sket i samarbejde med Grønlands Statistik, Grønlands Økonomiske Råd samt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender.

Formålet er at foretage en konsistent fremskrivning af økonomien med udgangspunkt i grønlandske forhold og data. Herunder vurderes den fremtidige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Boksen nedenfor giver en oversigt over modelsystemet.

Om modelsystemet

Modelsystemet er udviklet med henblik på at inddrage flest mulige af de faktorer, som har betydning for den langsigtede økonomiske udvikling. Dette omfatter blandt andet:

Befolkningens størrelse og alderssammensætning,
Uddannelsestilbøjelighed,
Arbejdsmarkedsadfærd,
Størrelsen af bloktilskud,
Betydningen af fiskeri herunder fiskekvoter.

Demografi og arbejdsstyrke

Udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning efter alder følger befolkningsfremskrivningen fra Grønlands Statistik.

DREAM har i supplement til befolkningsfremskrivningen udviklet to nye modeller, som fremskriver befolkningens uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning.

Fremskrivningen sker ved at videreføre den uddannelses- og arbejdsmarkedsadfærd, som observeres historisk. Den ventede effekt af vedtaget arbejdsmarkedspolitik indregnes i fremskrivningen.

Makroøkonomisk udvikling

Den makroøkonomiske udvikling vurderes i en nyudviklet model. I modellen fremskrives blandt andet BNP, forbrug, indkomster, de offentlige indtægter og udgifter mv.

Modellen anvendes til at danne et såkaldt grundforløb for den økonomiske udvikling. Grundforløbet bygger på uændret finanspolitik, dvs. uændrede skattesatser og offentlige udgifter, der følger udviklingen i befolkningen og den generelle vækst.

Modelsystemet kan anvendes til evalueringer af økonomisk-politiske tiltag. Dette sker ved at ændre den økonomiske fremskrivning således, at den ventede effekt af politiktiltaget indregnes. Tiltagets effekt vurderes herefter ved forskellen i forhold til grundforløbet.

Antal til rådighed for arbejdsmarkedet

De kommende årtier ventes folketallet at aftage fra i dag cirka 56.000 til omkring 48.000 personer i 2050. Samtidig sker en aldring af befolkningen.

Figur a) nedenfor viser udviklingen i arbejdsstyrken. Den rent demografiske udvikling medfører, at arbejdsstyrken vurderes at falde med cirka 5.500 personer i perioden 2018 til 2050. Faldet kompenseres delvist af, at befolkningens uddannelsesniveau øges. Derudover øges pensionsalderen i 2021, hvilket ligeledes ventes at øge erhvervsdeltagelsen. Modregnes disse effekter i den rent demografiske udvikling, skønnes arbejdsstyrken at aftage med 4.450 personer frem mod midten af det nuværende århundrede.

Figur 1.
Arbejdsstyrke og offentlige finanser.

a) Arbejdsstyrken

b) Offentlige finanser

Anm.: De offentlige indtægter og udgifter er eksklusiv nettorenteindtægter og -udgifter.
Kilde: Økonomisk fremskrivning for Grønland august 2021.

Holdbarheden af de offentlige finanser

Den langsigtede fremskrivning af den grønlandske økonomi viser, at den faldende tendens i arbejdsstyrken vil mindske væksten i BNP. Faldet i arbejdsstyrken vil dog samtidig øge reallønnen pr. beskæftiget, hvorfor både indkomst og forbrug fremadrettet vurderes at stige lidt mere end BNP.

Desuden giver fremskrivningen anledning til en vurdering af udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter som vist i figur b) ovenfor.

Offentlige indtægter vurderes at udgøre en faldende andel af BNP de følgende årtier. Dette skyldes hovedsageligt en forventning om, at den årlige opregulering af bloktilskuddet vil være mindre end væksten i den grønlandske økonomi. I modsat retning trækker øget provenuet fra indkomst- og formueskatter, der følger indkomstudviklingen.

På udgiftssiden ventes en betydelig stigning frem mod 2035. Dette følger overvejede af øgede udgifter til sundhedsvæsen og alderspension, idet befolkningen aldres. Ældreudgifterne øges de følgende år. Dette sker, selvom der tages højde for, at fremtidens ældre forventeligt vil have en bedre sundhedstilstand end i dag.

Samlet set vurderes underskud på den primære offentlige saldo fra 2025 og fremefter. De vedvarende budgetunderskud efter 2025 giver anledning til et holdbarhedsproblem på -5,4 pct. af BNP. Dette svarer til et årligt finansieringsbehov på lige over 1 mia. kr.

Modellen anvendt af Grønlands Økonomiske Råd

Den nyudviklede makroøkonomiske model præsentes i efterårsrapporten fra Grønlands Økonomiske Råd.

I rapporten anvendes modellen desuden til at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser ved fire alternative scenarier. Alternativerne omfatter længere levetid, øget pensionsalder, opkvalificering til erhvervsuddannelse og lavere offentlig vækst.

Fremadrettet skal modelsystemet anvendes til at foretage økonomiske fremskrivninger og langsigtede konsekvensvurderinger af økonomisk-politisk tiltag. Anvendelsen sker i centrale grønlandske institutioner som for eksempel departementer, Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd.

Yderligere information

DREAM har skrevet dokumentation af de forskellige dele af det samlede modelsystem.

Om den makroøkonomiske model

Om befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Om uddannelsesniveau i befolkningen

Om den økonomiske model

En ny makroøkonomisk strukturmodel danner udgangspunkt for fremskrivningen af selvstyrets økonomi. Modellen er baseret på anerkendt økonomisk teori og er tilpasset grønlandske data og forhold.

Rapport om den makroøkonomiske model