Illustrationsbillede

Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning

02-09-2019
DREAM Socioøkonomisk fremskrivning

DREAM har fortaget en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at give ufaglærte og erhvervsuddannede mulighed for førtidig, offentlig finansieret tilbagetrækning tre til fem år tidligere end folkepensionsalderen.

DREAM har undersøgt effekten af at give ufaglærte og faglærte mulighed for førtidig tilbagetrækning tre til fem år tidligere end folkepensionsalderen. Personerne overgår til en ny offentlig ydelse, hvor vedkommende udbetales samme sats som folkepension. Ydelsen benævnes tidlig folkepension.

Det vurderes, at førtidig tilbagetrækning for ufaglærte og faglærte tre til fem år før folkepensionsalderen som et overkantsskøn vil forvæære det primære offentlige budget med henholdsvis 7 og 12 mia. kr. årligt 

Der betragtes flere scenarier for, hvor mange personer, der vil udnytte muligheden for tidlig folkepension. I de mindst omfattende scenarier antages alle ufaglærte og faglærte, der i grundforløbet enten er beskæftigede eller bruttoledige, at overgå til den nye pensionsydelse, dog opretholdes et beskæftigelsesomfang som blandt samme uddannelsesgrupper ved folkepensionsalderen. Scenarierne må derfor opfattes som overkantsskøn for antallet af personer, der ville udnytte en sådan pensionsordning, hvis muligheden gives.

Det findes, at tidlig folkepension tre år før folkepensionsalderen forværrer det primære budget med omkring 7 mia. kr. årligt (2018-niveau) i forhold til grundforløbet. Forværringen følger hovedsageligt af, at beskæftigede flyttes til offentlig forsørgelse.

I det tilsvarende scenarie, hvor tilbagetrækning sker fem år før folkepensionsalderen, det primære budget at blive forværret med knap 13 mia. kr. årligt (2018-niveau).

Læs undersøgelsen "Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning"