Introduktion til uddannelsesmodellen

Uddannelsesmodellen har til formål at vurdere udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau og antal personer under uddannelse. Desuden skal fremskrivningen kunne anvendes til at vurdere, hvordan tiltag på uddannelsesområdet påvirker antallet af studerende på forskellige uddannelser og derigennem befolkningens uddannelsesniveau.

På længere sigt bestemmes udviklingen i uddannelsesniveauet for befolkningen af, hvor mange der påbegynder et uddannelsesforløb og hvilken uddannelse, de påbegynder, samt hvor mange påbegyndte forløb, der rent faktisk fuldføres. Modellen fremskriver således eksempelvis hvor mange, der forventes at have en faglært uddannelse, er ufaglærte og hvor mange, der har fuldført en videregående uddannelse. Desto flere der påbegynder et uddannelsesforløb og desto flere der fuldfører et uddannelsesforløb, desto højere uddannelsesniveau opnår befolkningen. Det er eksempelvis af stor betydning om personer tager en 10. klasses eksamen eller en gymnasial uddannelse umiddelbart efter afslutningen af den obligatoriske 9.klasses grundskole eksamen. Personer der direkte fra 9. klasse påbegynder en almen gymnasial uddannelse ender oftere op med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens personer der tager en 10. klasse efter afsluttet 9. klasse i langt højere grad ender med en erhvervsfaglig uddannelse eller professionsbachelor.

Modellen tager udgangspunkt i den uddannelsesmæssige adfærd, som observeres i perioden fra 1989 og frem til den senest opdaterede statistik, typisk to år tidligere end udgivelsesåret. Det betyder, at de forventede antal af påbegyndte uddannelsesforløb og fuldførte forløb er baseret på de seneste observerede tal. Det giver en troværdighed i fremskrivningen, at modellen er baseret på observerede tal. De observerede tal anvendes ved hjælp af en statistisk model til at opnå de estimerede tal der ligger til grund for fremskrivningen. Der er dog enkelte områder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at korrigere de estimerede tal pga. eksempelvis ved eksplicitte politiske tiltag.

Resultatet af fremskrivningen er et kvalificeret bud på, hvilket uddannelsesniveau der forefindes i den danske befolkning, og de kvalifikationer, der fremadrettet vil være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Uddannelsesmodellen har været en del af vores arbejde siden 2007. Udviklingen af uddannelsesfremskrivningen muliggjorde, at befolkningens stigende uddannelsesniveau fremadrettet kunne have en positiv effekt på udviklingen i den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse.

Anvendt uddannelsesgruppering

Vores uddannelsesmodel anvender Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelse. Her opgøres befolkningen efter en højest fuldførte uddannelse og en igangværende uddannelsesstatus.

Uddannelsesmodellen anvender 14 kategorier.

Højest fuldførte uddannelse

Uddannelsesniveau måles typisk ud fra begrebet "højest fuldførte uddannelse". Det indebærer en rangordning af uddannelser på en skala (angivet nedenfor), hvor grundskolen rangerer nederst og en Ph.d. grad øverst. Den af en persons fuldførte uddannelser, som rangerer højest på denne skala, er udslagsgivende for personens ”niveau”. Uddannelser rangeres som nedenfor vist.

DREAMs uddannelsesmodel fremskriver befolkningens uddannelsesniveau på 14 kategorier:

  1. PhD : Personer der har fuldført en Ph.d.uddannelse på enten en 4+4-ordning eller en 5+3-ordning.
  2. Masteruddannelser: Personer der fuldført en Maste-uddannelse; er kun aktuelt for udenlandsk uddannede.
  3. Delte kandidatuddannelser: Personer der har fuldført en 2-årige overbygning på en bacheloruddannelse.
  4. Udelte kandidat: Personer der har fuldført en 5-årig kandidatuddannelse og de seneste forløb stammer tilbage fra 1993. De bliver typisk kategoriseret i kategorien Delte kandidat.
  5. Universitetsbachelor: Personer der har fuldført en bacheloruddannelse på universiteterne i Aalborg, Aarhus, København og Roskilde samt Syddansk Universitet, IT-Universitetet i København, Det Informationsvidenskabelig Akademi, Copenhagen Business School (tidligere Handelshøjskolen i København) samt Danmarks Tekniske Universitet.
  6. Mellemlange videregående uddannelser: Personer der har fuldført en af følgende uddannelser: teknik-, diplom- og akademiingeniører, bygningskonstruktører, maskinmestre, officersuddannelser, korrespondenter mv.
  7. Professionsbachelor: Personer der har fuldført et uddannelsesforløb af 3½ års varighed udbudt af Professionshøjskolerne, Den Frie Lærerskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt politiuddannelsen.
  8. Korte videregående uddannelser: Personer der har fuldført et uddannelsesforløb af 2-3 års varighed udbudt af Erhvervsakademier.
  9. Erhversfaglige uddannelser: Personer der har fuldført et hovedforløb på en teknisk skole. Et hovedforløb indeholder typisk praktikforløb, det være sig i virksomheder eller på praktikcentre. Kategorien dækker over et bredt spektrum af uddannelser, herunder jordbrugsfag, kontoruddannelse, smedeuddannelse, mekaniker, snedker, tømrer, VVS’er, urmager, frisør, chauffør, gartner, slagter osv.
  10. Erhvervsgymnasiale uddannelser: Personer der har fuldført en HHX (handelsgymnasium), HTX (tekniskgymnasium), adgangseksamen til diplomingeniør og maritimt forberedelseskursus.
  11. Alment gymnasiale uddannelser: Personer der har fuldført en stx, HF eller studenterkurser.
  12. 10. klasse: Personer der har afsluttet en 10. klasses eksamen.
  13. Grundskole: Personer der har afsluttet en 9. klasses eksamen.
  14. Uoplyst: Personer der ikke har kunne fået fastslået et uddannelsesniveau, herunder personer som endnu ikke har fuldført grundskolen.

Igangværende uddannelse

For uddannelsesaktive anvendes samme kategorisering som ovenfor vist. For igangværende uddannelser er kategorien indeholderne personer med uoplyst højest fuldførte uddannelser dog ikke relevant, ligesom kategorierne udelt kandidat (udfaset) og masteuddannelser (registreres ikke som igangværende uddannelse) ikke anvendes.

For person som ikke kategoriseres som studieaktive anvendes en restkategori:

  • Ikke under uddannelse: Personer der ikke er i gang med en et uddannelsesforløb ifølge elevregistret.

Fremskrivningsmetoden

Uddannelsesmodellen fremskriver antallet af studerende og udviklingen af deres forløb gennem uddannelsessystemet vha. en mikrosimulationsmodel.

Metoden består i at en person via årlige overgangssandsynligheder påbegynder, fortsætter, frafalder eller fuldfører et uddannelsesforløb.

Ideen i fremskrivningen er at opdele befolkningsfremskrivningen i grupper, der ud over alder, køn og herkomst også nuancerer befolkningen på højst fuldførte og igangværende uddannelse.

I udgangsåret opdeles befolkningen efter højest fuldførte uddannelsesniveau og eventuelt en igangværende uddannelse.

Uddannelsesmodellen fremskriver herefter antallet af studerende og udviklingen af deres forløb gennem uddannelsessystemet ved hjælp af en mikrosimulationsmodel. Metoden består i at en person via årlige overgangssandsynligheder påbegynder, fortsætter, frafalder eller fuldfører et uddannelsesforløb.

Modellen anvender en avanceret estimationsmodel til at fremskrive den forventede uddannelsesadfærd fremover baseret på den uddannelsesadfærd, som observeres historisk.

Sandsynlighedsmodel baseret på overgangssandsynligheder

I DREAMs uddannelsesmodel følger den demografiske udvikling vores befolkningsfremskrivningen. Befolkningsfremskrivningen fremskriver den samlede befolknings størrelse fordelt på køn, alder og herkomst. For hver af disse kohorter foretager uddannelsesmodellen en yderligere opdeling med hensyn til igangværende uddannelse, højest fuldførte uddannelse samt "anciennitet" (studieår) på den igangværende uddannelse (hvis man altså er under uddannelse).

I uddannelsesmodellen antages alle personer at påbegynde grundskolen. Herefter er overgange mellem forskellige trin i uddannelsessystemet modelleret på baggrund af såkaldte overgangssandsynligheder. En sådan sandsynlighed angiver, hvor tilbøjelig en person med givne karakteristika er til at træffe givne valg. For en studerende i gang med en uddannelse er der for eksempel en vis sandsynlighed for at fortsætte til næste studieår, at færdiggøre uddannelsen eller at frafalde. For en person uden for uddannelsessystemet vil der være en sandsynlighed for at påbegynde de forskellige uddannelsestyper.

Overgangssandsynlighederne afhænger af individets karakteristika såsom alder, køn, studieår, type af igangværende uddannelse, hidtidigt opnået uddannelsesniveau mv.

Fastsættelse af overgangssandsynligheder

Ud fra detaljerede data fra Danmarks Statistik (registerdata) har man oplysninger om befolkningens historiske studieadfærd, for eksempel de enkelte studiers frafalds- og gennemførelsesprocenter, herunder hvornår på studiet der statistisk set frafaldes henholdsvis gennemføres. Dette giver et stort antal frekvenser eller overgangssandsynligheder, som er ganske detaljerede.

Hvad er for eksempel adfærden for en 21-årig kvinde med dansk herkomst, med 10. klasse som højest fuldførte uddannelse, og som går på 3. år på en erhvervsfaglig uddannelse? Færdiggør hun studiet i løbet af året, falder hun fra, eller fortsætter hun på 4. år af sin uddannelse?

Adfærden for præcis denne gruppe kan observeres i tilgængeligt data. Ved at betragte en gruppe af tilsvarende personer kan man udlede adfærdsmønstre, som altså omregnes til overgangssandsynligheder. Disse vil ydermere angiver sandsynligheder for, hvor kvinden går hen (til en anden uddannelse eller ud af uddannelsessystemet), hvis der færdiggøres eller frafaldes. Det er ikke alle sandsynlighederne, som afhænger af alle karakteristika - for eksempel kan visse af sandsynlighederne være aldersuafhængige, hvis dette vurderes at være rimeligt, eller hvis en aldersopdeling gør, at der da er meget få personer i kategorien, og der dermed opstår stor usikkerhed om den observerede adfærd (dvs. hvis en aldersopdeling giver for "tynde" datasæt at uddrage sandsynlighederne fra).

For en række af overgangssandsynlighederne forsøges det at rense frekvensens/sandsynlighedens historiske udvikling for støj og uddrage en generel trend. Denne trend forlænges i et antal år således, at de historiske tendenser får lov til at virke i et antal år fremover i fremskrivningen.