Introduktion til MAKRO

MAKRO giver et bud på samfundsøkonomiske størrelser som BNP, udenrigshandel, forbrug, offentlige udgifter og skatteindtægter i dag og frem i tid. Desuden kan modellen beregne effekterne af specifikke politikindgreb. Både strukturelle indgreb: Hvad sker der på langt sigt, hvis flere gennemfører en videregående uddannelse? Og konjunkturelle indgreb: Hvordan vil fremrykkede offentlige investeringer påvirke beskæftigelsen de kommende år?

Hovedfokus er de offentlige finanser og hovedvægten er således lagt på en detaljeret beskrivelse af den offentlige økonomi herunder strukturel saldo og den finanspolitiske holdbarhedsindikator. For at kunne give en god beskrivelse af udviklingen i de offentlige finanser også på kort sigt har MAKRO en detaljeret modellering af arbejdsmarkedet, husholdningerne og virksomhederne såvel som den offentlige sektor. Dette inkluderer en detaljeret beskrivelse af de strukturelle faktorer, som har betydning for økonomiens udvikling: den aldrende befolkning, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, udviklingen i uddannelsesniveauet, olie og gas i Nordsøen, politiske reformer mv., såvel som en beskrivelse af de friktioner på bl.a. arbejdsmarkedet og hos virksomhederne, som giver anledning til fx ufrivillig ledighed. 

På langt sigt vil den økonomiske udvikling i høj grad være bestemt af udviklingen i befolkningens størrelse, teknologisk udvikling, uddannelsesniveau, erhvervsdeltagelse, pensionsopsparing osv. MAKRO benytter bl.a. Befolkningsregnskabet fra Finansministeriet og Pensionsmodellen fra DREAM til at fremskrive disse forhold. På kort sigt (2-3 år) vil fremskrivningen af MAKRO være baseret på regeringens konjunkturprognoser.

Strukturelle forhold som aldersfordeling og uddannelsesniveau giver den strukturelle beskæftigelse, mens konjunkturelle forhold påvirker den faktiske beskæftigelse. På kort sigt vil højere efterspørgsel give højere beskæftigelse, og lønnen vil tilpasse sig trægt. Dette giver anledning til en eksplicit vurdering af ikke kun den strukturelle saldo, men også den faktiske saldo under påvirkning af konjunktur. Holdbarhedsindikatoren, som udtrykker om forventede fremtidige indtægter er tilstrækkelige til at dække forventede fremtidige udgifter, kan også påvirkes af konjunkturen. Har staten i en midlertidig periode behov for ekstra låntagning vil de fremtidige renteudgifter påvirke økonomiens holdbarhed. Effekten fra konjunkturen på holdbarhedsindikatoren medregnes eksplicit i MAKRO.

MAKRO er grundlæggende set en strukturmodel udbygget med reale og nominelle friktioner. Den bygger på state-of-the-art økonomisk teori. Udgangspunktet er (mange) repræsentative optimerende, fremadskuende og rationelle agenter. De vigtigste agenter er virksomhederne fordelt på brancher og husholdningerne fordelt på alder, hvor en vis andel er lånebegrænsede.

Husholdningerne er modelleret ved en såkaldt overlappende generationsmodel. Det betyder, at hver årgang er specifikt modelleret, og således kommer ud på arbejdsmarkedet og får en strukturel arbejdsmarkedstilknytning i overensstemmelse med arbejdsmarkedsfremskrivningen. Den enkelte generation sparer op og forbruger ud fra deres formue, nuværende indkomst samt forventninger til fremtidig indkomst. Deres opsparing består af pension, aktier, obligationer og frie midler. Endvidere investerer de i bolig og optager realkreditlån. Husholdningernes arbejdsudbud afhænger af deres alder og fastsættes i en formodel på baggrund af aldersfordelt uddannelse, marginalskat og kompensationsgrad. Deres faktiske beskæftigelse afhænger dog også af konjunktursituationen, da den ufrivillige ledighed afhænger af efterspørgslen i samfundet.

Lønnen fastsættes ud fra forhandlinger på arbejdsmarkedet og kan på kort sigt ikke ændre sig i takt med arbejdskraftefterspørgslen, hvilket er den primære årsag til konjunkturudsving i ledigheden i modellen.

Virksomhederne producerer på baggrund af input af materialer, kapital og arbejdskraft. Deres efterspørgsel efter arbejdskraft bestemmes af virksomhederne på baggrund af deres produktionen, som fastsættes ud fra efterspørgslen på varemarkederne givet priserne. Træghed i løn og priser gør, at virksomhederne kan øge arbejdskraftinput og produktion ved øget efterspørgsel. Investeringerne fastsætter virksomhederne ud fra forventet fremtidig vareefterspørgsel og relative priser herunder rente og beskatning. Installationsomkostninger på investeringer gør, at tilpasningerne bliver gradvise. Virksomhederne ejes gennem aktier af bl.a. husholdningerne, pensionsselskaberne og udlandet. Kursen på indenlandske aktier afhænger af virksomhedernes fremtidige indtjening.

Efterspørgslen består af materialeefterspørgsel, privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport. Materialeefterspørgslen følger produktionen. Det private forbrug afhænger af husholdningernes formue, indkomst, forventede fremtidig indkomst og forbrugstilbøjelighed. Forbrugstilbøjeligheden afhænger blandt andet af alder – så demografiske ændringer vil påvirke forbruget. Den afhænger også af beskæftigelsen, da indkomsten i høj grad afhænger af beskæftigelsen. Dette giver en feed-back mekanisme mellem beskæftigelse og vare-efterspørgsel. Investeringerne består af både boliginvesteringer, offentlige investeringer og virksomhedernes investeringer. Eksporten afhænger af den danske konkurrenceevne og den økonomiske situation i udlandet.

Effekten fra de kortsigtede trægheder er tilpasset, hvad der empirisk »passer bedst« til den observerede økonomiske udvikling. Dette foregår ved at matche modellens reaktioner til udvalgte stød til empiriske estimerede reaktioner. På kort sigt er dette helt afgørende, da konjunkturelle forhold typisk vil dominere udsving i økonomien.