Introduktion til socioøkonomisk fremskrivning

Fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning har til formål at give en vurdering af udviklingen i arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere fremadrettet. Desuden skal fremskrivningen kunne anvendes til at vurdere effekten af politiske tiltag på arbejdsstyrke og antal overførselsmodtagere.

På længere sigt bestemmes udviklingen i arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere hovedsageligt af udviklingen i befolkningens sammensætning efter alder, herkomst og uddannelsesniveau. Når for eksempel ældre udgør en større andel af befolkningen, kan vi forvente, at antallet af folkepensionister øges.

Herudover vil gældende politiske regler have afgørende betydning for arbejdsstyrkens størrelse. Dette gælder i høj grad de politisk aftalte forhøjelser af folkepensionsalderen. Når muligheden for folkepension udskydes til senere i livet, vil nogle af de aldersgrupper, som i dag er berettigede til at modtage folkepension, ikke længere have mulighed herfor, før de opfylder de nye alderskrav. I fremskrivningen indregnes sådanne effekter, idet der skønnes over, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret vil ændre sig, når folkepensionsalderen reguleres opad.

Resultatet af fremskrivningen er et kvalificeret bud på, hvor mange danskere, der fremadrettet vil være til rådighed for arbejdsmarkedet som beskæftigede eller ledige, hvor mange der vil være uden for arbejdsmarkedet som førtidspensionister eller efterlønsmodtagere og hvor mange, der vil være gået på folkepension.

Vurderinger af den økonomiske udvikling på langt sigt er hovedsageligt drevet af udviklingen i arbejdsstyrken. Langsigtede fremskrivninger af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning har derfor altid været en del af DREAMs arbejde.

Fremskrivningen af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning kaldes socioøkonomisk fremskrivning og betegnes undertiden også som et befolkningsregnskab, idet hver person i befolkningen antages at befinde sig i netop én arbejdsmarkedskategori.

Anvendelse

Den såkaldte grundfremskrivning giver DREAMs vurdering af den mest sandsynlige udvikling i arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere.

Modellen anvendes desuden til at vurdere effekten af arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Dette kan for eksempel være den ventede effekt af ændrede lovbestemte tilbagetrækningsaldre.

Grundfremskrivningen benyttes som input i DREAMs økonomiske modeller. Her har udviklingen i antallet af beskæftigede, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv. for eksempel betydning for den offentlige sektors skatteindtægter samt udgifter til offentlige overførsler.

Modellen anvendes desuden selvstændigt til vurderinger af den forventede fremtidige arbejdsstyrke som følge af ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, studieadfærden eller ændringer i den demografiske udvikling. De makroøkonomiske effekter af sådanne tiltag kan efterfølgende evalueres i vores økonomiske modeller.

Fremskrivningsmetoden

Antagelsen i fremskrivningen er, at en person fremover vil have tendens til at have samme arbejdsmarkedstilknytning, som en tilsvarende person har i dag.

Den ventede effekt af vedtaget arbejdsmarkedspolitik indregnes i fremskrivningen. Dette ændrer befolkningens adfærd over tid.

Ideen i fremskrivningen er at inddele den fremadrettede befolkning i grupper efter alder, køn, herkomst og uddannelsesniveau (samlet set kaldet baggrundskarakteristika). Udviklingen i antal personer i hver gruppe er bestemt af DREAMs befolknings- og uddannelsesfremskrivning. 

I nærværende fremskrivning opdeles persontallet i hver gruppe yderligere efter arbejdsmarkedstilknytning. Opdelingen sker ved anvendelse af såkaldte bestandsfrekvenser. Frekvensen angiver, hvor stor en andel af gruppen, der befinder sig i hver enkelt kategori af arbejdsmarkedsstatus.

For hvert år i fremskrivningsperioden multipliceres bestandsfrekvensen på den samlede befolkning med givne baggrundskarakteristika, hvorved den samlede befolkning yderligere opdeles på arbejdsmarkedsstatus. I fremskrivningsmodellen indgår i alt 36 statuskategorier.

I fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen på en antagelse om, at en person med givne karakteristika fremover vil have tendens til at have samme arbejdsmarkedstilknytning, som en tilsvarende person har i dag. Frekvenserne fastsættes således ud fra de adfærdsmønstre, som observeres historisk. Dog korrigeres adfærden for den forventede effekt af arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

Fastsættelse af bestandsfrekvenser

For hvert kombination af baggrundskarakteristika fastsættes en frekvens, der angiver, hvor stor en andel med præcis disse karakteristika, der befinder sig i hver af de anvendte statuskategorier. Bestandsfrekvenserne beregnes på baggrund af de historiske observerede adfærdsmønstre for hver gruppe af baggrundskarakteristika. Adfærden registreres ud fra data fra Danmarks Statistik.

Den faktisk observerede erhvervsdeltagelse korrigeres, så fremskrivningen baseres på et konjunkturneutralt år. Herved vil midlertidige udsving som følge af, at økonomien befinder sig i en høj- eller lavkonjunktur, ikke have effekt på fremskrivningsresultatet. Dette er mest retvisende for udviklingen i arbejdsstyrke og antal overførselsmodtagere på mellemlangt og lagt sigt.

I fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen på en antagelse om, at en person med givne baggrundskarakteristika fremover vil have tendens til at have samme arbejdsmarkedstilknytning, som en tilsvarende person har i dag.

Arbejdsmarkedspolitik i fremskrivningen

Det anvendte fremskrivningsprincip tager højde for ændringer i befolkningens sammensætning efter baggrundskarakteristika, men metoden indregner som udgangspunkt ikke effekten af eventuelle adfærdsændringer. Findes der initiativer, som formodes at ændre befolkningens arbejdsmarkedstilknytning, er det således nødvendigt aktivt at korrigere bestandsfrekvenserne, så den skønnede effekt af tiltaget opnås.

I fremskrivningen korrigeres de anvendte bestandsfrekvenser for den forventede effekt af vedtaget arbejdsmarkedspolitik. Størst effekt har korrektionen for stigende folkepensionsalderen fremadrettet. Når muligheden for folkepension udskydes til senere i livet, vil nogle af de aldersgrupper, som i dag er berettigede til at modtage folkepension, ikke længere have mulighed herfor, før de opfylder de nye alderskrav. I fremskrivningen indregnes sådanne effekter, idet der er udviklet en metode til at skønne over, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret vil ændre sig, når folkepensionsalderen reguleres opad.

I fremskrivningen indregnes desuden den vurderede effekt af øvrige arbejdsmarkedspolitiske tiltag som for eksempel reformer af dagpenge, fleksjob, førtidspension, efterløn samt senior- og tidlig pension. De anvendte reformeffekter vurderes uden for modellen.