Hvad er betydningen af længere levetid?

02-05-2022

Befolkningsfremskrivning DREAM Socioøkonomisk fremskrivning

Samspillet mellem aldring, tilbagetrækning og de offentlige finanser.

I bogen Et aldrende Danmark (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2022) argumenteres for, at levealderen i Danmark måske vil vokse hurtigere, end vi normalt forestiller os.

DREAM har foretaget en vurdering af de langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser ved en kraftigere stigning i levetiden, end forudsat i den nationale befolkningsfremskrivningen.

Demografien

Der ses på en gennemsnitlig stigning i levetiden i forhold til DREAMs grundfremskrivning. Dødeligheden ændres, så restlevetiden for 65-årige kvinder i år 2070 opjusteres med 5,8 år. For mænd sker en nedjustering på 1½ år.

Ændret levetid motiverer en stigning i befolkningstallet for personer på 65 år eller ældre, jf. figur a) nedenfor. Figuren viser ændringen i befolkningen efter alder i forhold til grundforløbet. I alt øges befolkningen med 139.000 personer i 2080. Desuden sker en forskydning i befolkningens fordeling på køn.

Figur 1.
Øget levetids effekt på befolkning, forsørgerkvote og offentlig saldo.

a) Befolkning 2080

b) Økonomisk forsørgerkvote

c) Primær offentlig saldo

Anm.: Forsørgerkvoten er antal personer uden for arbejdsstyrken (inklusiv børn) sat i forhold til antal i arbejdsstyrken.
Kilde: Beregninger på DREAMs befolkningsfremskrivning og den makroøkonomiske model DREAM.

Socioøkonomisk status

Hovedideen bag de gældende politiske aftaler er, at folkepensionsalderen på sigt reguleres i samme takt som levetiden.

Dette betyder, at øget levetid medfører en kraftigere stigning i folkepensionsalderen end forudsat i DREAMs basisfremskrivning. De politiske aftaler giver dog først mulighed for yderligere opregulering af pensionsalderen fra år 2055.

På trods af den stigende levetid i det alternative scenarie, så medfører den kraftigere stigning i pensionsalderen, at forholdet mellem antal uden for arbejdsstyrken og antal erhvervsaktive på langt sigt forbliver på nogenlunde samme niveau som i grundfremskrivningen, jf. figur b) ovenfor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Stigning i antallet af ældre øger de offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje i forhold til grundfremskrivningen. Samtidig øges de offentlige udgifter til indkomstoverførsler.

Øget pensionsalder medfører en beskæftigelsesstigning, som vurderes at forøge BNP i forhold til DREAMs grundforløb.

Samlet set forværres den primære offentlige saldo som andel af BNP, jf. figur c). Derved forværres den finanspolitiske holdbarhedsindikator med 0,4 pct. af BNP svarende til en forværring af det primære budget på 8,4 mia. kr. årligt.

Om fastsættelse af ændret dødelighed

Den alternative udvikling er fastlagt, så restlevetiden for 65-årige i 2070 er 23 år for mænd og 32 år for kvinder. Dette svarer til niveauerne i det såkaldte catch-up scenarie illustreret i figur 2.3 i bogen Et aldrende Danmark. I forhold til grundforløbet er der tale om en gennemsnitlig stigning i levetiden sammensat af et løft for kvinder og et fald for mænd.

Selvom restlevetidsudviklingen for 65-årige sigter mod samme målniveauer i 2070, så resulterer DREAMs alternative befolkningsfremskrivning i en mindre stigning i befolkningstallet frem mod 2070, end det er i Et aldrende Danmark. Forskellen skal primært tilskrives, at der anvendes en anden aldersbetinget justering, når dødelighederne tilpasses.

Læs bogen "Et aldrende Danmark"