Illustrationsbillede

Potentialet ved at løfte erhvervsdeltagelsen

18-06-2019
DREAM Socioøkonomisk fremskrivning

DREAM har undersøgt potentialet ved at løfte erhvervsdeltagelsen til det højeste historiske niveau. Det findes, at arbejdsstyrken kan øges med op mod 100.000 personer. Dette forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med godt 20 mia. kr.

Der ønskes en undersøgelse af potentialet i at løfte erhvervsdeltagelsen. Hver meget kan beskæftigelsen realistisk set øges, og hvordan vil øget beskæftigelse påvirke samfundsøkonomien herunder de offentlige finanser?
Undersøgelsen udføres som et regneeksperiment, hvor erhvervsdeltagelsen øges til det højeste niveau, der faktisk er observeret siden årtusindskiftet.

Øget erhvervsdeltagelse vil naturligt påvirke arbejdsstyrken positivt. I hovedscenariet vurderes arbejdsstyrken at stige med cirka 2 procent i 2020 i forhold til grundforløbet. Over tid øges stigningen i arbejdsstyrken i forhold til grundforløbet, idet øget tilbagetrækningsalder medfører, at der fremadrettet er flere alderstrin, hvor erhvervsdeltagelsen øges.

I det alternative scenarie vurderes holdbarhedsindikatoren at blive forbedret med 1 procent af BNP som følge af øget erhvervsdeltagelse i forhold til grundforløbet. Dette svarer til, at det primære budget i forhold til grundforløbet bliver forbedret med 21,6 mia. kr. årligt.

Som eksempler på potetialet ved at øge beskæftigelsen er der udført tre alternative scenarier, hvor beskæftigelsen løftes. Scanariernes langsigtede effekt evalueres i den makroøkonomiske model DREAM.

Beregningerne indgår i kapitel 10 i bogen "Hvordan udvikler beskæftigelsen sig i Danmark?", der er udgivet af ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på Syddansk Universitetsforlag.

Læs notatet, der beskriver beregningerne