Analysens hovedresultat er, at der i perioden 2014-25 forventes opbygget en overefterspørgsel på cirka 85.000 faglærte, omkring 21.000 personer med korte videregående uddannelser og godt 5.000 personer med en erhvervsgymnasial uddannelse. I samme periode forventes der opbygget et overudbud på omkring 57.000 kandidater og Ph.d.’er, godt 34.000 professionsbachelorer, cirka 13.000 akademiske bachelors og omkring 6.000 personer med grundskole eller almen gymnasial uddannelse. Et centralt resultat er, at der ikke opbygges nævneværdigt mismatch for ufaglærte i perioden 2014-25. Hovedårsagen til dette er, at udbud og efterspørgsel efter grundskoleuddannede forventes at falde nogenlunde lige hurtigt.
Det viser sig, at den samfundsøkonomiske effekt af det opbyggede mismatch i meget høj grad afhænger af hvor nemt – eller hvor vanskeligt – det antages at være at erstatte erhvervsfaglige med andre typer arbejdskraft, navnlig højere uddannede. Den såkaldte substitutionselasticitet mellem erhvervsfaglige og andre er helt central. Substitutionselasticiteten mellem erhvervsfaglige og andre er dårligt empirisk belyst på danske (og udenlandske) data. Det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i elasticiteter estimeret på bredere uddannelsesgrupper. Et ofte anvendt bud på substitutionselasticiteten er 1,6 (se f.eks. Finansministeriet, 2016). Denne elasticitet giver anledning til en gevinst i 2025 svarende til 0,5 pct. af BNP. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014) benyttes en elasticitet på 0,8. Dette giver anledning til et tab svarende til 0,1 pct. af BNP i 2025. Antages det, at erhvervsfaglige grundlæggende ikke kan erstattes med andre typer uddannelser (eksemplificeret ved en elasticitet på kun 0,15) fås meget betydelige samfundsøkonomiske tab på 4,2 pct. af BNP i 2025.
Læs rapporten "Mismatch på det danske arbejdsmarked"