Den demografiske udvikling
Første skridt er at vurdere befolkningsudviklingen herunder befolkningens sammensætning efter alder, køn, herkomst og opholdsgrundlag.
Befolkningen vokser på grund af fødsler samt indvandring og formindskes på grund af dødsfald samt udvandring. Når DREAM fremskriver udviklingen i den danske befolkning, sker det ved at tage udgangspunkt i en given befolkning, der fremskrives ét år ad gangen. Befolkningens størrelse og sammensætning vurderes ved at fremskrive hver af de fire begivenheder, som fastlægger befolkningsudviklingen. Disse fremskrivninger er baseret på forudsætninger, der vurderes ud fra tidligere års dødelighed, fertilitet og antal ind- og udvandringer.
Til fremskrivning af dødelighed anvendes Lee-Carters metode. Dette er en økonometrisk metode, der gør det muligt fremadrettet at fortsætte den tendens til faldende dødelighed, som observeres historisk. Som følge heraf kan den såkaldte aldringsproblematik analyseres: Fremover forventes ældre at udgøre en betydelig større andel af den danske befolkning, hvad betyder der for den offentlige saldo?
Læs en introduktion til vores befolkningsfremskrivning
Læs en beskrivelse af den forventede befolkningsudvikling
Befolkningens uddannelsesniveau
I andet skridt skønnes over antallet af studerende på forskellige uddannelsestyper. Desuden vurderes det, hvordan befolkningens uddannelsesniveau vil udvikle sig fremadrettet.
I uddannelsesmodellen antages alle personer at påbegynde grundskolen, hvorefter overgange mellem forskellige trin i uddannelsessystemet er modelleret på baggrund af overgangssandsynligheder. En sådan sandsynlighed angiver, hvor tilbøjelig en person er til at træffe givne valg. For en studerende i gang med en uddannelse er der for eksempel en vis sandsynlighed for at fortsætte til næste studieår, at færdiggøre uddannelsen eller at frafalde. For en person uden for uddannelsessystemet vil der være en sandsynlighed for at påbegynde de forskellige uddannelsestyper.
Overgangssandsynlighederne beregnes på baggrund af den observerede uddannelsesadfærd de seneste år. Resultatet af fremskrivningen er dermed, at fremtidige ungdomsårgange vil være tilbøjelige til at vælge samme uddannelser, som en tilsvarende ungdomsårgang vælger i dag.
Læs en introduktion til vores uddannelsesfremskrivning
Læs en beskrivelse af den forventede udvikling i uddannelsesniveauet
Befolkningens arbejdsmarkedstilknytning
Som tredje skridt vurderes befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Resultatet er et skøn over hvor mange danskere, der fremadrettet vil være til rådighed for arbejdsmarkedet som beskæftigede eller ledige, hvor mange der vil være uden for arbejdsmarkedet som førtidspensionister eller efterlønsmodtagere og hvor mange, der vil være gået på folkepension.
I fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning på en antagelse om, at en person fremover vil have tendens til at have samme arbejdsmarkedstilknytning, som en tilsvarende person har i dag. Den arbejdsmarkedsadfærd, som observeres historisk, antages altså at være gældende fremadrettet. Dog korrigeres adfærden for den forventede effekt af arbejdsmarkedspolitiske tiltag, hvilket blandt andet omfatter øget folkepensionsalder. Befolkningens stigende uddannelsesniveau har ligeledes en positiv effekt på den gennemsnitlige arbejdsmarkedsdeltagelse fremover.
Læs en introduktion til vores fremskrivning af arbejdsmarkedstilknytning
Læs en beskrivelse af den forventede udvikling i arbejdsstyrken
Den økonomiske model DREAM
Fjerde og sidste skridt i dannelsen af grundforløbet er den makroøkonomiske model DREAM. I modellen fremskrives en række væsentlige samfundsøkonomiske størrelser.
DREAM modellen er en såkaldt overlappende generationsmodel. Dette betyder, at der findes en repræsentativ husholdning for hver alder (17-101 år). Den 30-årige husholdning består for eksempel af alle 30-årige mænd, alle 30-årige kvinder og disses børn (i forbruget tæller børn med en halv). Husholdningen efterspørger varer, tjenester, energi og boliger. Husholdningen udbyder arbejdskraft. Ved hjælp af informationerne fra de tre modeller beskrevet ovenfor er det muligt at danne meget velspecificerede indkomstprofiler over de repræsentative husholdningers liv. Fra befolkningsfremskrivningen ved vi hvor mange personer, der er i den enkelte husholdning/generation. Fra fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning ved vi hvor mange, der er tilknyttet arbejdsstyrken og hvor mange, der modtager diverse overførselsindkomster.
Det overordnede lønniveau er i modellen bestemt af en markedsbestemt makroløn. For de enkelte generationer er den relative løn bestemt af den individuelle produktivitet fordelt efter køn, alder og herkomst. Overførselsindkomsterne er baseret på gældende regler og udviklingen i satsreguleringen. Satsreguleringen følger det overordnede lønniveau.
Husholdningerne betaler indkomstskat ifølge en ikke-lineær skattefunktion, der er estimeret på baggrund af faktiske skattebetalinger ifølge data fra Danmarks Statistik. Denne funktion gør det muligt at approksimere det virkelige progressive skattesystem således, at ændringer i satser og progressionsknæk kan analyseres.
Husholdningerne antages at indbetale en aldersspecifik andel af lønindkomsten til arbejdsmarkedspension og private pensioner. De private pensioner udgøres af livrente, kapitalpension, ratepension og alderspension. Pensioner beregnes modellen i et stort særskilt modul, der tager hensyn til de korrekte aktuarmæssige regler. Dette sikrer, at modellen giver et fornuftigt bud på den fremtidige udvikling i det danske pensionssystem, herunder de fremtidige skattebetalinger fra udbetalt pension. Ud over pension opsparer husholdningerne i boligbeholdning og værdipapirer (aktier og obligationer). De sidste opsparingsformer bestemmes endogent i modellen.
Der er ni sektorer i modellen. En stor privat sektor, bygge og anlæg, offentlig sektor og en række energisektorer. De private sektorer har kvadratiske installationsomkostninger. Det betyder, at virksomhedens omkostning ved at investere en enhed mere er voksende i investeringsniveauet. Effekten af dette er, at virksomhederne tilpasser deres kapitalapparat gradvist således, at urealistisk store spring i investeringsniveauet undgås.
Den offentlige sektor antages at have en produktionsfunktion på linje med de private sektorer. Offentlig service produceres ved anvendelse af materialer, energi, kapital og arbejdskraft. Den offentlige sektor antages at være servicemaksimerende: For et givent budget vælges input af materialer, energi, kapital og arbejdskraft således at serviceniveauet maksimeres. Det antages i DREAM, at produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er den samme som i de private sektorer.
Læs en introduktion til DREAM modellen
Læs en beskrivelse af den økonomiske teori anvendt i DREAM
De offentlige indtægter og udgifter
Vi har nu de nødvendige redskaber på plads og kan gå i gang med at vurdere den offentlige sektors fremtidige indtægter og udgifter. De offentlige udgifter består grundlæggende af tre størrelser: kollektivt offentligt forbrug, individuelt offentligt forbrug og indkomstoverførsler (transfereringer). Disse størrelser er modelleret hver for sig i DREAM.
Individuelt offentligt forbrug bruges af de enkelte borgere i samfundet. Det er for eksempel lægebehandling og skoleundervisning. Det individuelle offentlige forbrug opdeles på linje med Danmarks Statistiks Nationalregnskab i fire grupper: Sundhedsvæsen, social omsorg, undervisning samt fritid, kultur mv. Disse fire poster fremskrives under hensyntagen til den demografiske udvikling. På grundlag af data fra Danmarks Statistik beregnes det, hvad en person af et givet køn, alder og herkomst i gennemsnit koster. For social omsorg, undervisning og fritid, kultur mv. antages det i fremskrivningen, at denne gennemsnitlige udgift per person vokser med økonomiens underliggende vækstrate. Heri ligger en antagelse om, at serviceniveauet følger med den almindelige velstandsstigning i økonomien. Fremskrivningen af udgifterne til sundhedsvæsen og ældrepleje korrigeres for udviklingen i restlevetiden. Dette skyldes, at udgifterne til sundhedsvæsenet vokser betydeligt i terminalfasen af livet: De fleste omkostninger til sundhed og ældrepleje ligger i årene op til døden indtræffer. I DREAM antages det desuden, at sundhedsudgifterne og den del af de sociale udgifter, der er relateret til ældrepleje, vokser med en mervækst på 0,3 procent i de næste 25 år. Dette svarer til den observerede mervækst siden 1995. Det antages med andre ord, at den historiske udvikling fortsætter, men at der opnås kontrol med sundhedsudgifterne på langt sigt.
Kollektivt forbrug stilles til rådighed for samfundet som helhed og omfatter for eksempel politi, domstole og forsvar. Det kollektive offentlige forbrug antages i DREAMs grundforløb at følge BNP. I alternativforløb antages det typisk at være givet ved niveauet fra grundforløbet.
Den sidste udgiftspost er indkomstoverførsler. Der findes elleve typer indkomstoverførsler i DREAM: Uddannelsesstøtte, dagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge, aktiveringsydelse, kontanthjælp, efterløn, førtidspension, folkepension, tjenestemandspension og introduktionsydelse. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken på de forskellige ydelser er bestemt af fremskrivningen af arbejdsmarkedstilknytning. Inden for arbejdsstyrken er fordelingen mellem beskæftigede og ledige bestemt af den makroøkonomiske model. Som nævnt ovenfor er den forventede effekt af øget tilbagetrækningsalder, jf. de vedtagne tilbagetrækningsreformer, indregner i grundforløbet. Dette er af helt central betydning for netop fremskrivningen af indkomstoverførsler.
De offentlige indtægter består af diverse skatter og afgifter. Disse beregnes på et relativt detaljeret niveau i den makroøkonomiske model. Virksomhederne betaler selskabsskat samt en lang række afgifter. Indtægter fra Nordsøen kan beregnes, idet modellen indeholder sektorer for udvinding af olie og gas. Udviklingen i disse sektorers produktion er bestemt af Energistyrelsens prognose for olie- og gasudvinding i Nordsøen. Husholdningerne betaler indkomstskat samt en lang række afgifter. Modellens langsigtede karakter gør det muligt at analysere de langsigtede konsekvenser af for eksempel skattestop og energiafgifter.
En central variabel ved enhver DREAM fremskrivning er den såkaldte holdbarhedsindikator. Holdbarhedsindikatoren er den permanente forbedring af det primære offentlige budget målt som andel af BNP, der skal til for at sikre, at den offentlige sektor overholder sin langsigtede budgetbetingelse. En holdbarhedsindikator er således et mål for størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at sikre, at den offentlige sektor på lang sigt ikke genererer hverken under- eller overskud. Bemærk, at holdbarhedsindikatoren ikke siger noget om, hvordan denne tilpasning skal ske.