1Fremskrivningsmetoden

Uddannelsesadfærd

Uddannelsesmodellen anvender uddannelsesadfærden observeret historisk til at vurdere antallet af studerende fremadrettet. Desuden skønnes over udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau.

DREAMs uddannelsesmodel er udviklet til at give en beskrivelse af befolkningens uddannelsesadfærd fremadrettet. Dette resulterer i en vurdering i antallet af uddannelsesaktive på forskellige uddannelsestyper fremadrettet. Desuden giver modellen et skøn over, hvordan uddannelsesniveauet i den danske befolkning vil udvikle sig de kommende årtier.

Uddannelsesniveau måles typisk ud fra begrebet ”højest fuldførte uddannelse”. Det indebærer en rangordning af uddannelser på en skala, hvor grundskolen rangerer nederst og en Ph.d. grad øverst. Den af en persons fuldførte uddannelser, som rangerer højest, er udslagsgivende for personens ”niveau”.

Sandsynlighedsmodel

I uddannelsesmodellen er udgangspunktet, at alle personer påbegynder grundskolen. Herefter er overgange mellem forskellige trin i uddannelsessystemet modelleret på baggrund af såkaldte overgangssandsynligheder.

En sådan sandsynlighed angiver, hvor tilbøjelig en person er til at træffe givne valg. For en studerende i gang med en uddannelse er der for eksempel en vis sandsynlighed for at fortsætte til næste studieår, at færdiggøre uddannelsen eller at frafalde. For en person uden for uddannelsessystemet vil der være en sandsynlighed for at påbegynde de forskellige uddannelsestyper. 

Overgangssandsynlighederne beregnes på baggrund af den observerede uddannelsesadfærd siden 1990. Resultatet af fremskrivningen er dermed, at fremtidige ungdomsårgange vil være tilbøjelige til at vælge tilnærmelsesvis samme uddannelser, som en tilsvarende ungdomsårgang vælger i dag. Dog tages der højde for eventuelle langsigtede trends eller unormal observerede studieadfærd.

 

2Studieadfærd

Udvikling i antal studerende

Uddannelsesmodellen vurderer antallet af studerende på forskellige uddannelsestyper fremadrettet. Udgangspunktet er, at fremtidige generationer har samme studiemæssige adfærd som de senest uddannede årgange.

Forløb gennem uddannelsessystemet

En persons forløb gennem uddannelsessystemet illustreres ved at betagte, hvor stor en andel i hvert alderstrin mellem 15 og 35 år, som er under uddannelse, jf. figur 1.

Som 15-årige er langt de fleste i gang med grundskolen, som typisk afsluttes i 16–17-års alderen. Umiddelbart herefter påbegynder størstedelen en ungdomsuddannelse. Når den er færdiggjort, forlader en del uddannelsessystemet for i stedet at indtræde i arbejdsstyrken. Enten af mere permanent varighed, hvis man for eksempel har færdiggjort en erhvervsuddannelse, eller af midlertidig varighed i tilfælde af studiepause.

En del fortsætter dog direkte fra ungdomsuddannelse på en mellemlang videregående uddannelse, for eksempel en professions- eller universitetsbachelor. De mellemlange uddannelser færdiggøres typisk som 22–25-årig, hvorefter man enten indtræder i arbejdsstyrken eller påbegynder en lang videregående uddannelse (for eksempel en kandidatuddannelse). Lange videregående uddannelser færdiggøres fra midt i 20’erne.

Som 30-årige er langt de fleste ude af uddannelsessystemet. En mindre del fortsætter med en forskeruddannelse.

Uddannelsesadfærd

De seneste årtier er befolkningens uddannelsesadfærd ændret markant. I dag uddanner de unge sig mere, end det tidligere har været tilfældet. Figur 2 viser, hvor stor en andel af de 17-35-årige, der er under uddannelse. Andelen er steget fra godt 20 pct. i begyndelsen af halvfemserne.

Umiddelbart i årerne op til og under finanskrisen var udviklingen unormal (startende omkring 2005 og frem til 2012). Op mod krisen stagnerede andelen under uddannelse, da gode jobmuligheder afholdt unge fra at søge ind på en uddannelse. Under krisen stiger uddannelsestilbøjeligheden, hvilken kan betragtes som en tilbagevende til normalen fra en historisk set lav uddannelsesaktivitet op til krisen. En udvikling der blev hjulpet på vej af den af krisen forårsagede forværrede jobsituation.

Efter 2015 ses et fald i andelen af 17-35 årige, der er under uddannelse. Dette skyldes især et faldende antal studerende på erhvervsuddannelserne. Samtidig er tilbøjeligheden til at påbegynde en uddannelse stabil. Dette forventes ikke at ændres i fremskrivningen, hvorfor andelen af studerende ventes at være nogenlunde stabilt fremadrettet.

Figur 1.
Andel under uddannelse, 2019.

 Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Figur 2.
Andel under uddannelse, 17-35 år, 1990-2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Udvikling i antal studerende

Fremskrivningen viderefører den studiemæssige adfærd, som observeres de seneste år, dog under hensyntagen til den længere historiske udvikling. Idet uddannelsesadfærden ikke ændres i fremskrivningsperioden, bestemmes antallet af studerende på de forskellige uddannelsestyper hovedsageligt af den demografiske udvikling.

Frem mod 2030 er ændringen i demografien forholdsvis lille. Dette betyder, at udviklingen i antal studerende på de forskellige uddannelsestyper er relativ stabil, jf. figur 3.

Fremadrettet ventes antallet af studerende på en videregående uddannelse at vokse med godt 20.000 frem mod 2060. Dette en moderat stigning set i forhold til den historiske stigning. Stigningen ventes først og fremmest på professionsbachelor-uddannelserne. En bidragende faktor hertil kan tilskrives den voksende andel af efterkommere af indvandrere, der typisk har en større tendens til at tage en professionsbachelor end den øvrige befolkning.

I perioden 2026-2030 forudser demografien et fald i antal elever i grundskolen. Dette forplanter sig i de følgende år til fald i antal gymnasieelever og antal elever på erhvervsuddannelserne. Fra 2033 når faldet de mellemlange videregående uddannelser og få år senere også de lange videregående uddannelser.

Figur 3.
Udvikling i antal studerende, 1990-2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

3Befolkningens uddannelsesniveau

Flere med videregående uddannelser fremadrettet

DREAM skønner over udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet øges, når veluddannede unge erstatter ældre, som har lavere uddannelsesniveau.

Uddannelsesniveau

Befolkningens uddannelsesniveau udtrykkes ved at betragte, hvilken højest fuldførte uddannelse personer i de erhvervsaktive aldre har gennemført, jf. figur 4. De senere år har der været en klar tendens til, at en stigende andel af hver ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Heraf vil en større andel fortsætte på en videregående uddannelse.

De seneste årtier er andelen af ufaglærte i befolkningen således aftaget, så danskerne i dag hovedsageligt er faglærte og personer med en videregående uddannelse. Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år i takt med, at ungdomsårgange med et relativt højt uddannelsesniveau erstatter de ældste årgange, der i gennemsnit har et lavere uddannelsesniveau. Især ses andelen af personer med en lang videregående uddannelse at stige på bekostning af erhvervsuddannede.

Frem mod 2060 forventes antallet af personer i aldersgruppen 17-70 år med en videregående uddannelse at vokse med godt 740.000 personer. Heraf forventes knap 480.000 at være personer med en lang videregående uddannelse. Befolkningen i samme aldersgruppe ventes at vokse med godt 150.000 personer i samme periode. 

Modsat ses et fald i antallet af faglærte på 375.000 personer og antal personer, der ikke er uddannet ud over grundskolen, ventes at falde med 230.000 personer frem mod 2060.

Figur 4a.
Højest fuldførte uddannelse (antal), 17-70 år, 1990-2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Figur 4b.
Højest fuldførte uddannelse (andel), 17-70 år, 1990-2060.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Figur 5 nedenfor viser andelen i hvert alderstrin, som har opnået de forskellige uddannelsesniveauer. Af figuren ses det, hvordan de unge, der uddannes de kommende år, erstatter ældre, som i gennemsnit har lavere uddannelse.

Idet fremtidige generationer antages at opnå cirka samme uddannelsesniveau som de senest færdiguddannede årgange, vil befolkningens uddannelsesniveau over tid konvergere mod niveauet for de senest uddannede generationer.

Figur 5a.
Højest fuldførte uddannelse efter alder, 2019.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Figur 5b.
Højest fuldførte uddannelse efter alder, 2050.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten

Uddannelsesmåltal

Uddannelsesniveauet for en fødselsårgang kan opgøres ved 40-års alderen, hvor langt de fleste i generationen vil have opnået deres endelige uddannelsesniveau. 

Et summarisk mål for uddannelsesniveauet for en fødselsårgang kan da beskrives ved hjælp af et uddannelsesmåltal. I figur 3 vises tre af sådanne måltal, idet der tages udgangpunk i andelen af en fødselsårgang, som opnår et vist uddannelsesniveau:

  • Andel som gennemfører mindst en ungdomsuddannelse.
  • Andel der gennemfører en videregående uddannelse.
  • Andel som gennemfører en lang videregående uddannelse.

Der er sket en væsentlig fremgang i uddannelsesniveauet siden årgang 1950 og frem til årgang 1978, jf. figur 6. Årgang 1978 er den seneste, hvor uddannelsesniveauet ved alder 40 kan observeres i data. For 1950-årgangen havde omkring 70 procent af generationen gennemført en ungdomsuddannelse, 25 procent havde opnået en videregående uddannelse mens blot seks procent havde opnået en lang videregående uddannelse. For den seneste observerede generation, 1978-årgangen, var godt 85 procent udstyret med en ungdomsuddannelse, over 45 procent med en videregående uddannelse og mere end 17 % havde gennemført en lang videregående uddannelse.

De stiplede linjer i figuren angiver de tidligere politiske målsætninger for, hvor stor en andel af en årgang, der skulle opnå de angivne måltal. Som det fremgår, så ventes det i fremskrivningen, at mere end 60 procent af en fødselsårgang opnår en videregående uddannelse, og mere end 25 procent opnår en lang videregående uddannelse. At 95 procent af en fødselsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse forventes ikke at blive opfyldt for en nyfødt.

Figur 6.
Uddannelsesmåltal, årgang 1950-2020.

Figurens hovedpointer er forklaret i teksten