Illustrationsbillede indhold

Introduktion uddannelsesfremskrivning

I vores uddannelsesmodel vurderes det, hvordan befolkningens uddannelsesniveau vil udvikle sig fremadrettet. Dette sker ved at modellere hver persons vej gennem uddannelsessysteme. Modellen kaldes også uddannelsesfremskrivningen.

Formål

Uddannelsesfremskrivningen har til formål at give en vurdering af udviklingen i uddannelsesniveauet i befolkningen og antal personer under uddannelse fremadrettet. Desuden skal fremskrivningen kunne anvendes til at vurdere, hvordan tiltag på uddannelsesområdet påvirker antallet af studerende på forskellige uddannelser og derigennem befolkningens uddannelsesniveau.

Beskrivelse

På længere sigt bestemmes udviklingen i uddannelsesniveauet for befolkningen af, hvor mange der påbegynder et uddannelsesforløb og hvilken uddannelse, de påbegynder, samt hvor mange påbegyndte forløb, der rent faktisk fuldføres. Modellen fremskriver således eksempelvis hvor mange, der forventes at have en faglært uddannelse, er ufaglærte og hvor mange, der har fuldført en videregående uddannelse. Desto flere der påbegynder et uddannelsesforløb og desto flere der fuldfører et uddannelsesforløb, desto højere uddannelsesniveau opnår befolkningen. Det er eksempelvis af stor betydning om personer tager en 10. klasses eksamen eller en gymnasial uddannelse umiddelbart efter afslutningen af den obligatoriske 9.klasses grundskole eksamen. Personer der direkte fra 9. klasse påbegynder en almen gymnasial uddannelse ender oftere op med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens personer der tager en 10. klasse efter afsluttet 9. klasse i langt højere grad ender med en erhvervsfaglig uddannelse eller professionsbachelor.

Se de uddannelseskategorier befolkningen opdeles på

Modellen tager udgangspunkt i den uddannelsesmæssige adfærd, som observeres i perioden fra 1989 og frem til den senest opdaterede statistik, typisk to år tidligere end udgivelsesåret. Det betyder, at de forventede antal af påbegyndte uddannelsesforløb og fuldførte forløb er baseret på de seneste observerede tal. Det giver en troværdighed i fremskrivningen, at modellen er baseret på observerede tal. De observerede tal anvendes ved hjælp af en statistisk model til at opnå de estimerede tal der ligger til grund for fremskrivningen. Der er dog enkelte områder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at korrigere de estimerede tal pga. eksempelvis ved eksplicitte politiske tiltag. Et eksempel kan være Erhvervsskolereformen fra 2015, hvor der blev indført en række adgangskrav til de erhvervsfaglige uddannelser. Dette havde en klar direkte effekt i form af lavere optag på de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket gav sig udslag i færre påbegyndte forløb og blev således registreret i data (Se beskrivelsen i 2019-rapporten, link). Det er dog en klar forventning at de strammere adgangskrav ville betyde et lavere frafald på de erhvervsfaglige forløb, hvilket er blevet understøttet i analyser af undervisningsforløb, som dog ikke er fuldt ud slået i gennem i den anvendte uddannelsesstatistik. Korrigeres data ikke vil modellen undervurdere antallet af personer, der i sidste ende opnår en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor korrigeres fuldførelsestilbøjeligheden for påbegyndte erhvervsfaglige forløb med udgangspunkt i de midlertidige beregnede effekter fra eksempelvis Undervisningsministeriet.

Resultatet af fremskrivningen er et kvalificeret bud på, hvilket uddannelsesniveau der forefindes i den danske befolkning, og de kvalifikationer, der fremadrettet vil være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Se den forventede udvikling i uddannelsesniveauet ifølge vores seneste fremskrivning

Anvendelse

Den såkaldte grundfremskrivning giver DREAMs vurdering af den forventede udvikling i uddannelsesniveauet og antal studerende. Grundfremskrivningen benyttes som input i DREAMs socioøkonomiske model. Her har udviklingen i uddannelsesniveauet for eksempel betydning for antallet af beskæftigede, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv.

Modellen anvendes desuden selvstændigt til vurderinger af udviklingen i de uddannelsesmæssige målsætninger, der typisk består af hvor mange der aldrig opnår mere end en ungdomsuddannelse, hvor mange der opnår en videregående uddannelse og hvor mange der opnår en lang videregående uddannelse.

Se et eksempel på forskellen i uddannelsesniveau som følge af et højere optag på alment gymnasiale uddannelser

Baggrund

Vurderinger af den økonomiske udvikling på langt sigt er hovedsageligt drevet af udviklingen i arbejdsstyrken og udviklingen i arbejdsstyrken afhænger til dels også af uddannelsesniveauet. Personer med en videregående uddannelse har således en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end ufaglærte.

Langsigtede fremskrivninger af befolkningens uddannelsesniveau har derfor været en del af DREAMgruppens arbejde siden 2007. Fremskrivningsmodellen er løbende videreudviklet sideløbende med DREAMgruppens øvrige modeller. For eksempel muliggjorde udviklingen af uddannelsesfremskrivning, at befolkningens stigende uddannelsesniveau fremadrettet kunne have en positiv effekt på udviklingen i den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse. Herudover er modellen tillige anvendt i en mismatch-analyse til at belyse den forventede udvikling i virksomhedernes behov for kvalifikationer og arbejdsstyrkens tilsvarende udbudte kvalifikationer.

Fremskrivningsmetode

Ideen i fremskrivningen er at opdele befolkningsfremskrivningen i grupper, der ud over alder, køn og herkomst også nuancerer befolkningen på højst fuldførte og igangværende uddannelse.

På baggrund af uddannelsesstatistikken opdeles befolkningen i udgangsåret på dels et højest fuldført uddannelsesniveau og eventuelt en igangværende uddannelse. Uddannelsesniveauet opdeles efter en kategorisering der svarer til UNI-C’s overordnede hovedgrupper.

Uddannelsesmodellen fremskriver herefter antallet af studerende og udviklingen af deres forløb gennem uddannelsessystemet vha. en mikrosimulationsmodel. Metoden består i at en person via årlige overgangssandsynligheder påbegynder, fortsætter, frafalder eller fuldfører et uddannelsesforløb.

Modellen anvender en avanceret estimationsmodel til at fremskrive den forventede uddannelsesadfærd fremover baseret på data tilbage fra 1981 og frem til 2018.

Læs yderligere beskrivelse af fremskrivningsmetoden

Læs metode samt effekt af den trendfremskrivning, som indregnes i uddannelsesadfærden fremadrettet