Illustrationsbillede indhold

Metode til fremskrivning af uddannelsesadfærd

Uddannelsesmodellen anvender uddannelsesadfærden observeret historisk til at vurdere antallet af studerende fremadrettet. Desuden skønnes over udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau.

DREAMs uddannelsesmodel er udviklet til at give en beskrivelse af befolkningens uddannelsesadfærd fremadrettet. Dette resulterer i en vurdering i antallet af uddannelsesaktive på forskellige uddannelsestyper fremadrettet. Desuden giver modellen et skøn over, hvordan uddannelsesniveauet i den danske befolkning vil udvikle sig de kommende årtier.

Uddannelsesniveau måles typisk ud fra begrebet ”højest fuldførte uddannelse”. Det indebærer en rangordning af uddannelser på en skala, hvor grundskolen rangerer nederst og en Ph.d. grad øverst. Den af en persons fuldførte uddannelser, som rangerer højest, er udslagsgivende for personens ”niveau”.

Se en liste over de uddannelseskategorier, som indgår i uddannelsesmodellen og den indbyrdes rangering af kategorierne

Uddannelsesmodellen: Sandsynlighedsmodel baseret på overgangssandsynligheder

I DREAMs uddannelsesmodel følger den demografiske udvikling vores befolkningsfremskrivningen. Befolkningsfremskrivningen fremskriver den samlede befolknings størrelse fordelt på køn, alder og herkomst. For hver af disse kohorter foretager uddannelsesmodellen en yderligere opdeling med hensyn til igangværende uddannelse, højest fuldførte uddannelse samt "anciennitet" (studieår) på den igangværende uddannelse (hvis man altså er under uddannelse).

I uddannelsesmodellen antages alle personer at påbegynde grundskolen. Herefter er overgange mellem forskellige trin i uddannelsessystemet modelleret på baggrund af såkaldte overgangssandsynligheder. En sådan sandsynlighed angiver, hvor tilbøjelig en person med givne karakteristika er til at træffe givne valg. For en studerende i gang med en uddannelse er der for eksempel en vis sandsynlighed for at fortsætte til næste studieår, at færdiggøre uddannelsen eller at frafalde. For en person uden for uddannelsessystemet vil der være en sandsynlighed for at påbegynde de forskellige uddannelsestyper.

Overgangssandsynlighederne afhænger af individets karakteristika såsom alder, køn, studieår, type af igangværende uddannelse, hidtidigt opnået uddannelsesniveau mv.

Fastsættelse af overgangssandsynligheder

Ud fra detaljerede data fra Danmarks Statistik (registerdata) har man oplysninger om befolkningens historiske studieadfærd, for eksempel de enkelte studiers frafalds- og gennemførelsesprocenter, herunder hvornår på studiet der statistisk set frafaldes henholdsvis gennemføres. Dette giver et stort antal frekvenser eller overgangssandsynligheder, som er ganske detaljerede.

Hvad er for eksempel adfærden for en 21-årig kvinde med dansk herkomst, med 10. klasse som højest fuldførte uddannelse, og som går på 3. år på en erhvervsfaglig uddannelse? Færdiggør hun studiet i løbet af året, falder hun fra, eller fortsætter hun på 4. år af sin uddannelse?

Adfærden for præcis denne gruppe kan observeres i tilgængeligt data. Ved at betragte en gruppe af tilsvarende personer kan man udlede adfærdsmønstre, som altså omregnes til overgangssandsynligheder. Disse vil ydermere angiver sandsynligheder for, hvor kvinden går hen (til en anden uddannelse eller ud af uddannelsessystemet), hvis der færdiggøres eller frafaldes. Det er ikke alle sandsynlighederne, som afhænger af alle karakteristika - for eksempel kan visse af sandsynlighederne være aldersuafhængige, hvis dette vurderes at være rimeligt, eller hvis en aldersopdeling gør, at der da er meget få personer i kategorien, og der dermed opstår stor usikkerhed om den observerede adfærd (dvs. hvis en aldersopdeling giver for "tynde" datasæt at uddrage sandsynlighederne fra).

For en række af overgangssandsynlighederne forsøges det at rense frekvensens/sandsynlighedens historiske udvikling for støj og uddrage en generel trend. Denne trend forlænges i et antal år således, at de historiske tendenser får lov til at virke i et antal år fremover i fremskrivningen.

Læs metode samt effekt af den trendfremskrivning, som indregnes i uddannelsesadfærden fremadrettet

Resultater af fremskrivningen

Uddannelsesmodellen fremskriver uddannelsesniveauet ved at anvende den studiemæssige adfærd, der har været en tendens til historisk. Modellen er derfor god til at advare om fremtidige fænomener, som kan begrundes i nuværende studerendes adfærd. Udover overgangssandsynlighederne er modellen i høj grad drevet af den underliggende befolkningsudvikling, og derfor har befolkningens størrelse, alderssammensætningen af denne og fordelingen på herkomst stor betydning for, hvor stort det fremtidige optag på de enkelte uddannelser formodes at blive. 

Se den forventede udvikling i uddannelsesniveauet ifølge vores seneste fremskrivning

Se den ventede udvikling i antal studerende på forskellige uddannelsestyper ifølge vores seneste fremskrivning