Illustrationsbillede indhold

Større optag på almen gymnasiale uddannelser

Som et eksempel på anvendelse af uddannelsesmodellen betragtes et alternativt scenarie, hvor optaget på de almen gymnasiale uddannelser øges. Dette medfører, at en større andel af befolkningen gennemfører gymnasiet, hvilket har en afsmittende effekt på antallet med videregående uddannelser.

Nedenfor præsenteres resultatet af et eksperiment i uddannelsesmodellen, hvor optaget på de almene gymnasialle uddannelser (STX) øges.  Uddannelsesmodellen forudsiger hvad effekten er på befolkningens uddannelsesniveau og antallet af studerende på forskellige uddannelser. Konklusionen er at stigningen i optaget på de almene gymnasiale uddannelser i høj grad fortrænger øvrige uddannelser især de erhvervsfaglige uddannelser. Således vil kun omkring en ud af fire ekstra optagne være et individ som ikke ellers ville have fået en ungdomsuddannelse, og godt halvdelen får en anden uddannelse end de ellers ville have fået. Ud af de ekstra individer der får en gymnasial uddannelse vil kun omkring 5 procent aldrig senere opnå en højere uddannelse.

I eksperimentet øges det årlige antal af optagne elever på de gymnasiale uddannelser (STX) med godt 3.800 personer fra 2020 svarende til en stigning på 10 procent af 2019-niveauet for optag.

Da modellen er en mikrosimulationsmodel bliver eksperimentet indført i modellen ved, at hvert individ, der enten ikke er igang med en uddannelse eller netop har afsluttet et uddannelsesforløb, har en større sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse. Omvendt reduceres sandsynligheden for at man ikke påbegynder et nyt uddannelsesforløb. Vi øger sandsynligheden med 10%, dvs. at hvis sandsynligheden for “at påbegynde en alment gymnasial uddannelse” a priori er 15% vil den nye sandsynlighed være 15%(1+10%)=15%+1,5%=16,5% ; altså øges sandsynligheden for “at påbegynde en alment gymnasial uddannelse” med 1,5 pct. point. Hvis sandsynligheden for “ikke at starte en uddannelse” a priori er 85% vil den nye sandsynlighed være 85%1,5%=83,5%.

Den direkte effekt er, at flere starter på en alment gymnasial uddannelse og at færre ikke starter på en ny uddannelse. Der er altså ikke nogen direkte effekt på optaget på andre uddannelser. Den indirekte effekt på de øvrige uddannelser opstår så ved at de personer som startede på en alment gymnasial uddannelse ellers ville have været startet på en 10. klasse, en erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse senere i livet.

Den underliggende antagelse, der ligger til grund for fremskrivning, er, at de fremtidige generationer har en adfærd, der svarer til den der er estimeret vha. metoden beskrevet på siden omhandlende trendfremskrivning

Læs om trendfremskrivning af uddannelsesadfærd

De fleste ekstra optagne på en alment gymnasial uddannelse (herefter bare: STX eller AGYM) kommer direkte fra 9. klasse (ca. 1.800) mens omkring 1.350 kommer fra 10. klasse. Resten kommer ikke fra et uddannelsesforløb. Som det ses er den direkte effekt på optaget til de erhvervsfaglige uddannelser nul.

Figur 1: Antal optagne på gymnasiale hhv. erhvervsfaglige uddannelser opdelt på forrige uddannelse, 2020

 

Uddannelsesniveauet

Frem til 2050 vil en stigning i optaget på STX-uddannelserne på 10% betyde en stigning i antallet af personer med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse på omkring 5% ; Årsagen til at der ikke er en tilsvarende stigning i antallet af personer med en gymnasial uddannelse skyldes at en stor del senere vil påbegynde og fuldføre en videregående uddannelse. Således vil antallet af personer med en kandidat-uddannelse stige med knap 1,5% og personer med en professionsbachelor med godt 1% .

Stigningen i optaget på en almengymnasial uddannelse betyder dels at flere ender med en ungdomsuddannelse som ellers ikke ville have fået en kompetencegivende uddannelse; således vil antallet af personer med en 9. eller 10. klasses eksamen falde med ca. 4% begge to.

Tiltrods for at den direkte effekt på optaget til de erhvervsfaglige uddannelser er meget lille, som beskrevet ovenfor, vil effekten på langt sigt være et fald i antallet af personer med kvalifikationerne fra en erhvervsfaglig uddannelse på omkring 12.500 personer eller knap 1,75%. Denne effekt skyldes at nogle af de personer som fik en gymnasial uddannelse ellers ville have påbegyndt og fuldført en erhvervsfaglig uddannelse senere i deres liv

Figur 2: Ændring i antal personer med en given højest fuldførte uddannelse, ændring ift. grundforløb, 2050.

Udviklingen over tid viser denne fortrængningseffekt. Den negative effekt på antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse indtræffer et par år efter det ekstra optag på de gymnasiale uddannelser begynder at fuldføre uddannelsen. Omvendt falder antallet af individer med en 9. eller 10. klasses eksamen omgående fra 2023 sideløbende med at de ekstra optagne fuldfører det påbegyndte forløb

Figur 3: Højest fuldførte uddannelse for 17-64-årige, ændring ift. grundforløb.

Antal igangværende studerende

Som følge af det ekstra optag forventes bestanden af studerende på en gymnasial uddannelse at vokse med omkring 8.000 frem mod 2022, aftagende til ekstra 6.000 ekstra årligt. Det ekstra optag i 2020 på STX ventes fra omkring 2023 at give et ekstra optag på universitets bacheloruddannelser voksende til ekstra ca. 2.500 fremover. Fra omkring 2026 begynder antallet af personer på kandidatuddannelserne også at stige, til omkring 1.600 på langt sigt, som følge af det oprindelige ekstra optag på de gymnasiale uddannelser.

Den tidsmæssige variation skyldes ændringer i størrelserne af de generationer som er i de relevante aldersgrupper i de enkelte år. En stor generation giver en talmæssigt større effekt og vice versa.

Figur 4: Antal studerende på diverse uddannelsestyper.

Effekten på 2005-generationen

Betragtes en generation giver dette et udtryk for den multiplikator effekt, som det øgede optag vil have på uddannelsesniveauet[1]. Vi betragter den første generation hvor ændringen har den fulde effekt: nemlig 2005-kohorten der består af ca. 75.000 individer. Samlet set optages godt 2.350 ekstra i kohorten på en STX, hvoraf godt 2.000 individer fuldfører et påbegyndt forløb svarende til en fuldførelsesprocent på omkring 85%.

Det ekstra optag på de almene gymnasiale uddannelser betyder omvendt et fald i optaget på de erhvervsfaglige uddannelser for kohorten, så omkring 1.700 færre påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. Da en del af disse ellers ville være faldet fra, er faldet i antallet af fuldførte elever fra en erhvervsfaglig uddannelse på kun godt 900 personer i kohorten.

Modellen tager højde for alle de afledte effekter, som eksmepelvis den ovennævnte effekt på de erhvervsfaglige uddannelser, i uddannelsessystemet og vi får dermed en samlet effekt på uddannelsesniveauet i en kohorte ved at afvikle modellen.

Som det fremgår af figuren nedenfor falder antallet af 45-årige personer i kohorten uden en ungdomsuddannelse med omkring 550. Således vil kun godt 1/4 af det ekstra optag bidrage til, at reducere andelen af personer der aldrig opnår en ungdomsuddannelse. Antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse falder med 600 personer.

Antallet af personer der opnår en kandidatuddannelse vokser med godt 650, omkring 225 vil få en professionsbachelor, mens ca. 90 personer aldrig uddanner sig videre end den opnåede gymnasiale uddannelse.

Figur 5: Ændring i 2050 i fht. grundforløbet, 2005-kohorte, opdelt på højest fuldførte.

Samlet set vil de ekstra 2.000 individer, der fuldfører en alment gymnasial uddannelse, “kun” resulterer i, at godt 1.150 personer får en anden højest fuldført uddannelse end de ellers ville have fået som 45-årig. Årsagen er, at en del af de personer der opnår en kandidatuddannelse, ville have opnået en kandidatuddannelse selvom vedkommende ikke var startet på en alment gymnasial uddannelse. Det kunne være fordi de var startet på en erhvervsgymnasial uddannelse, herefter en universitets eller professionsbachelor, og senere opnår en kandidatuddannelse herigennem.

Figur 6: Forskel, 2005-kohorte, opdelt på højest fuldførte udd.

Nedenstående figur illustrerer udviklingen i fuldførte uddannelsesforløb for en kohorte efterhånden som generationen ældes og ændringen i optaget på de alment gymnasiale uddannelser slår igennem. De fleste nye studenter udklækkes som 18-årige; for de 22-årige begynder markant flere at afslutte en universitets- og professionsbachelorer, mens der går yderligere 2 år før der begynder at komme markant flere med en kandidatuddannelse i kohorten.

Figur 7: Forskel i antal fuldførte, 2005-kohorte, opdelt på igangværende udd.

 

[1] Vi forstår en multiplikator som den samlede effekt af en eksogen ændring, Δp, på en endogen variabel, ΔX, eller ΔX/Δp. Fordelen ved at betragte en kohort, fremfor hele befolkningen, når man skal se på multiplikatoreffekten er, at man med kohorten ikke medtager effekten af størrelserne af kohorterne på den endogene variabel. Sammenlignes det første søjlediagram i afsnittet “Uddannelsesniveau” med første søjlediagram i afsnittet “Effekten på 2005-generationen”, betragtes ændringen i uddannelsesfordelingen på befolkningen hhv. en kohorte i 2050, men den virker umiddelbart til at have forskellige konklusion: på befolkningsniveau er den største stigning i antallet af personer med en gymnasial uddannelse, hvilket ikke er tilfældet i kohorten.