Illustrationsbillede indhold

Effekten af trendfremskrivning

I fremskrivningsperioden fortsættes trends i den uddannelsesadfærd, som observeres historisk. Nedenfor beskrives effekten af at fortsætte disse trends fremadrettet i forhold til, hvis den observerede adfærd blev fastholdt.

I uddannelsesmodellen fremskrives den observerede udvikling i uddannelsesadfærden. Med Uddannelsesfremskrivningen 2019 blev introduceret en ny metode til at foretage denne fremskrivning. Metoden består i at anvende en mere formel tidsrække-analyse, end den der tidligere er anvendt. Mere specifikt anvendes enten ARIMA eller eksponentiel udglatning. I det følgende beskrives effekten af at fortsætte de trends, der findes i data for uddannelsesadfærd i modsætning til at fastholde adfærden fra 2019, som på nuværende tidspunkt er det seneste år med observeret uddannelsesadfærd.

Metode til trendfremskrivning

Der er typisk givet en tidsserie, y(t), i en periode t=1981,1982,…,2018, der i perioder kan være uobserveret, i hvilket tilfælde vi sætter værdien til nul. Der er i samme periode typisk angivet en populationsvægt, n(t), med samme tidsspan. Værdierne y kalder vi i dette afsnit for overgangssandsynligheder mens n-værdierne betegnes som vægte.

Overgangssandsynlighederne bestemmes på baggrund af registerdata kombineret med en metode til at rense for støj og sikring af, at sandsynlighederne er baseret på en tilpas stor gruppe.

Der er med uddannelsesfremskrivningen fra 2019 indført en ny støjrensningsmetode, fra den hidtidige cubic spline med krydsvalidering til den nye der indeholder en gennemført tidsrække-metode. Med den nye metode anvendes data fra hele perioden 1981-2018, mens den forrige metode kun anvendte 10 år. Desuden havde den forrige metode en tendens til at ”identificere” trends hvor der ingen er. Et typisk eksempel er en tidsrække med et strukturelt niveauskifte: med en cubic spline vil der her opstå en trend, som derefter forlænges med den forrige periode.

Der anvendes i den nye metode generelt set to typer af tidsrække-metoder: Exponentiel udglatning (ETS) og Autoregressive og Moving Average modeller (ARIMA). Disse to metoder er de mest udbredte og derfor anvendes de her også her. Vi anvender R-pakken forecast til estimation og prediktion af data. Forecast-pakken udregner automatisk 4 goodness-of-fit mål og vores procedure vælger den model der giver bedst i flest goodness-of-fit mål. Derefter anvendes set over de grundlæggende karakteristika antal personer i gennemsnit over de seneste fem år til at fremskrive antal personer i hver uddannelseskategori, altså til at fastlægge vægtene nt i fremskrivningsperioden. De predikterede sandsynligheder vil ikke nødvendigvis være indbyrdes konsistente, hvorfor der anvendes følgende korrektion: er der ikke observeret nogle overgange de seneste fem år sættes sandsynligheden til nul og ellers skaleres de predikterede sandsynligheder så de bliver indbyrdes konsistente.

Exponentiel udglatning er en udglatning der tager udgangspunkt i de observerede værdier, og laver en vægtet værdi med størst vægt på de seneste observationer. Når der ses bort fra sæson-korrektioner findes modellen med en trend og eventuelt en afdæmpet trend. Modellen indeholder både den naive metode, der blot anvender den seneste observation og den samlede periodes gennemsnit.

ARIMA processerne er kombinationer af et vist antal laggede forklarede variable og/eller laggede restled. Modellen indeholder både random walk samt modeller med betydelig persistens, trends mv. Forkortelsen udtrykker modellen, idet den består af to typer: en autoregressiv (AR) proces og en bevægende gennemsnit (MA) proces, samt kombinationer af disse og eventuelle korrektioner for at der kan være unit-root processer, såkaldt integrerede processer. Altså ARIMA!

Den endelige fremskrivning af overgangssandsynlighederne fastsættes til at fortsætte ti år frem i tiden.

Effekt på den fremskrevne uddannelsesfremskrivning

I dette afsnit præsenteres forskellen i fremskrivningen af uddannelsesmodellen ved at lade evt. trends i parametrerne blive fortsat indtil 2027. Ved at lade trenden fortsætte 10 år fremfor at bruge adfærden i 2019 vil især antallet af kandidatuddannede vokse, mens antallet af personer med en alment gymnasial eller erhvervsfaglige uddannelse vil falde.

Der vil være færre som ikke er under uddannelse: altså omvendt vil der være færre som ikke får en uddannelse i sidste ende. Det er især de erhvervsgymnasiale uddannelser, universitetsbachelorer og kandidatuddannelser som vil få flere studerende som følge af at lade trenden slå igennem frem for at fastholde en 2019-adfærd.

Udviklingen i uddannelsesniveauet kan udtrykkes i uddannelsesmålsætningerne. Disse relaterer sig til andelen af befolkningen der har opnået et eller andet niveau af uddannelse. Den overordnede effekt af at inkludere trendfremskrivningen i modellen betyder en stigning i uddannelsesniveauet, herunder især for andelen af befolkningen der opnår en videregående uddannelse vokser med næsten 2 procent.

 

  Med trend Uden trend
Andel med ungdomsuddannelse 91,0 % 90,5 %
Andel med videregående uddannelse 64,2 % 62,5 %
Andel med lang videregående uddannelse 30,3 % 28,9 %

 

Færdiggørelsessandsynlighed

Dette er det første afsnit, der beskriver udviklingen i de parametere, som bestemmer uddannelsesadfærden i modellen. Vi præsenterer de historiske observerede statistikker og den trend der er udledt fra den metode beskrevet i indledningen. Ønsker man en uddybning af hele modellen henviser vi til de årlige publicerede rapporter.

Se rapporter, der grundigt komunenterer metoden til trendfremskrivning

For et givet køn, oprindelse, igangværende uddannelse, højest fuldførte uddannelse tidligere end dette forløb og varighed af det indeværende uddannelsesforløb fuldføres forløbet med en given sandsynlighed. Der har for universitetsuddannelserne været en voksende fuldførelsessandsynlighed, mens de gymnasiale uddannelser har haft en relativ stabil udvikling over tid, Der ses dog at være en betydelig støj fra år-til-år.

For PhD-uddannelserne er data i de to seneste år ikke anvendt til estimationen da de ikke er opdateret pga. en særlig forsinkelse af registreringen i statistikken.

Der er betydelig forskel på fuldførelsessandsynligheden og varigheden af uddannelsesforløbet. Varigheden af uddannelsesforløbet angiver antal år individet har påbegyndt det indeværende uddannelsesforløb. Der har siden 1995 været et lille fald i fuldførelsesfrekvensen for personer der har været påbegyndt et almen gymnasial uddannelsesforløb i to år, mens der i perioden 1981-2005 fandt en lille stigning i fuldførelsesfrekvensen for personer på det tredje studieår. Der har ellers ikke været en varig opad- eller nedadgående trend for fuldførelsesfrekvensen på de alment gymnasiale uddannelser.

Som det ses er fuldførelsessandsynligheden relativt stabil for de almene gymnasielle uddannelser for de forskellige varigheder over tid. Dette er dog ikke tilfældet for alle uddannelser. Enkelte steder ses også et strukturelt skifte, typisk hvor man har ændret ved længder af betydelige uddannelser i kategorien. Det kan ses for eksempelvis Professionsbacheloruddannelserne i 1995 og Erhvervsuddannelserne omkring årtusindeskiftet.

Påbegyndelse af nyt uddannelsesforløb for outsidere

For en person der ikke var under uddannelse i begyndelsen af året vil denne person afhængig af alder, køn, oprindelse, og højest fuldførte uddannelse påbegynde et nyt uddannelsesforløb.

Det er typisk personer med en almen eller erhvervsrettet gymnasial uddannelse der påbegynder et nyt uddannelsesforløb typisk efter et eller flere års aktiviteter udenfor uddannelsessektoren.

Der er stadig flere med en grundskoleuddannelse, en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, eller en universitetsbachelor som er påbegyndt en uddannelse.

Hvilke uddannelser der påbegyndes afhænger af hvilken uddannelsesbaggrund en person har; igen er fremskrivningen nogenlunde ens med dens seneste observation. Udviklingen og niveauet afhænger dog af alders-, køns- og herkomstsammensætningen. Personer med en gymnasial-uddannelse er typisk yngre og har derfor en højere sandsynlighed for at påbegynde en ny uddannelse, da værdien af en uddannelse er større desto yngre en person er. Personer med en grundskole- eller 10. klasses-uddannelse påbegynder typisk en ungdomsuddannelse, mens personer med en ungdomsuddannelse typisk påbegynder en videregående uddannelse.

Fortsættelsessandsynlighed

Sandsynligheden for at fortsætte på et givet uddannelsesforløb, givet at man ikke i løbet af året har fuldført forløbet, afhænger af køn, oprindelse, igangværende uddannelse og varighed af indeværende forløb. Dette kaldes også for fortsættelsesfrekvensen eller -sandsynligheden. Det er karakteristisk for fortsættelsesfrekvensen at den svinger meget fra år til år, også kaldet volatil. Generelt har erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser en relativ lav fortsættelsessandsynlighed, mens personer på en kandidat eller PhD-uddannelse har en relativ høj fortsættelsessandsynlighed.

Fortsættelsessandsynligheden afhænger væsentligt af den igangværende uddannelse og varigheden af det indeværende uddannelsesforløb. Varigheden angiver det antal påbegyndte studieår, således at en varighed på 1 betyder at vedkommende er påbegyndt det første år af studiet, en varighed på 2 angiver at vedkommende har været igang i et år og er påbegyndt det andet studieår.

For de gymnasiale uddannelser er udviklinge stabil over tid for de personer der ikke fuldføre forløbet i det første og andet studie år; for dem som ikke fuldfører i det tredje år er udviklingen noget mere svingende over tid.

For langt de fleste uddannelser betyder opdelingen på varighed en relativt stabil udvikling i fortsættelsessandsynligheden. Dog for universitetsbachelorer og kandidatuddannelserne er der sket et fald for personer der er påbegyndt det fjerde år; dette kan skyldes at fuldførelsesfrekvensen de første år er steget, og dermed kan der være tale om en selektionseffekt: dem som var tilbage på fjerde år før i tiden, er nu fuldført tidligere.

For de fleste uddannelser gælder det at den estimerede sandsynlighed i 2019 er meget lig den seneste observerede sandsynlighed.

Påbegyndelse af uddannelsesforløb - direkte fra afsluttet forløb

Når et uddannelsesforløb fuldføres afgøres det om en person påbegynder et nyt uddannelsesforløb indenfor det betragtede år. Det er således typisk personer som afslutter en grundskole/ungdomsuddannelse og direkte påbegynder en ungdomsuddannelse/videregående uddannelse.

Det er især fra individer der afslutter en Grundskole, 10. klasse eller universitetsbachelor der direkte går videre på et nyt uddannelsesforløb. Det er dog især universitetsbachelorer der er sket en stigning fra under knap halvdelen til næsten 90%. Der er siden 2010 sket et fald i andelen af personer der fuldfører en erhvervsgymnasial uddannelse der direkte går videre på en ny uddannelse. Omvendt er flere der afslutter en kort videregående uddannelse påbegyndt en ny uddannelse direkte. Som det ses i de næste grafer vil disse typisk overgå til en professionsbachelor.

Hvilke uddannelser der påbegyndes direkte efter den afsluttede uddannelse afhænger af hvilken uddannelse der afsluttes; igen er fremskrivningens første år nogenlunde ens med den seneste observation.

Ellers er der nogle interessante udviklinger over tid:

  • Der er en tendens til at færre fra en grundskole påbegynder en 10. klasse,
  • Der er en tendens til at flere fra en grundskole påbegynder en erhvervsgymnasial uddannelse,
  • Der skete et markant fald omkring 1990 i optaget på erhvervsfaglige uddannelser direkte fra 10. klasse,
  • Der skete et markant fald omkring 1990 i optaget på erhvervsfaglige uddannelser direkte fra en erhvervsgymnasial uddannelse,
  • Omkring år 2005 voksede antallet fra en kort videregående uddannelse til en professionsbachelor,
  • Omkring år 2000 begyndte flere og flere fra en professionsbachelor at starte på en kandidatuddannelse,
  • Frekvensen fra universitetsbachelorer der direkte startede på en kandidatuddannelse voksede fra 1981 til 2000, og fladede derefter ud.