Illustrationsbillede indhold

Matching

I SMILE anvendes matchning til pardannelse. Algoritmen baseres på historiske pardannelsesmønstre.

Matching bruges til dannelse af par i SMILE. Proceduren foregår i to trin. I første trin laves en pulje af enlige, som indgår i en matchingpulje. I andet trin bruges en matching-algoritme, som sammensætter de enlige i par.

Dannelse af matching-puljen bestemmes ved at enlige udsættes for en matching hændelse, der afgøres som ved Monte Carlo simulation i kombination med estimerede overgangssandsynligheder. Herefter sammensætter en matching-algoritme enlige i par på baggrund af historiske mønstre for pardannelse. For eksempel ses det typisk, at mænd danner par med kvinder, at mænd er et par år ældre end deres partner og den nye partner typisk bor i samme geografiske område. Når enlige i matchingpuljen parres, sørger matching-algoritmen for, at den historiske fordeling af enlige, som danner par, i størst mulig omfang fastholdes. Konkret anvendes metoden Sparse Bipropriate Adjustment Matching (SBAM), hvor en teknisk fremstilling kan læses i Stephensen (2012)

Læs publikation fra Stephensen omkring SBAM