Illustrationsbillede indhold

Hvordan kører modellen grundlæggende rundt?

SMILE tager udgangspunkt i den samlede danske befolkning opgjort på individniveau i et givet historisk år og fremskriver år for år denne initialbefolknings karakteristika, idet der tages højde for afgang ved udvandring og død. Desuden udvides modellen løbende med nye individer som følge af fødsler og indvandring.

Der dannes enten et helt eller delvist livsforløb af en række beskrivende karakteristika for hver person i modellen. Samtidig tages der også løbende højde for samlivsmønsteret mellem de enkelte individer. Initialbefolkningen er fordelt på familier, hvorfor der haves information om, hvem der lever som par eller enlige og antallet af hjemmeboende børn. I fremskrivningen indregnes løbende forhold som dannelse og opløsning af par. Dette betyder, at SMILE ikke blot fremskriver antallet af personer i befolkningen, men også antallet af familier: antallet af familier øges, når et eksisterende par opløses eller når et hjemmeboende barn flytter hjemmefra. Modsat vil antallet af familier blive reduceret ved pardannelse. Hver familie tilordnes én bolig i modellen.

Under en afvikling af modellen opdateres karakteristika årligt for hver person i befolkningen. Opdateringen sker ved, at hvert enkelt individ udsættes for en række hændelser i løbet af året. Hændelserne kan enten vedrøre en person eller hele familien. Hvis hændelsen indtræffer, sker et skift i de beskrivende karakteristika for personen eller familien. I modsat fald bevares de samme karakteristika. For en person kan hændelserne eksempelvis vedrøre påbegyndelse eller færdiggørelse af en uddannelse, fødsel af et barn, indbetaling til en pensionsordning eller et skifte i tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. Hændelser for en familie kan bl.a. omfatte et skift i samlivsmønster, flytning til en anden bolig eller udvandring. For at afgøre om en hændelse indtræffer, stilles hver person eller familie et ja-nej spørgsmål. Hvorvidt svaret er ’ja’, bestemmes ud fra to forhold: en overgangssandsynlighed, der angiver, hvor sandsynligt det er, at hændelsen indtræffer og et tilfældigt tal mellem 0 og 1.

Undersøges det eksempelvist, hvorvidt en 30-årig mand med en lang videregående uddannelse vil indgå i pardannelse i løbet af året, så sker det ud fra en estimeret sandsynlighed for lige præcis dette forhold. Til hver hændelse er dermed knyttet en række overgangssandsynligheder, der varierer på tværs af individ- og familiespecifikke karakteristika. Overgangssandsynlighederne beregnes typisk ud fra historiske observationer. Hvis hændelsen indtræffer – det tilfældige tal er mindre end eller lig sandsynligheden -, vil den 30-årige mands samlivsstatus blive opdateret til ”par” og han vil ikke blive udsat for samme hændelse næste år, da han allerede her indgår i et par. Hvis hændelsen derimod ikke indtræffer – det tilfældige tal er større end den estimerede sandsynlighed -, vil han blive udsat for samme spørgsmål i den følgende periode. På denne måde konstrueres gradvist hele eller delvise livsforløb for de individer, der på et eller andet tidspunkt optræder i modellen.