Illustrationsbillede indhold

Hændelser i SMILE

SMILE består af en række moduler, som årligt sørger for at udsætte modellens agenter, dvs. individer og familier, for de hændelser, der vil give anledning til et skifte i agentens beskrivende baggrundskarakteristika, såfremt de indtræffer. Her gives et overblik over modellens moduler og de hændelser, der er knyttet hertil.

En familie kan eksempelvis bestå af en mand på 32 år og en kvinde på 29 år, som har henholdsvis en erhvervsfaglig uddannelse og en kort videregående uddannelse og sammen har et barn på 2 år.  Som nævnt indledningsvist kan en given hændelse enten vedrøre alle personer i familien eller blot det enkelte individ. Hændelser som flytning, valg af tilflytningskommune og valg af bolig er typisk knyttet til hele husstanden, hvilket er med til at sikre, at de rigtige personer bliver sammen i en familie i kraft af fælles flytte- og boligvalg. Familier kan omvendt nedbrydes til nye familier, hvis børn flytter hjemmefra eller hvis to voksne opløser deres samliv. Beslutninger vedrørende uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning finder i modellens nuværende form sted på individniveau, men kan i kraft af kendskabet til personernes indbyrdes forhold teoretisk set betinges af en eventuelt partners forudgående valg.

SMILE består af følgende overordnede moduler:

  • Demografi
  • Flytning og boligvalg
  • Socioøkonomi (uddannelse og arbejdsmarked)
  • Indkomst

I samtlige moduler findes hændelser målrettet modellens individer, mens hændelser på familieniveau næsten entydigt findes i modulet beskrivende flytning og boligvalg.

Forenklet kan hændelsesstrukturen i løbet af et fremskrivningsår i SMILE skitseres som angivet i figuren nedenfor. Her fremgår det også, hvilke hændelser, der er knyttet til de enkelte moduler.

Diagram, der viser hændelsesstrukturen i SMILE

I starten af hvert fremskrivningsår bestemmes en række demografiske hændelser såsom død, fødsel og udvandring. Indvandring bestemmes dog først i slutningen af året og afviger derfor i praksis for ovenstående figur. Herefter bestemmes en række flytte– og boligvalg, som relaterer sig til flytninger indenfor landets grænser. Når alle familier er placeret i en bolig, bestemmes de socioøkonomiske hændelser i det nye år. Først fastlægges om en person starter på en uddannelse eller om man fortsætter eller færdiggør et igangværende uddannelsesforløb. Herefter fastlægges personens arbejdsmarkedstilknytning og arbejdstid. Når socioøkonomiske hændelser er fastlagt, bestemmes indkomstrelaterede hændelser såsom erhvervsindkomst, indkomsterstattende overførsler, pensionsind- og -udbetaling og beskatning. Rækkefølgen som hændelserne antages at indtræffe i, har generelt stor betydning for udfaldet.

Selvom hændelser vedrørende flytning og boligvalg er hierarkisk placeret ovenover socioøkonomiske hændelser, så kan socioøkonomiske karakteristika godt påvirke flyttehændelserne – der vil blot være tale om socioøkonomisk status fra det foregående kalenderår. Eksempelvis afhænger de fleste flyttesandsynligheder af arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau ved årets start. Hvis man ønsker, at en ændring i socioøkonomisk status skal påvirke flyttemønsteret allerede i samme år, skal hændelsesrækkefølgen ændres og sandsynlighederne reestimeres, så disse ikke længere afhænger af socioøkonomi i starten af året, men i stedet i slutningen af året.

For nogle personer, er der hændelser, som slet ikke er relevante. Eksempelvis er det ikke relevant, at fastlægge om personer udenfor den fertile alder får et nyfødt barn. På samme vis er det ikke relevant at udsætte en person, der allerede lever i et par for muligheden for at indgå i pardannelse. For at optimere afviklingen af modellen, eksekveres hændelser kun for de individer eller familier, hvor de er relevante.