Illustrationsbillede indhold

Udviklingen i boligefterspørgslen i danske kommuner

SMILE er tidligere blevet anvendt til at analysere danske familiers boligefterspørgsel. Det gælder både på regionalt plan og for landets kommuner.

Fremskrivning af boligefterspørgsel på regionalt plan

Fremskrivning af boligefterspørgsel på kommunalt plan

I SMILE tilordnes hver familie en bolig, der er beskrevet ud fra en række karakteristika. Det samlede antal boliger bestemmes ved at tage højde for, at der kan bo flere familier i den samme bolig. Boligens karakteristika omfatter:

  • Type – ejer, andel, almen, privat og offentlig udlejning.
  • Anvendelse – bl.a. etagebolig, parcelhus, stuehus og rækkehus.
  • Størrelse – udvalgte kvadratmeter intervaller.
  • Bystørrelse – antal indbyggere i startåret.
  • Opførelsesår.
  • Kommune.

Den langsigtede boligefterspørgsel afhænger af en række faktorer, som udgør driverne for udviklingen i boligefterspørgslen. Eksempler på nogle af de væsentligste drivere er:

  • Aldersfordeling - unge er ofte studerende og har relativt lav indkomst og et lille pladsbehov, mens børnefamilier typisk har et bedre indkomstgrundlag og større pladsbehov. Ældre har typisk som de helt unge også et mindre pladsbehov.
  • Uddannelsesniveauet - højtuddannede søger i højere grad byerne, mens de erhvervs- og håndværksuddannedes beskæftigelse i højere grad er knyttet til provins- og landsbyområder.
  • Familietype - enlige har mindre pladsbehov og søger mod byerne, hvor det sociale liv lettere kan udleves, mens par oftere har børn og dermed mere pladsbehov.
  • Bopælskommune - flyttes der til eller indenfor en vestegnskommune er der større søgning mod en almen bolig, mens København og Frederiksberg har en relativt større søgning mod andelsboliger.
  • Antal børn i husstanden.
  • Nuværende boligtype - personer i ejerboliger har mindre tilbøjelighed til at flytte end personer i andels- eller lejeboliger.
  • Arbejdsmarkedstilknytning mm.

Med afsæt i historisk data giver SMILE et bud på udviklingen i alle disse underliggende forhold, deres indbyrdes samspil og relationen til boligvalget. Den fremtidige boligefterspørgsel beskrives således med afsæt i en meget detaljeret beskrivelse af befolkningens demografiske udvikling, familiemæssige relationer, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Det skal understreges, at SMILE ikke omfatter et boligmarked, men at efterspørgslen blot er fastlagt ud ovenstående karakteristika. Efterspøgslen er således ikke begrænset af udbuddet af boliger, men skal tænkes som den efterspørgsel, som befolkningens strukturelle karakteristika ville motivere i fravær af begrænsninger.