Illustrationsbillede indhold

Introduktion til multisektormodellen REFORM

DREAMs REFORM-model er en multisektor model for Danmark. Modellen er opsat med det formål at kunne analysere sammenspillet mellem økonomiens mange brancher og de makroøkonomiske konsekvenser afledt heraf givet specifikke økonomiske-politiske tiltag.

Formål

Formålet med REFORM-modellen er at gøre brugeren i stand til at vurdere de makroøkonomiske virkninger af branchespecifikke ændringer i for eksempel afgifter, produktivitet og grad af konkurrence. REFORM-modellen tager hensyn til samspillet mellem brancherne i dansk økonomi, herunder allokeringen af arbejdskraft og akkumulationen af kapital samt forvridninger som følge af ufuldkommen konkurrence. REFORM-modellen er en statisk model, og den beskriver de langsigtede strukturvirkninger på dansk økonomi. Relationerne i modellen repræsenterer en langsigtet ligevægt i en model med forbrugere og virksomheder, der handler optimalt over tid.

Beskrivelse

REFORM-modellens styrke er en detaljeret beskrivelse af sammenspillet mellem økonomiens mange forskellige brancher. Modellen indeholder 73 brancher, som hver især er beskrevet med deres egen unikke produktionsstruktur. Virksomhederne i hver branche sælger varer og tjenester til hinanden til brug som input i produktion og investeringer samt til offentligt og privat forbrug. Endvidere importeres og eksporteres input til produktion og investeringer samt varer og tjenester til endelig anvendelse. Omfanget af disse strømme er fastlagt på basis af nationalregnskabsdata for den pågældende branche.

Modellens opdeling af økonomien i brancher giver mulighed for at støde specifikt til én bestemt branche. Dette betyder, sammenlignet med modeller uden brancheopdeling, at de forskellige branchers individuelle karakteristika i højere grad indgår i beregningen af effekten på BNP.

Anvendelse

REFORM-modellen benyttes typisk til at lave såkaldte kontrafaktiske eksperimenter (også kaldet ’hvad nu hvis eksperimenter’). Eksempler kunne være at øge afgiften på sukker eller registreringsafgiften. Ved hjælp af REFORM fremgår det hvilke brancher, der direkte belastes af afgiftsforhøjelse og hvilke brancher, som indirekte belastes. Sammenlagt kan det beregnes, hvordan den samlede økonomi belastes af afgiftsændringen. 

En af REFORM-modellens styrker er, at den er relativ simpel at bruge, og at den nemt kan tilpasses den enkelte kørsel, så den er ’skræddersyet’ til at analysere et givent initiativ. Men til trods for sin enkelhed har modellen et højt detaljeringsniveau på områder som for eksempel afgifter og skatter. Enkeltheden sammen med den høje detaljeringsgrad har medført, at flere institutioner på egen hånd selv sidder og bruger REFORM-modellen i deres daglige arbejde, hvor andre typer modeller er så store og komplekse, at det kun er specialister, der er i stand til at køre dem.

Modellen bruges blandt andet i Finansministeriet. I Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (Erhvervs- og Vækstministeriet, januar 2015) følger et krav om, at Finansministeriet skal kvantificere BNP-effekter (virkningen på strukturelt BNP) af ny lovgivning, hvis BNP-effekten vurderes at være større end 100 mio. kr., eller hvis den direkte erhvervsøkonomiske konsekvens er større end 50 mio. kr. I de fleste tilfælde vil det være REFORM-modellen, Finansministeriet anvender som redskab til at vurdere effekten på strukturelt BNP, hvis det pågældende politiske initiativ påvirker erhvervslivets produktivitet. 

De kvantificerede BNP-effekter skal fremgå af udkast til lovforslag, når de sendes i høring. Foruden at indgå i høringsmateriale og fremsatte lovforslag vil der, for at give politikerne det bedst mulige beslutningsgrundlag, også indgå BNP-effekter af erhvervsrettede initiativer, der drøftes i for eksempel regeringens økonomiudvalg eller i forbindelse med politiske forhandlinger. Det bevirker, at der ofte flere gange ugentligt foretages beregninger i REFORM-modellen i Finansministeriet, ligesom ministeriet kan komme med forslag til den løbende udvikling af REFORM-modellen afhængig af ministeriets behov samtidig med, at modellens antagelser løbende valideres og opdateres.

I Finansministeriet er det oftest REFORM på 73-brancheniveau, der anvendes til at beregne BNP-effekter. Der regnes på en lang række af initiativer, som spænder fra sektorspecifik regulering til krav eller lempelser, der rammer en lang række af virksomheder i økonomien. Der er mange muligheder for at udforme de kontrafaktiske eksperimenter i modellen, men typisk beregnes BNP-effekterne ved at ændre i arbejdskraftsproduktiviteten, totalfaktorproduktiviteten eller afgiftssatserne. 

Baggrund

REFORM modellen blev udviklet i 2014 som et samarbejde mellem DREAMgruppen og Finansministeriet. Siden er modellen løbende blevet forfinet, udvidet og opdateret. I DREAMgruppen benyttes REFORM-modellen til at udføre analyser for eksterne rekvirenter, som ønsker at vurdere konsekvenserne af forskellige økonomiske initiativer. Det er ligeledes i DREAMgruppen at REFORM-modellen udvikles og løbende opdateres.

Om den økonomiske teori

REFORM-modellen er en statisk multisektor-CGE-model for en lille åben økonomi. Modellen rummer mulighed for at vælge mellem forskellige aggregeringsniveauer for brancherne i økonomien. Sædvanligvis benyttes enten modellens mest aggregerede brancheinddeling (13 brancher), som svarer til ADAM-modellens brancheinddeling eller modellens mest disaggregerede niveau (73 brancher), der i store træk følger nationalregnskabets 69-gruppering.

De enkelte brancher har deres egen produktionsfunktion med input af materialer fra de andre sektorer, bygningskapital, maskinkapital, energi og arbejdskraft.

Husholdningerne består af forbrugere, der enten er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Forbrugere i arbejdsstyrken udbyder deres arbejdskraft. Der er en given strukturel ledighed i modellen, således at en given andel af arbejdsstyrken er beskæftiget og en given andel er arbejdsløse. Herudover modtager forbrugerne overførsler fra det offentlige og afkast fra virksomhederne, som de delvist ejer. Endelig betaler forbrugerne en række skatter og afgifter, såsom indkomstskat og moms. Lønnen sikrer ligevægt på arbejdsmarkedet svarende til en given strukturel arbejdsløshed.

Den velfærdsøkonomiske gevinst opgøres i REFORM-modellen som den såkaldte ækvivalerende variation, der måler værdien af det ekstra forbrug, som danskerne skønnes at opnå ved initiativet. Den velfærdsøkonomiske gevinst er summen af syv dele: priseffekt (effekt af ændrede relative priser inkl. bytteforholdseffekter), indkomsteffekt (effekt på lønsum og formueafkast), nytte af fritid, effekt af udenlandsk ejerskab, transfereringer samt skat på hhv. løbende indkomst og kapitalindkomst.

Læs yderligere introduktion til REFORMs opbygning