Analyse af CO2-afgift

Billede af publikationens forside
25-05-2022
GrønREFORM Klima, energi og miljø Gustav Dahl Jens Sand Kirk

På en foreløbig modelversion af GrønREFORM udarbejdes et grundforløb. Op mod grundforløbet evalueres tre alternative scenarier omhandlende CO2-afgifter.

Abstract

CONCITO og KRAKA (C&K) er gået sammen om at bestille beregninger på GrønREFORM. Modellen er fortsat under udvikling, men vi er nået til et punkt, hvor en egentlig anvendelse kan påbegyndes med passende forbehold for modellens foreløbige karakter. Eksempelvis har C&K leveret teknologidata, der er helt afgørende for beregningsresultaterne.

CONCITO har fokus på at belyse klimapolitikkens betydning for arbejdsmarkedet, og KRAKA ønsker at skabe fokus på betydning af at annoncere en troværdig politik i tide, fordi omstillingen tager tid, og det derfor risikerer at blive dyrt. I begge tilfælde er det afgørende at benytte en model, der kan beskrive klimapolitikkens påvirkning af og samspil med økonomien over tid. Netop det er et af hovedformålene med udvikling af GrønREFORM.

Der er bestilt et justeret grundforløb og tre forskellige alternative scenarier, der ser på konsekvenserne ved en CO2-afgift.

Analyserne danner grundlag for dele af analyserne i kapitel 5 i KRAKAs rapport "Grønne køer, russisk gas og CO2 - myter og realiteter".

Læs rapporten "Grønne køer, russisk gas og CO2 - myter og realiteter"