Økonomisk fremskrivning for Grønland

Billede af publikationens forside
22-09-2021
Skræddersyet analyse Makroøkonomi Dokumentation Marianne Hansen Peter Stephensen

Rapporten præsenterer en nyudviklet makroøkonomisk model for Grønlands økonomi. Modellen er baseret på anerkendt økonomisk teori og er tilpasset grønlandske data og forhold.

Abstract

DREAM har udviklet et nyt modelsystem, som vurderer den langsigtede makroøkonomiske udvikling i Grønland.

Modellerne er udviklet med henblik på at inddrage flest mulige af de faktorer, som har betydning for den langsigtede økonomiske udvikling: Befolkningens størrelse og alderssammensætning, uddannelsestilbøjelighed, arbejdsmarkedsadfærd, størrelsen af bloktilskud, betydningen af fiskeri herunder fiskekvoter mv.

I rapporten præsenteres grundforløbet for den økonomiske udvikling. Forløbet bygger på uændret finanspolitik, dvs. uændrede skattesatser og offentlige udgifter, der følger udviklingen i befolkningen og den generelle vækst.

Modelsystemet kan ligeledes anvendes til evalueringer af økonomisk-politiske tiltag. Dette sker ved at ændre den økonomiske fremskrivning således, at den ventede effekt af politiktiltaget indregnes. Tiltagets effekt vurderes herefter ved forskellen i forhold til grundforløbet.

Hovedresultater

Den langsigtede fremskrivning af den grønlandske økonomi viser, at den faldende tendens i arbejdsstyrken vil mindske væksten i BNP. Faldet i arbejdsstyrken vil dog samtidig øge reallønnen pr. beskæftiget, hvorfor både indkomst og forbrug fremadrettet vurderes at stige lidt mere end BNP.

Offentlige indtægter vurderes at udgøre en faldende andel af BNP de følgende årtier. Dette skyldes hovedsageligt en forventning om, at den årlige opregulering af bloktilskuddet vil være mindre end væksten i den grønlandske økonomi. I modsat retning trækker øget provenuet fra indkomst- og formueskatter, der følger indkomstudviklingen.

På udgiftssiden ventes en betydelig stigning frem mod 2035. Dette følger overvejede af øgede udgifter til sundhedsvæsen og alderspension, idet befolkningen aldres. Ældreudgifterne øges selvom der tages højde for, at fremtidens ældre forventeligt vil have en bedre sundhedstilstand end i dag.

Samlet set vurderes underskud på den primære offentlige saldo fra 2025 og fremefter. De vedvarende budgetunderskud efter 2025 giver anledning til et holdbarhedsproblem på -5,4 pct. af BNP. Dette svarer til et årligt finansieringsbehov på lige over 1 mia. kr.