Demografi, socioøkonomi og boligstruktur i danske kommuner

Billede af publikationens forside
20-05-2021
SMILE Skræddersyet analyse Boligøkonomi Dokumentation Marianne Hansen Jonas Zangenberg Tobias Markeprand

Rapporten præsenterer en fremskrivning af demografi, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og boligefterspørgsel i landets kommuner.

Abstract

DREAMs mikrosimulationsmodel SMILE er i foråret 2021 opdateret. Rapporten har til formål at præsentere grundfremskrivningens hovedresultater med fokus på udviklingen i befolkningens demografiske struktur, familiemønster, uddannelsesniveau, tilhørsforhold til arbejdsmarkedet og boligpræferencer i landets kommuner frem mod år 2040.

Frem mod 2040 ventes en fortsat stigning i den samlede danske befolkning. Befolkningstilvæksten vurderes dog næsten udelukkende at være blandt ældre, mens antallet af børn og antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at være nogenlunde konstant

Den stigende befolkning motiverer en stigning i det samlede antal familier i Danmark. Et ændret samlivsmønster, hvor flere midaldrende lever som enlige frem for i par, trækker ligeledes mod et stigende antal familier fremover.

De kommende årtier ventes en fortsat centralisering, så en stigende andel af befolkningen bosætter sig i de større bykommuner.  og en aftagende befolkning i yderkommunerne. I landkommunerne ventes en omtrent uændret eller blot svag positiv befolkningstilvækst.

På landsplan tilsiger fremskrivningen, at samtlige boligtyper er genstand for en øget efterspørgsel. Der forventes dog en ændring i søgningens sammensætning, der ligger i naturlig forlængelse af de historiske tendenser og i vidt omfang udspringer af ændringer i befolkningens aldring, familiestrukturen og i den fortsatte urbaniseringstendens.

Ejerboliger ventes dog at udgøre en faldende andel af den samlede boligbestand fremover. Dette følger især af tre faktorer, der alle øger befolkningsgrupper, hvor lejeboliger er den mest udbredte boligtype. For det første forventes en betydelig aldring af befolkningen, hvilket øger efterspørgslen efter offentlige udlejningsboliger og almene boliger, da disse i nogen grad udgøres af pleje- og ældreboliger. For det andet lever en større andel som enlige, der i større grad end par bor i en lejebolig. For det tredje forventes en fortsat centralisering omkring de større byområder, hvor andelen af private udlejningsboliger og andelsboliger er relativt høj.