Samfundsøkonomiske konsekvenser af Baumols omkostningssyge i Danmark

Billede af publikationens forside
07-05-2019
REFORM Makroøkonomi Ralph Jensen Peter Stephensen

På en ny dynamisk variant af DREAMs generelle ligevægtsmodel REFORM vurderes de samfundsøkonomiske effekter af Baumols omkostningssyge i Danmark. Dynamiseringen er foretaget for at muliggøre en ikke-steady-state-analyse af, hvad der sker, når de teknologiske fremskridt er forskellige i de 73 brancher.

Abstract

Notatet vurderer de samfundsøkonomiske effekter af Baumols omkostningssyge i Danmark. De illustrative beregninger foretages ved hjælp af en ny dynamisk variant af DREAMs generelle ligevægtsmodel REFORM. Modellen er dynamiseret ved at lade investeringerne være bestemt ved accelerationsprincippet1 og ved at lade det samlede private forbrug være bestemt ved den simplest mulige forbrugsfunktion2. REFORM-modellen er oprindeligt en stor statisk CGE-model med 73-brancher. Dynamiseringen er foretaget for at muliggøre en ikke-steady-state-analyse af hvad der sker, når de teknologiske fremskridt er forskellige i de 73 brancher. Dette kan nemlig ses som en grundlæggende forklaring på det fænomen der kaldes Baumols omkostningssyge: enhedsomkostningerne i de lavproduktive brancher vokser hurtigere end gennemsnittet og beskæftigelsen bevæger sig mod de lavproduktive brancher. Centrale eksempler på dette er voksende enhedsomkostninger i den offentlige sektor relativt til resten af økonomien, og de internationalt kendte mega-trends at beskæftigelsen i landbruget bevæger sig over i industrien, og at beskæftigelsen i industrien bevæger sig over i service. Hvis to varer er komplementer (f.eks. industrivarer og servicevarer) er det en klassisk generel ligevægtseffekt – der grundlæggende kører via arbejdsmarkedet – at beskæftigelsen bevæger sig mod lavproduktivitetsbranchen (service) og at prisen i lavproduktivitetsbranchen vokser relativt til prisen i højproduktivitetsbranchen. Dette kan ses som en udbudsbaseret forklaring på Baumols omkostningssyge. En alternativ forklaring kan findes på efterspørgselssiden, nemlig at indkomstelasticiteten er mindre end 1 og at der derfor sker forskydninger i efterspørgslen. I denne analyse fokuseres der på den udbudsbaserede forklaring. De branche-specifikke teknologiske fremskridt er baseret på Danmarks statistiks produktivitetsberegninger og egne antagelser.