Samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge erhvervsdeltagelsen til højeste historiske niveau

Billede af publikationens forside
21-05-2019
DREAM Arbejdsmarked Makroøkonomi Arbejdsmarked Jonas Zangenberg Michael Andersen

Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge erhvervsdeltagelsen i forhold til det vurderede strukturelle niveau i 2016, som arbejdsstyrkefremskrivningen i DREAMs grundforløb baseres på.

Abstract

Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge erhvervsdeltagelsen i forhold til det vurderede strukturelle niveau i 2016, som arbejdsstyrkefremskrivningen i DREAMs grundforløb baseres på. Papiret indeholder en beskrivelse af tre alternative scenarier. I eksperiment 1 øges erhvervsfrekvensen for givne demografiske karakteristika til den maksimale erhvervsfrekvens observeret i perioden 2000-2016.

Af tre grunde kan det være problematisk at øge erhvervsdeltagelsen for alle grupper til det højeste niveau observeret siden årtusindeskiftet: (i) Højkonjunkturen op til 2008 gav anledning til beskæftigelsesfrekvenser, der for visse grupper næppe kan realiseres udenfor en kraftig højkonjunktur. (ii) En betydeligt større andel af en ungdomsårgang tager i dag en uddannelse, hvilket har medført, at gruppen af ufaglærte er blevet mindre og mere selekteret. Som følge heraf er det tvivlsomt, om gruppen kan opnå samme erhvervsdeltagelse som tidligere observeret. (iii) De unges erhvervsdeltagelse er faldet i takt med, at flere tager en uddannelse, hvorfor det ikke nødvendigvis er ønskværdigt, at de unges beskæftigelse kommer op på det niveau, det har været tidligere. På baggrund af disse tre argumenter dannes eksperiment 2, hvor erhvervsfrekvensen for ufaglærte og for de 16-29 årige fastholdes på 2016-niveau, mens erhvervsfrekvensen for øvrige grupper øges til den maksimale andel observeret i perioden 2000-2004 eller 2009-2016.

I eksperiment 3 øges erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommer således, at disse herkomstgrupper opnår samme erhvervsdeltagelse som personer af dansk herkomst (nogle gange kaldet fuld integration).

Øget erhvervsdeltagelse vil naturligt påvirke arbejdsstyrken positivt. I eksperiment 1 vurderes arbejdsstyrken at stige med cirka 8 procent i 2020 i forhold til grundforløbet. I eksperiment 2 og 3 er de tilsvarende tal 2 henholdsvis 1,3 procent. Over tid øges stigningen i arbejdsstyrken i forhold til grundforløbet, idet øget tilbagetrækningsalder medfører, at der fremadrettet er flere alderstrin, hvor erhvervsdeltagelsen øges. I forløbet med fuld integration øges effekten mere over tid, end det er tilfældet i de to øvrige forløb. Dette skyldes, at indvandrere og efterkommere udgør en stigende andel af den samlede befolkning fremadrettet.

I grundforløbet er den finanspolitiske holdbarhedsindikator lig 1,3 procent af BNP, hvilket svarer til et permanent årligt budgetoverskud på 28,4 mia. kr. (2018-niveau). En holdbarhed på 1,3 betyder, at den offentlige sektor årligt har et råderum svarende til 28,4 mia. kr., som den kan bruge uden, at de fremtidige udgifter overstiger de fremtidige indtægter.

I eksperiment 1 vurderes holdbarhedsindikatoren at blive forbedret med 1,9 procent af BNP som følge af øget erhvervsdeltagelse i forhold til grundforløbet. Dette svarer til, at det primære budget i forhold til grundforløbet bliver forbedret med 43,1 mia. kr. årligt (2018-niveau). I eksperiment 2 (og 3) er de tilsvarende tal 1,0 (0,7) procent af BNP svarende til en varig forbedring på 21,6 (16,0) mia. kr.