Rapporten fremlægger en uddannelsesfremskrivning for Grønland, der fastlægger den ventede udvikling i uddannelsesniveauet for den grønlandske befolkning, samt en række eksempler på alternative fremskrivninger der kan tolkes enten som følsomhedsberegninger eller konsekvensberegninger af politiske tiltag målrettet uddannelsessystemet i Grønland.
Uddannelsesfremskrivningen tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen for Grønland udarbejdet af Grønlands Statistik. Det betyder som udgangspunkt at befolkningen ventes at aftage frem mod 2040, der bliver færre mellem 20 og 35 år samt at den andel af befolkningen der er født uden for Grønland vokser.
Den mindre befolkning, herunder ikke mindst aldringen i befolkningen, betyder alt-andet-lige at antallet af personer under uddannelse fremover ventes at falde. Idet den del af befolkningen der er født uden for Grønland typisk har en højere uddannelse end personer født i Grønland, vil den større andel af indvandrere betyde et højere uddannelsesniveau for befolkningen som helhed.
Der er sket en betydelig stigning i tilgangen til især de gymnasiale uddannelse, samt både universitets- og professionsbacheloruddannelserne i nullerne, hvilket især har været båret af flere kvinder der søger en uddannelse. Tilgangen til de videregående uddannelser har dog ikke været så kraftig som tilgangen til de gymnasiale uddannelser. Det betyder at fremskrivningen venter at flere personer vil ende med en gymnasial uddannelse.
Der er således betydelig plads til at forbedre uddannelsessystemet, idet både der er et højt frafald på de gymnasiale uddannelser samt en relativt lille andel af personer der har opnået en gymnasialuddannelse der senere studerer videre sammenlignet med eksempelvis Danmark.
Der er desforuden stadigvæk et stort potentiale for at give flere personer en uddannelse. Der er således mere end halvdelen af befolkningen der ikke opnår en ungdomsuddannelse, hvilket kun gælder for 5 pct. i Danmark.